18-09-2014, 08:53 PM
Gents
Jeg er kommet I tvivl om noget:
er jeg et dobbelt moralsk fjols vedr div micromærkers helt åbenlyse design rip-off forretningsmodel?
Jeg er pt. på udkig efter et nyt ur og har I den forbindelse kigget på forskellige projekture og micromærker. Ofte er designet kraftigt inspireret af andre urdesigns og jeg accepteres dette, fordi der er tale om homage/tribute vintage modeller.
Filosofien og begrundelsen for disse homage modeller forklares ofte ved at de originale modeller er ekstremt dyre/sjældne, og micromærket derfor bringer en model ud til samlerne som de aldrig ville kunne have råd til/finde. Det er jo en super ide og ædelt, men er vi ikke nået til et punkt hvor nogle af vores venlige små lokale micromærker, har udviklet sig til en deciderede kopimaskiner, som spytter “homageure” ud uden skelen til hvornår de originale ure blev produceret og sjældenhed?
Hvor er forskellen på micromærkerne og de forkætrede kopimøbel producenter som nasser på danske møbelikoners designsnilde? Jeg har lidt svært ved at se forskellen, og tror der er en del forum medlemmer der som jeg ikke kunne finde på at købe et kopimøbel. Men hvorfor ikke når vi nu mæsker os i Steinhart/MKii/Precista osv osv? Er det fordi at det er dansk design eller er det fordi at det ikke er velset i vennekredsen at sidde i et kopi-æg, mens et kopiur jo aldrig bliver opdaget af andre end den snævre skare af ur-tosser?
Indtil igår hvor jeg for første gang var på Steinharts hjemmeside troede jeg at Ocean One vintage og Military var deres eneste tribute modeller – men nej! Der er sågar en DRSD model og det var lige dér at filmen knækkede for mig. Intet ondt om deres kvalitet, men det er da en tand for lamt!
Projekt urene er ingen undtagelse. Al ære og respekt for crowd funding, men når man tænker over processen og ser hvor meget tid og energi der bliver brugt så er det tankevækkende at resultatet er en kopi. Hop over på WUS og se hvor mange posts der f.eks. er i MKii’s sub-forum. Kingston design tråden er delt i to og kommer op på ca 1200 posts! 1200 indlæg fra estimerede ursamlere for at lave en kopi – det er skræmmende, at vi ikke har mere fantasi.
Men de er sku fede de forskellige projekture / micromærker – det mener jeg virkelig, og jeg er stadig på udkig efter et der passer til mine behov. Så ovenstående er ikke en pegen fingre af ejere eller specifikke brands, men mere for om I kan forklarer mig hvorfor jeg/vi er gået på kompromi mht. designrettigheder og måske i særdeleshed alm takt og tone, for vi kunne jo aldrig finde på at købe en Rolex kopi ude i østen vel?
/longbear

![[-]](https://urdebatten.dk/images/collapse.png)