Hej venner,
Min samling er der ikke sket det store med, jeg har meget svært ved at sælge et ur (har faktisk kun solgt en gang), hvilket jo begrænser mulighederne for at erhverve nye ure
Nogle af jer har allerede set dem alle, men der kommer jo heldigvis hele tiden nye brugere til.
Uret der startede "ursygen" for mig var dette IWC som jeg fik af min hustru da vi blev gift i 2000:
I 2004 tænkte jeg at et dress-ur ville komplementere mit IWC, og så ville det ikke være nødvendigt med flere ure nogensinde... Valget faldt på dette JLC, som jeg stadig den dag i dag syntes er superklassisk:
Mit næste ur blev et Rolex Daytona i stål med sort skive, som jeg sidenhen har solgt (som nævnt ovenfor det eneste jeg nogensinde har solgt) At dette blev solgt skyldtes egentlig mest at jeg ikke brugte det så ofte, og at jeg var meget hooked på et nyt IWC.
Efter købet af mit Daytona var jeg blevet helt grebet af Rolex-feberen, og slog kort tid efter til da jeg hos Ragnar i Odense fik mulighed for at købe et spritnyt Submariner LV, dengang ikke specielt let at få fat i. Jeg bærer jævnligt dette ur, især til lidt mere afslappede lejligheder og lidt casual påklædning, jeg er stadig helt vild med den grønne bezel:
Næste køb blev et IWC GST rattrapante, mit første brugte ur, men i tæt på ubrugt stand:
GST-en forøgede min interesse for de forskellige komplikationer, og mit næste ur blev et JLC Master Calender:
Nu er vi tidsmæssigt nået til 2009 og jeg syntes egentlig at de fleste ure jeg kiggede på mindede for meget om dem jeg allerede havde. Jeg havde indtil da aldrig rigtigt forstået alt det hype der er om Panerai, men tænkte at jeg måske skulle se lidt nærmere på det. Under en tur til Geneve besøgte jeg en af de mange AD'er i byen og fik forevist en række Pams, og da ekspedienten hentede en 312 der netop var kommet fra fabrikken og fortalte om det nye inhouse-værk var jeg solgt:
Næste gang der var lidt luft i budgettet til et ur-køb ville skæbnen at Mads havde et JLC MC EWC til salg til en fornuftig pris, et ur som jeg med interesse havde fulgt lige siden det blev lanceret:
Min seneste anskaffelse er et IWC GST perpetual. Jeg har haft et godt øje til dette ur siden lanceringen i 2002 eller 2003, dog med den grå skive. Da Bo fik et til salg med den "laksefarvede" skive var jeg først lidt skeptisk, men den ser fantastisk ud IRL. Det var i forbindelse med købet af dette at mit Daytona måtte sælges:
Som de fleste herinde er jeg ikke helt klar over hvad der kunne blive det næste, men et par gode bud kunne være Omega Speedmaster, Blancpain Fifty Fathoms eller Oris Depth Gauge eller noget helt fjerde, men det kender i nok