Rolex image
#71
Citat:Hvis man bytter rundt på bogstaverne i omega planet ocean får man: provins klokke

Så er vi tilbage ved det med Rolex (-brugeres) (selv) image, som tråden startede med; Ingen røg, uden ild...

Egentlig ved jeg slet ikke hvad jeg skal synes om at Omega på den måde forsøger at få et image som Rolex (her tænker jeg prisen).

Må indrømme at jeg bedre kan lide tanken om at man kan (snart kunne) købe et Omega uden absolut at skulle bløde over 20.000 eller hvor meget det nu er. Det var super da man kunne få et rigtig godt, automatisk sports ur til 10.000 - 15.000 kroner. Fornuftigt ur, for fornuftige penge.
De fleste kunne være med, meget mere et ur for folket idet det kunne erhverves for en 14 dages løn og ikke 2 måneders løn.

Hurra for at de vil lave inhouse, oppe den horologiske kvalitet osv. men håber stadig det vil være et ur hvor de fleste økonomisk kan være med. Hvis I forstår hvad jeg mener (ved godt det også er et spørgsmål om priotering osv. osv.).

Tanken om Omega som et super godt konfirmationsur - et som folk i provinsen kunne købe uden at ryste på hovedet over prisen - og som stadig holder til man gik bort og ganske givet længere, synes ikke så normalt hvis de vil have det koster 35 bobs - og opefter.

Jeg prøver ikke at snoppe nedad, kan bare godt lide tanken om det gode Omega ur der ikke koster, "så sindsygt meget". Et urmærke som flere folk har råd til at nyde godt af og hvor de får mere rent ur for pengene.

God aften og god weekend til jer alle.

Hilsner Jacob
Svar
#72
Ja ,det er ikke alle der kan være med længere Jacob mht. at kunne betale de skyhøje priser.

Det hele er vel et spørgsmål om udbud og efterspørgelse. Kan eks. Rolex blive ved med at sælge alt hvad de producerer (800000-1Mill ure om året), tjaa hvorfor så ikke lade priserne stige på deres ure?

Det gør de så, med en prisstigning årligt på omkring 8-10%. Ideen er jo god så længe vi vil/kan betale priserne for disse ur, alle er glade, man kan ikke brænde fingerne på at uret er købt dyrt, idet du ved at om 3år er det op til 30% dyrere. Du vil kunne sælge igen, måske endda uden tab, ingen er "bange" for at købe, da de tænker ligesom dig, det bliver jo bare dyrere og dyrere.

Alt dette kan lade sig gøre, fordi vi kan (har pengene) til at betale disse priser. Men hvorlænge kan det blive ved? Tjaa, som jeg ser det er der store økonomier på vej frem, her tænker jeg specielt på Asien. Her er disse luxus ur-brands i høj kurs, og der er mange millioner mennesker der nu har fået råd til at købe disse ur. Så hele "møllen" med at blive ved med at skrue på prisen, fortsætter vel nogle år endnu?

Kigger vi indad (EU) / Danmark, så er løn stigningerne jo nærmest gået i stå, jovist der vil jo altid være købere der vil kunne give 100.000kr for det Rolex deep sea om 4år Icon_e_wink , men der vil være færre køber til ure i dette prisleje (IMHO). Måske vi her i Danmark bare må konstatere at det at eje et Omega eller et Rolex ur, er ved at blive for de få.

Jeg tror at de fleste af os herinde, er blevet lidt "blinde" mht. høje priser på ure. Vi har vendet os til at et ur til 50.000kr er helt rimeligt, fordi det koster de jo. Men når man viser vennerne/familien sit nye ur til 50K, så forstår de det ikke, og da slet ikke prisen.

Vi kender til boligboblen, mon der findes/kommer en urbobel Icon_naugthy
Mvh Henrik A

Min YouTube channel, subscribe hvis du syntes: https://www.youtube.com/watch?v=CQ67JCUpNRw&t=7s
Svar
#73
Den har været her den rammer bare ikke over hele linien som det var tilfældet med boligerne,
Noget går op mens andet går ned og det gør Rolex også, BÅDE på vintage og smør og brød modellerne. Icon_e_wink

Jeg syntes du er inde på noget meget interessant Jacob,
Det med at Omega i disse år er i gang med at skubbe deres image op, koster jo kunderne penge på alle fronter.

Større krav til forhandlerne/urmagere der er inde i urene, større beskyttelse af service/rep. Området
og en generelt aggressiv image og reklame politik er alt samme noget hvor regningen ender hos kunden.

Jeg har set det hele før i min gamle branche og personlig er jeg slet ikke i tvivl om hvor det ender,
De strammer kun skruen fra nu af hvilke vil betyde at der i DK vil være meget få omega forhandlere til sidst,
Og de vil alle se meget ens.

Den lille urforretning med forhandling/service af et par forskellige mærker samt hjælp til rep. Af stort set anything,
En forretnings form jeg er sikker på vi alle kender, forsvinder helt og aldeles.

Det bliver dyrere og dyrere at have de store mærke fra nu af, og vælger man at gå med,
Er man på mange måder slet ikke herre i egen butik, de stiller kravene og butikken siger bare om de er med eller ej.

Jeg er sikker på at de gamle Omega sports modeller med ETA maskine vil blive endnu mere eftertragtet
hvis de lykkes med deres Satsning, man får det højere image men uret koster slet ikke det de nye koster at eje.
Yoshikazu Akahane. 28/+50.
Svar




Brugere der kigge i denne tråd: 1 gæst(er)