Uret der aldrig sad helt godt på armen.

[KimT]

De fleste af os har prøvet det - at købe et ur, for efterfølgende at finde ud af at det bare ikke sad godt på ens arm. Der kan være mange årsager og idet vi alle har forskellige håndled er det meget individuelt hvad der fungerer for de forskellige.

For mit vedkomne har jeg prøvet mange forskellige ure som jeg syntes sad skidt på min arm og som derfor ikke blev handlet. Men af ure som jeg har ejet, husker jeg mest tydeligt mit AP ROO Safari. På hornback remmen med signatur foldespændet sad det forfærdeligt på min arm og jeg blev aldrig helt gode venner med det.



Det hjalp dog betragtligt da jeg købte en OEM gummirrem og monterede istedet for hornback-remmen. Det fungerede ok, men aldrig helt optimalt.



Af forskellige årsager er uret i dag solgt og pryder en andens arm.
Hvad med dig - hvilket ur sad aldrig godt på din arm og måtte derfor videre?

[baun]

Når det kommer til stykket har jeg det præcis sådan med stort set alle ure som er mere end 40 mm og som vejer mere end ca 100 g.

Jeg prøver det af og til - og tror jeg har vænnet med til det, men når der så er gået et stykke tid kan jeg bare konstatere at de ikke let kommer på armen igen - og når de så alligevel kommer på, holder det kun kort tid.

Ure i størrelse 36 mm med en god læderrem eller en gammel flexibel lænke vejer 40-60 g. Det er sagen.

De andre.....er....

"Uret der aldrig sad helt godt på armen."

vh baun

[KimT]

Efter at have gået med dette i en periode, kan jeg godt følge dig (bare lidt )
Men hver ting til sin tid (for mig)

[TioMalo]

Panerai.
Har ejet vist fire stykker som er alle solgt relativt hurtigt videre.
Har kraftige håndlede og store hænder men en klump på Ø 44mm er bare for stor.
Og ikke kun at den er alt for stor, nej, den ser direkte latterlig og vulgær ud og derved sidder den rigtigt dårlig på armen.

Sådant ca. samme oplevelse med Breitling SuperOcean. Aldrig mere...

Vh. John

[KimT]

Jeg har erfaret at det ikke kun er størrelsen der spiller ind (for mig) men derimod tit udformning af spænde/rem eller lænke. Mit LW sidder super behageligt selvom at det er stort. Med Safarien var det 100% foldespændet og remmen der var problemet. Jeg kunne sagtens finde på at købe et igen og så montere en rem med et alm. spænde på det, hvilket vil gøre det meget mere komfortabelt (igen for mig)

[MortenKN]

Der er ufattelig mange ting der spiller ind i dette…. Horn, krone og spænde især…

Jeg har små håndled og derfor er der bare ure der pr definition ikke fungerer for mig…. Omvendt er der også ure af nogenlunde anseelig størrelse der godt kan gå….

Panerai 44mm kan jeg sagtens bære og det samme med Hublot Big Bang. AP ROO er helt af helvede til, med mindre det er en diver på x-stra kort rem. Det kan godt gå

Det ur jeg har ejet som sad ringest på min arm, var nok min Linde Werdelin 3-timer, men det var udelukkende fordi rem og spænde var møghamrende elendigt konstrueret. Det er de siden kommet gevalidigt efter og en Spidospeed sidder aldeles udmærket.

Jeg holder mig dog fortsat fortrinsvis til 40mm Rolex og 42-44 mm Omega og Panerai….. Det er der jeg har det rart

[TimeToWatch.dk]

Jøsses det kunne blive en lang liste... Tager dem der lige falder mig ind:

- IWC BP: For stor krone der skærer i håndoverfladen
- Rolex DS: For toptungt/højt og rutcher på min arm
- Graham Chronofighter: Chrono betjeningen "driller" min arm
- AP ROO Chrono på rem: Samme grund som Kim, der nævner foldespændet. Dårlig konstrueret mht komforten
- Breitling dykkerure: Sidder af l... på min arm. De er alle top-tunge/høje og kurer rundt på armen
- Alle +44 mm ure: Bare for store og ser uheldige ud på min arm samtidig med at de er direkte ukomfortable og klodsede
- Mange ure har dårligt konstruerede foldespænder, der selv springer op i ny og næ. Det er bare pisse træls... Kan nævne JLC (visse foldespænderemmene er for tykke til foldespændet), Omega (deres diving extention hopper selv op), AP (springer op når man bøjer håndledet på en speciel måde).

Der er sikkert mange flere...

/Mads

[AL2O3]

Alle ure hvor jeg har forsøgt mig med en læderrem, i stedet for den originale stållænke, er det gået galt! Jeg gider ikke engang at prøve med læder eller gummiremme mere. Heller ikke selvom det til tider ser rigtig godt ud. Det mest komfortable ur jeg har haft er min Rolex Sub C. Efter et par timer må jeg kigge på armen for at konstatere om den stadig er der.

[TioMalo]

Kim har så ret ang. det at det ikke kun er diameter / størrelse som afgør, hvad man finder ukomfortabelt.
Jeg må indrømme at et ur, jeg ellers kan lide få nemt tilgivet f. eks. lidt klodset lænke eller lås.
Omvendt, en klokke jeg at begynde med ikke kan lide, kan tilbyde den største bærekomfort og funktionalitet, men pga. manglende sympati føles alligevel irriterende...
Rigtigt godt eksempel af sympatiets betydning i denne sag er (for mig) Citizen Pingo med stiv gummirem, som sandt at sige ikke just er den mest smoooth klokke, specielt båret på højre arm. Kan lide uret og derfor glemmer jeg besværet og gnaven i et - par minutter.
Problemet med dress watches er generelt at når jeg har et på armen, føles det lille og fimset og absolut for let (de klassiske vintage dress watches) - lidt på samme måde som et lidt større ur med lænke hvor hele konstruktion er lavet af titanium.
Heldigtvis er vi derhen i dag at man kan have i 99,9% af jakkesætkrævende situationer et sportsmodel af Rolex på armen.

Vh. John

[Kristofferj]

et 40mm rolex i stål behøver man aldig at tage af. Passer lige godt i havet, som til pænt tøj.