Inova Watches på Booomerang.dk
#1
Det kan godt være at dette forum, hvor der bliver snakket om det ypperste i de mekaniske ur designs er meget ved siden af det jeg forsøger med Inova Watches, men så får jeg i hvert fald meget ærlig og relevant feedback fra medlemmerne.

Der er i dag blevet startet crowd-funding kampagne for den første design fra Inova Watches ( [url]"http://www.Inova-Watches.com" onclick="window.open(this.href);return false;">http://www.Inova-Watches.com[/url] ) på Booomerang:
[url]"http://www.booomerang.dk/projects/inova-ur-design/" onclick="window.open(this.href);return false;">http://www.booomerang.dk/projects/inova-ur-design/[/url]

For en outsider i ur branchen som jeg er, er det for mig en ukendt størrelse og i særdeles høj grad op ad bakke at introducere en ny ur brand på det danske og senere det internationale marked. Derfor lød ideen om crowd-funding meget forførende siden den skaber både opmærksomhed (selvom den danske Booomerang er langt fra den større bror Kickstarter) og skaffer forudbestillinger.

Tror I at denne fremgangsmåde til at få et ur brand op på benene har sin gang på Jorden, eller skal man prøve også nogle andre ting ved siden af?
Svar
#2
At bære uret på håndryggen virker for mig ret fjollet. Og det virker som om at dette er jeres største fokuspunkt (altså remmen) og ikke selve designet af URET.

Hvem er jeres målgruppe? Det er næppe det klassike urmarked, men måske mere noget hipster subkultur agtigt?
Svar
#3
Encino Skrev:At bære uret på håndryggen virker for mig ret fjollet. Og det virker som om at dette er jeres største fokuspunkt (altså remmen) og ikke selve designet af URET.

Enig, mener i øvrigt at jeg har set samme design andet sted?


Sent from my iPad using Tapatalk HD
Svar
#4
JesperC Skrev:
Encino Skrev:At bære uret på håndryggen virker for mig ret fjollet. Og det virker som om at dette er jeres største fokuspunkt (altså remmen) og ikke selve designet af URET.

Enig, mener i øvrigt at jeg har set samme design andet sted?


Sent from my iPad using Tapatalk HD

Jeg har set noget lignende som militæret bruger til gps'er og større ure. Men produktet ligner noget som sikkert kunne risikere at findes på etzy.com

EDIT: Her er næsten samme koncept på ebay:

[url]"http://www.ebay.com/itm/Fashion-Cool-Punk-Rock-Skull-Skeleton-Gothic-Leather-Quartz-Wrist-Watch-Mens-New-/380644838882" onclick="window.open(this.href);return false;">http://www.ebay.com/itm/Fashion-Cool-Pu ... 0644838882[/url]

Hvis det skal kunne sælges til mange så gå væk fra den lidt for specielle rem og fokuser på designet af selve uret.
Svar
#5
Det er rigtigt forstået at i denne design vægten ligger på den nye remme samt de tilknyttede tekniske udfordringer at få uret til at sidde stabilt på baghånden og stadigvæk tillade håndens og fingerens bevægelse. Men det kan sagtens lade sig løse. jeg tror at det er stadigvæk nyhedsværdien som vil sælge uret.

Jeg fornemmer at der er folk ud i den store verden som gerne vil skille sig ud fra mængden og dette er en af redskaberne. Jeg kan ikke lade være med at tænke på at hvis en eller anden stjerne på den røde løber poserede med dette ur, vil det give enorm meget omtale og efterspørgsel for Inova Watches, men hvordan man lige kommer dertil vil tiden vise...
Svar
#6
Fedt at du er så optimistisk. <!-- s:up: --><img src="{SMILIES_PATH}/icon_Up.gif" alt=":up:" title="Thumps up" /><!-- s:up: -->

At sælge det kun pga "nyhedsværdien" (så du mit link til det allerede eksisterede identiske design?) bliver nok lidt svært.

Bare fordi noget er nyt og specielt sælger det jo ikke (altid) automatisk.
Der må vel også være en dybere ide bag designet?
Du skriver at der ikke er sket det store med urremmene siden Cartier introducerede det håndledsbårne ur - det er der måske en årsag til. Hvorfor nu? Jeg mangler lidt at kunne se den bagvedliggende ide - hvis det ikke bare skal være "smart i en fart".

Har du gjort dig nogen overvejelser om hvem den konkrete målgruppe er?
Svar
#7
For at crowdfundingen lykkes, skal der sælges 500 ure på de næste 58 dage Icon_e_surprised
Man kan jo ikke vaske hænder med uret på!?

Held og lykke med promoveringen - i får brug for det...
Svar
#8
Velkommen til!!! Først vil jeg godt sige at jeg er KÆMPE tilhænger af iværksætteri og at kaste sig ud i nye projekter. Så thumbs up for initiativet og lykke til.

Set fra det urmæssigt og forretningsmæssigt synspunkt er jeg nok mere skeptisk. Af flere årsager.

Der er intet i uret der rammer urentusiaster, idet jeres fokus ligger på måden det bæres på. For mig er URET det vigtige og hvad det byder på. Vil I køre en radikal anderledes stil skal I gå HELE vejen og finde et ur der matcher remmen og evt. viser tiden på en ny og speciel måde. Der findes masser af sjove modeller. Uanset hvad er jeg nok for miljøskadet til at hoppe på, uanset hvad i finder på... Icon_head

Desuden mangler jeg lige som andre påpeger en målgruppe samt en bevæggrund for at vælge et remsystem som dette. Definitionen på innovation er evnen til kombinere opfindelse og kommercialisere det. Altså evnen til at gøre en opfindelse brugbar og sælge den. For mig er jeres rem mere en opfindelse end en innovation. Jeg står mere med spørgsmålet "hvorfor?" end jeg bryder ud i jubel med "Det er sgu smart!". Ergo henvender det sig nok mere til modebranchen, hvor nye tiltag ikke behøver give funktionel mening Icon_e_wink

Så I må ud blandt firstmovers på modescenen. Nok fortrinsvis kvinder da de er mere forandringsparate end mænd i denne genre. Prøv evt. div. modebloggere. De er syge efter at være først med noget, og har uhyre stor indflydelse da de har mange "followers" på de sociale medier.

/Mads
İmage
Nyheder fra urverden via Facebook: http://www.facebook.com/timetowatch.dk
Svar
#9
Citat:af P11 » 17/01/2014 23:42

Man kan jo ikke vaske hænder med uret på!?

Held og lykke med promoveringen - i får brug for det...

Well said...

Det som potentielt skal sælge dette produkt er måden det bæres på og ikke uret i sig selv og den tankegang er jeg ikke tilhænger af. Jeg tror at uret er pisseukomfortabelt og alene det at det skal om håndleddet OG rundt om fingeren står jeg af på.... Det er altså mere besværligt at skulle fiksere uret 2 steder fremfor 1... Hvad skulle fordelene være ved det? Idet det er bæremåden som skal sælge produktet, bør detr også være en fordel i at bære det på denne måde, fremfor den konventionelle metode?

Sidst men absolut ikke mindst, så tænker jeg det må være pisseirriterende at aflæse tiden på uret i farten, da k 12 sidder egentlig sidder kl 3, når uret aflæses på normal vis - Med mindre i har modificeret skiven etc...

Jeg tager hatten af for initiativet, men ikke produktet.....
Svar
#10
Jeg kan se at skiven er blevet drejet, så dét er der tænkt over.

Men jeg tror at alle herinde er enige. Det er nok ikke det vildeste produkt at sælge til urelskere. Der ser både fjollet og upraktisk ud og jeg efterlyser stadigvæk svar på hvad fordelen skulle være og hvem kundegruppen er?

Og at kalde det innovation er nok lidt søgt, når jeg efter 5 min kunne linke til et lignede kinesisk ur til kr 60.

Som Mads siger så er det måske et modeur (altså mere smykke end ur) eller en gimmick til kræmmermarkeder.
Svar




Brugere der kigge i denne tråd: 1 gæst(er)