Jeg vil da gerne byde ind med lidt info til dig.
først har jeg tjekket dit kamera, som er et kompaktkamera der giver de begrænsninger der nu engang er ved sådan et kamera, hvilket ikke betyder at det så ikke kan bruges.
Den største udfordring er helt klart lyset, som altid vil være vanskelig at styre i glas og blanke flader.
Her er løsningen helt klart en eller anden form for lyskasse/telt, som man selv kan lave eller også indkøbe til rimelige penge (du kan søge på youtube omkring emnet).
Jeg har arbejdet med lyskasser fra 1000,- kr til 20.000 kr. og endda bygget en meget billig model til mine elever (guldsmede og smykkefoto) for 148,- kr ud af en vaskekurv og lidt hvidt stof indkøbt ved Jysk.
Her er et billede taget i den ovennævnte "vaskekurv" med en arkitektlampe som lyskilde og hvidbalancen er sat til glødepære.
selv bruger jeg en løsning med en foldbar kasse med to lamper til pris: ca. 3200,- men der er mange løsninger som sagt og her kører jeg et kursus i smykkefoto.
Hvis jeg skal råde dig med et lille kompaktkamera, vil det stadig være at indkøbe et lille stativ og prøve med manuel indstillinger.
1 .Mange af de små kameraer har en makroindstilling (et billede af en lille blomst) hvilket du skal vælge.
2. så skal du indstille din hvidbalance til den lyskilde du vil bruge....her vælger du enten glødepærer eller lysstofrør (der er flere muligheder)
Lige en bemærkning til det med hvidbalance, hvor jeg selv bruger et spejlrefleks med udskiftelige objektiver og fotograferer altid i RAW og bruger et gråkort til at indstille min hvidbalance til.
Dette er jo så i dit tilfælde det rene overkill
3. Jeg synes du skal prøve med manuelle indstillinger eller som et minimum at bruge blændeprioritet A og den sættes til f.eks f/5.9 altså et større tal, hvilket giver et mindre blændehul, men større dybde-skarphed.
Da jeg for det meste tager smykkefotos så er der på nedenstående billede data fra mit Canon og lukkertiden er meget lav da der skal lys nok til, men jeg bruger stativ og fjernudløser så der ikke kommer rystelser.
alternativet er at bruge tidsindstilling som du kan vælge på dit kamera. Læg mærke til at jeg bruger en blænde f/16 og har faktisk muligheden for at få et endnu mindre hul, altså en blænde f/22, men i disse yderpunkter sker der ofte en forringelse, alt efter kvaliteten på ens objektiv.
Du kan altså sammenfatte dit lille fotoprojekt.
sæt kameraet på et stativ, sæt vælgeren på -A- og vælg en blænde omkring de f/4 til f/5,6 indstil hvidbalancen til den lyskilde du bruger, brug evt. lyskasse, vælg Makro og skyd med tidsindstilling (ofte 2 sek. eller 10 sek.)
Når alt dette er sagt, så kan det gøres med automatik og iPhone osv. osv. der er så mange som skyder flotte ur-fotos herinde og skal jeg nævne en der træder frem med superflotte fotos og han skyder rigtig mange, så workflowet er også i orden, så tag et kig på CT-Watches, for de billeder er bare til UG <!-- s:up: --><img src="{SMILIES_PATH}/icon_Up.gif" alt=":up:" title="Thumps up" /><!-- s:up: -->
Nu ved jeg jo ikke om du bare er mere forvirret eller der er plantet lidt frø der kan spirre

men spørg endelig
Venlig hilsen
Michael Westermann