14-11-2013, 04:31 AM
Vil hermed blot dele en sjov oplevelse fra en verden jeg normalt kun læser om...
I går var der reception i FP Journes butik på Madison Avenue i New York. Jeg havde fået en invitation...'bare' ved at købe et ur
Ca. 60-70 personer kom forbi. Det sjoveste var tilstedeværelsen af en urentusiast og hans mor. De fik særbehandling...måske fordi det var en dreng på 13 år...
De havde også rullet de specielle ure ud, herunder div. boutique-udgaver af bl.a. Centigraphe stopuret, der viser 100-dele af sekunder. Herudover sad der nogle af de rigtigt dyre udgaver (tourbillon mv.) på armene af nogle af gæsterne.
Jeg fik talt med Monsieur Journe, hvilket var ganske sjovt, bl.a. fordi jeg prøvede at genoplive mine franskkundskaber, idet jeg vidste at han ikke taler engelsk. Det var godt nok lidt rustent...men det gik.
Han fortalte bl.a. om besværlighederne ved at lave mit nye ur, Chrono Bleu. Dels er kassens metal (tantalium) næsten helt umuligt at arbejde med p.gr. af hårdheden. Dels er den blå skive åbenbart vanskelig at producere. De er nu nede på en fejlprocent på 65, dvs. at kun 35 af 100 skiver møder kvalitetskravene. De startede med en fejlprocent på 90.
Han bar en prototype af sit nyeste ur, T30 som er en armbåndsversion af det første ur han selv lavede, som var et lommeur. Værket er helt specielt og meget flot. Se omtalen på hodinkee.com.
Derudover fik jeg snakket med en eventmager, der arbejder for bladet Watch Time. Supersød kvinde (med norske oldeforældre), der var uddannet operasangerinde - og stadig optrådte i sin fritid. Klassisk New York-historie hvor alle er tilflyttere og laver mærkelige ting på tværs af flere karrierer.
Eftr sådan en aften er det så godt at komme ud i kulden i den virkelige verden, ned i subwayen og hjem i ens lille lejlighed med et smil på læben.
Claus
I går var der reception i FP Journes butik på Madison Avenue i New York. Jeg havde fået en invitation...'bare' ved at købe et ur
Ca. 60-70 personer kom forbi. Det sjoveste var tilstedeværelsen af en urentusiast og hans mor. De fik særbehandling...måske fordi det var en dreng på 13 år...
De havde også rullet de specielle ure ud, herunder div. boutique-udgaver af bl.a. Centigraphe stopuret, der viser 100-dele af sekunder. Herudover sad der nogle af de rigtigt dyre udgaver (tourbillon mv.) på armene af nogle af gæsterne.
Jeg fik talt med Monsieur Journe, hvilket var ganske sjovt, bl.a. fordi jeg prøvede at genoplive mine franskkundskaber, idet jeg vidste at han ikke taler engelsk. Det var godt nok lidt rustent...men det gik.
Han fortalte bl.a. om besværlighederne ved at lave mit nye ur, Chrono Bleu. Dels er kassens metal (tantalium) næsten helt umuligt at arbejde med p.gr. af hårdheden. Dels er den blå skive åbenbart vanskelig at producere. De er nu nede på en fejlprocent på 65, dvs. at kun 35 af 100 skiver møder kvalitetskravene. De startede med en fejlprocent på 90.
Han bar en prototype af sit nyeste ur, T30 som er en armbåndsversion af det første ur han selv lavede, som var et lommeur. Værket er helt specielt og meget flot. Se omtalen på hodinkee.com.
Derudover fik jeg snakket med en eventmager, der arbejder for bladet Watch Time. Supersød kvinde (med norske oldeforældre), der var uddannet operasangerinde - og stadig optrådte i sin fritid. Klassisk New York-historie hvor alle er tilflyttere og laver mærkelige ting på tværs af flere karrierer.
Eftr sådan en aften er det så godt at komme ud i kulden i den virkelige verden, ned i subwayen og hjem i ens lille lejlighed med et smil på læben.
Claus

![[-]](https://urdebatten.dk/images/collapse.png)
