22-10-2013, 07:57 PM
I slutningen af 2011 lancerede Seiko lidt nyt til deres Sportura serie. Her introduceredes bl.a. SKA509 modellen og dens ”søskende”. Et 5M62 kinetisk drevet urværk sikrer en præcis og robust drift, og eftersom værket har været med i en del år efterhånden, er værket løbende blevet opdateret, så de første fejl og mangler er passé. Tilbage står en solid performer, som med sin rotor spindende inden i uret, får en til at tænke på et larmende 7750 baseret ur, når man svinger håndleddet foran øret.
Det kinetiske urværk er ikke så sart overfor stød og slag som mekaniske urværker, og det var en af mine prioriteter, da jeg valgte at købe uret. Uret er desuden udstyret med safirglas, skruekrone og det har en kraftig lume. Et af modellens helt store plusser er imidlertid det lille kuriosum, at uret er udstyret med samme lænke, som man kender fra MM300 modellen (med let modificerede ende stykker). Dette betyder, at uret kan udvides i låsen samtidig med at man bærer uret på håndleddet. Super smart detalje, efter min mening!
Uret er stort, har en blank lynette med sorte tal og et blankt look brudt af facet kanter. På Sportura serien kører man ”sporty looket”, og således er uret vel nærmest at betegne som værende en hybrid imellem et sportsur og et dykkerur. Visere og chapter ring er markant anderledes end på Seiko divere, men markeringer og lynette leder alligevel tanken hen på et dykkerur. Uret holder da også 200 meters vandtæthed, og er betegnet som værende en Air Diver.
Kronen er let at betjene, og den skruer fint og let i med præcise drej. En fin oplevelse! Kronen lige over er til at tjekke uret gangreserve med, og denne krone er udstyret med en ydre drejefunktion, som det kendes fra Chrono modellerne. Det ser godt ud, og virker fint, solidt og vellavet. Plus for dette!
Bagkassen er blank, flot, praktisk (urmagerne kan her læse alt om uret og indmaden), og samtidig har den masser af Seiko DNA over sig med den lækre Tsunami afbildet. Logoet har rødder helt ind til der hvor japansk kunst møder den japanske natur. En flot gestus fra en producent, som sætter en ære i at tænke både nyt, anderledes og samtidig traditionelt japansk i sit valg af fx materialer, løsninger og modeller.
At uret kan købes til 2800 DKK finder jeg imponerende – ikke mindst, når man betænker claspen, safirglasset og urets generelt gode finish. Dette ur skal nok holde de næste mange år, til trods for hvad bæreren kan udsætte det for.
Urets chapter ring er monteret en millimeter for langt til højre, og sådan noget irriterer mig. Med Seikos kvalitetskontrol in mente, ville jeg mene, at dette ikke burde kunne ske i en linje som Sportura serien, som trods alt hører til i den bedre ende af Seikos sportsure.
På den anden side, så kan Halse nok ret let afhjælpe dette lille irritationsmoment, så jeg vil i stedet vende mig mod et andet spørgsmål:
Selv om jeg er glad for MM300 lænken, så synes jeg, at uret ser drøngodt ud på Isofrane remmen, da denne bl.a. matcher hobnail skive og lynette tal super godt. Hvad skal uret bæres på, efter din mening?
Det kinetiske urværk er ikke så sart overfor stød og slag som mekaniske urværker, og det var en af mine prioriteter, da jeg valgte at købe uret. Uret er desuden udstyret med safirglas, skruekrone og det har en kraftig lume. Et af modellens helt store plusser er imidlertid det lille kuriosum, at uret er udstyret med samme lænke, som man kender fra MM300 modellen (med let modificerede ende stykker). Dette betyder, at uret kan udvides i låsen samtidig med at man bærer uret på håndleddet. Super smart detalje, efter min mening!
Uret er stort, har en blank lynette med sorte tal og et blankt look brudt af facet kanter. På Sportura serien kører man ”sporty looket”, og således er uret vel nærmest at betegne som værende en hybrid imellem et sportsur og et dykkerur. Visere og chapter ring er markant anderledes end på Seiko divere, men markeringer og lynette leder alligevel tanken hen på et dykkerur. Uret holder da også 200 meters vandtæthed, og er betegnet som værende en Air Diver.
Kronen er let at betjene, og den skruer fint og let i med præcise drej. En fin oplevelse! Kronen lige over er til at tjekke uret gangreserve med, og denne krone er udstyret med en ydre drejefunktion, som det kendes fra Chrono modellerne. Det ser godt ud, og virker fint, solidt og vellavet. Plus for dette!
Bagkassen er blank, flot, praktisk (urmagerne kan her læse alt om uret og indmaden), og samtidig har den masser af Seiko DNA over sig med den lækre Tsunami afbildet. Logoet har rødder helt ind til der hvor japansk kunst møder den japanske natur. En flot gestus fra en producent, som sætter en ære i at tænke både nyt, anderledes og samtidig traditionelt japansk i sit valg af fx materialer, løsninger og modeller.
At uret kan købes til 2800 DKK finder jeg imponerende – ikke mindst, når man betænker claspen, safirglasset og urets generelt gode finish. Dette ur skal nok holde de næste mange år, til trods for hvad bæreren kan udsætte det for.
Urets chapter ring er monteret en millimeter for langt til højre, og sådan noget irriterer mig. Med Seikos kvalitetskontrol in mente, ville jeg mene, at dette ikke burde kunne ske i en linje som Sportura serien, som trods alt hører til i den bedre ende af Seikos sportsure.
På den anden side, så kan Halse nok ret let afhjælpe dette lille irritationsmoment, så jeg vil i stedet vende mig mod et andet spørgsmål:
Selv om jeg er glad for MM300 lænken, så synes jeg, at uret ser drøngodt ud på Isofrane remmen, da denne bl.a. matcher hobnail skive og lynette tal super godt. Hvad skal uret bæres på, efter din mening?
De venligste hilsner, John
![[-]](https://urdebatten.dk/images/collapse.png)
Dog er jeg stadig utroligt "betaget" af Seiko, men de må altså gerne lige stramme sig lidt mere an 
Her burde kvalitetskontrollen jo være den samme, og fange de ting, som ikke bør "ramme gaden". At dette ikke har været tilfældet, har slået et par skår for mit vedkommende, men det skal jo nok gå alligevel 
