Et generationsur?

[KlausM]

khbk Skrev:Køb DIT drømmeur og brug det.
Når tiden kommer kan du se om du nænner at give det videre, eller vent til du ikke har noget at sige mere.
/
Kristen

Enig her. Jeg har det lidt vanskeligt med alt dette med at tro at det bliver den evige lykke om 18år eller hvor mange det nu drejer sig om når uret gives videre.
Jeg går mere ind for at leve i nuet og så se hvad behovet er til den tid hvor den unge måske har helt andre behov.
For mig ville der gå alt for mange følelser i noget (over mange år) som så måske ender i en fuser.
Viser det sig at et ur kunne være sagen så er jeg til bergs forslag. Så køb uret til den tid.
Mvh
Klaus

[khbk]

Mit lidet sentimentale forslag om at købe sit eget drømmeur, udspringer af min personlige mening om, at det eneste, der er værd at arve, er cool cash! <!-- s:lol: --><img src="{SMILIES_PATH}/icon_lol.gif" alt=":lol:" title="Laughing" /><!-- s:lol: -->
/
Kristen

[KlausM]

Jeg skal måske lige beklage overfor trådstarter (Peter) at jeg ikke er kommet med et konstruktivt bud på et ur, som der bliver bedt om
Mvh
Klaus

[khbk]

Det er også et ret ukonstruktivt svar jeg har givet - beklager!
Men så har jeg et forslag: Seiko SKX007. Et klassisk, ukompliceret ur, som giver megen glæde til den, der bærer det.
Et udseende som tiltaler mænd og kvinder af begge køn i alle aldre, unge som gamle!
Her vist sammen med min datters pt yndlingsur, et Casio Diver's

Her i et pænt miljø

og in action

Det er et skønt ur, som ikke binder de store midler, og som nok ikke bliver helt værdiløst.
Og det kan nydes fra dag ét.
Bare mine 5 øre. Men det var vel det, som trådstarter var ude efter?
/
Kristen

[MortenKN]

Køb en spritny Tudor Black Bay.... Det ville jeg gøre

[T.Hansen]

Du (trådstarter) skriver tidsløst, der findes ikke mange ure som er tidsløse, men et godt bud ville være et helt igennem klassisk speedy;)

[stenstrupigen]

Også enig i enten speedy eller seamaster.

Forslaget om et mekaniks Seiko, som Kristen forslog, er efter min mening ikke godt nok til generationskifte hvis man selv går med det hver dag. (bortset fra grand Seiko). Jeg er bange for at værket gør en del knuder efter 20 år og tænk på serviceomkostninger ift urets værdi. Selv Quartz ville ikke være godt nok og glasset bør være safir. Et mekaniks ur er nok bedst mht. langtidsholdbar og nemme reservedele og da kommer ETA værker, eller deres afløsere, eventuelt SW godt i spil.

[Robin]

Jeg fik en søn sidste år og købte en rolex sub nodate fra det år. Og det ligger i en bankboks til den dag han bliver 18 eller 21 ( har ikke helt bestemt mig). Men har også tænkt mig at vente og se om han har interessen for ure overhoved. Ellers sælger jeg det og køber noget til ham for pengene.

[TimeToWatch.dk]

Der er vist ikke en rigtig eller forkert løsning her. Jeg havde ikke midlerne i 2000, idet jeg studerede, da min søn kom til verden, og det var først i 2007 jeg faldt over et Patek, hvor papirerne tilfældigvis var dateret 5 dage efter hans fødselsdato, at jeg traf den beslutning at det skulle være et arve ur. At det så samtidig var mit første Patek Philippe, og en af mine drømme ure gjorde ikke valget sværere. Uret bruges ved særlige lejligheder, så jeg SELV får fuld udbytte af uret og samtidig koblet historie på det. Det syntes jeg er federe end et NOS bankboks ur. Tænk nu hvis sønnike syntes uret er grimt og intetsigende, så ville jeg da syntes det var synd det havde ligget i boksen i +15 år til ingen verdens nytte

Vi må heller ikke glemme at vores børn nok næppe overtager vores passion for ure, og har samme kærlighed til arve-uret som vi selv har. Det kan være de hellere vil arve et møbel, kunst eller andet der for dem giver mere affektionsværdi, og så er det da tåbeligt at have et ur til +20-50-100 k liggende i en skuffe, fordi ens far er/var sentimental omkring det.

/Mads

[baun]

Jeg tror det er lidt vanskeligt med disse konstruerede "affektionsværdi" ure (og andre ting).

Det er fantastisk hvis ens far tilfældigvis har købt et lækkert ur det år man blev født - eller bare mens man var barn. Et ur man kan huske ens far har været glad for og brugt med stor glæde. Et ur der har været med til ens barnedåb, 10 års fødselsdag, konfirmation - og som blev forlagt på et hotel og fundet igen osv. - MEN - historien må komme af sig selv. Det mister helt værdi hvis det er planlagt og konstrueret, synes jeg.

Vi drømmer alle om dette fantastiske arvestykke og derfor prøver vi at lave det, men det holder ikke. man må nøjes med det "ægte" arvestykke uanset om det er en stol, et ur eller en fyldepen.

vh Baun