Lidt om ur-sightseeing i NY
#1
Da jeg for nyligt var i New York, smuttede jeg forbi Diamond District efter anbefaling fra en forumbroder. Jeg valgte dog ikke at gå ind i nogle af butikkerne, men kiggede blot vinduer, da jeg straks fik fornemmelse af, at urene måtte være fake. Årsagen hertil er, at der foran alle butikkerne stod personer - ofte rygende på en smøg - som forsøgte at hive os ind i butikken med salgtaler a la: "Come inside. We got VERY good prices", ligesom sælgerne i butikkerne vinkede os ind, mens vi kiggede vinduer. Dette kombineret med den måde, de ofte meget dyre ure blev præsenteret på, gjorde, at jeg straks fik fornemmelse af, at urene måtte være fake. Det undrer mig blot, at Rolex, AP, Panerai, Breitling o.m.a., som har AD'er et par hundrede meter derfra, ikke får butikkerne lukket, såfremt urene er fake. Er jeg galt på den?

Et par billeder blev det til:

İmageİmage

Jeg fik også besøgt IWC, som har en super fed butik. Billeder fik jeg desværre ikke taget, men jeg prøvede den nye Ingenieur Dualtime med grå skive, som bare er vildt fed. Desværre havde jeg ikke lige $8.800 med mig. Prøvede også et pilot i ceramic, hvor jeg dog klart bedst kunne lide førstnævnte. Servicen var iøvrigt i top.

Måtte også forbi Panerai, nu da det er mit foretrukne brand. Her prøvede jeg forskellige modeller, heriblandt et sub 364 som jeg dog fandt for tungt og højt. Men samtidigt - og bl.a. derfor - super maskulint. Prøvede også et 351 (titanium, guldvisere, brun skive, dato), som jeg stadig tænder på - det skulle bare have været 47 mm (fremfor de 44 mm). Endelig så jeg et 47 mm rad (424 mener jeg, der var), som bare er fedt. Men igen havde jeg ikke de $8.700, uret kostede. Ville købe en 26mm tianiumsspænde for bare at have noget med hjem, men den var desværre udsolgt, så muldvappen forblev i lommen - oplevelsen var dog stor, og servicen 'outstanding'.
İmage
Svar
#2
Urene på dine første billeder er ikke fake, og Diamond District forhandlerne er ægte nok... en brålanding af grey market forhandlere og "brugtvognsforhandlere". Mange af dem har bare nogle ret sindsyge kollektioner i vinduerne.
Svar
#3
Nu hvor du ved at urene i diamond district er ægte... Så kig lige dine billeder igennem igen. ;)

Det grå marked i New York er noget helt andet end de vi kender herhjemme... Der er så mange flere penge i New York!
Kan dog godt forstå du tænkte tanken at de var fake, for der er for flere hundrede mio. i nogle af de 1 m2 store vinduer.
Fascinerende!
__________________________________________
it's pure instinct, you can't learn that!

//Berg
Svar
#4
Har du et wristshot eller andre billeder af 364, Kenn? Du ved, at jeg er fuldstændigt fortabt i det ur Icon_e_biggrin1
Venligst
Rasmus


"Alt ordner sig i morgen, er jeg sikker på..."
C.V. Jørgensen
Svar
#5
Det blev jeg overrasket. Vildt. Nu da jeg ved, at de er ægte, så forekommer det mig endnu mere 'mærkværdigt', at man forsøger at hverve kunder på gaden, da varerne er så dyre. Det minder mig om sommeren i år 2000, da jeg arbejde i bargaden på Kos, og mit job var, at hive kunder ind og købe drinks.

Rasmus: Jeg har desværre ikke andre billede end de ganske få, jeg har postet. Fik knipset små 400 billeder på turen, men ikke særlig mange af ure.
Svar
#6
Det er vist mest i Europa at vi er SÅ snobbede at vi anser noget (så egenligt ligegyldigt) som et armbåndsur som en utænkelig vare at sælge i en "gemen" gadebutik uden dørmand og bladguld i loftet.

Her skal dørene helst holdes af smokingklædte og sleskende sælgere som byder på champagne før vi griber til pungen.

Men i en by som NYC, hvor der VIRKELIG findes penge - så behøver man ikke (udelukkende) at lefle så meget for kunden. Der kommer SÅ mange rige mennesker igennem på daglig basis at de bare skal hives ind og smide nogen penge på bordet og så ud igen. Ingen 2. og 3. betænkningsbesøg eller "jeg samler tilbud". Der handles MANGE ure om dagen i de butikker du "afskrev" på samme måde som vi andre køber selleri i Irma. Icon_e_wink

Egentlig en dejlig og ærlig tilgang til urverdenen. I forvejen er 85% af vores hobby jo plattenslageri, illusioner, røverhistorier og overpriser. At udstille alle urene i vinduet som var det en grønthandler - og samtidig fremstå som en helt klassisk købmand - slår i mine øjne de butikker hvor man nærmest skal have bestemt dresscode for allernådigst at få lov til at se de ure som de gemmer i skufferne.

Men når vi nu har denne lidt påtagede holdning i DK så kan jeg sagtens forstå at du mente at det lugtede lidt. Icon_e_wink
Svar
#7
Jeg har fundet nogle rimeligt gode billeder af 364: [url]"http://orologi.forumfree.it/?t=66608076" onclick="window.open(this.href);return false;">http://orologi.forumfree.it/?t=66608076[/url]

Jeg kan virkeligt godt se, hvad du mener med, at det er en høj sag, men for dylan hvor ser det bare cool ud Icon_e_smile
Venligst
Rasmus


"Alt ordner sig i morgen, er jeg sikker på..."
C.V. Jørgensen
Svar
#8
Sådan - godt at høre lidt fra din tur.

Ja, 47th er en vild gade. Man tror ikke sine egne øjne, og man føler sig hurtigt en anelse fattig. At der så står nogle rimeligt mærkelige og pushy typer ude foran gør det heller ikke bedre - men damn, det er vildt. Man får lidt fornemmelsen, at hvis uret ikke har diamanter og mindst to tourbilloner, så kommer det ikke i vinduet.

Det er samme by, hvor man lige har sat den hidtil dyreste lejlighed til salg til sølle 130 millioner....USD....

Godt at du fik besøgt IWC butikken. Den er så cool og giver et godt indtryk af de forskellige serier.

Jeg håber, at du også fik set noget andet af NY - der er jo lidt at tage fat på.

Mange hilsener,

Claus

Svar
#9
cfnissen Skrev:Det er samme by, hvor man lige har sat den hidtil dyreste lejlighed til salg til sølle 130 millioner....USD....

Det må så være en 3-værelses Icon_e_wink

Sent from my iPad using Tapatalk HD
MVH Jesper
Svar
#10
Encino Skrev:Det er vist mest i Europa at vi er SÅ snobbede at vi anser noget (så egenligt ligegyldigt) som et armbåndsur som en utænkelig vare at sælge i en "gemen" gadebutik uden dørmand og bladguld i loftet.

Her skal dørene helst holdes af smokingklædte og sleskende sælgere som byder på champagne før vi griber til pungen.
Der er jo også mange ADer i NY, der netop er, som du beskriver. Og jeg personligt har det egentligt fint med at købe ur et sted, hvor stemningen er rolig, en smule ophøjet, formel, og der serveres kaffe/vin/vand, mens den forestående handel - som ikke unormalt er af en times varighed - gennemgøres. Det hele er del af en illusion (salgsoplevelse), som jeg er glad for at få med, når jeg køber et dyrt ur. At jeg så nemt kan snydes til at købe et fake ur, er en anden side af sagen, og her føler jeg mig (igen en illusion indrømmer jeg) mere sikker, når jeg ikke hijackes af en rygende mand på gaden ;)

cfnissen Skrev:Sådan - godt at høre lidt fra din tur.

Ja, 47th er en vild gade. Man tror ikke sine egne øjne, og man føler sig hurtigt en anelse fattig. At der så står nogle rimeligt mærkelige og pushy typer ude foran gør det heller ikke bedre - men damn, det er vildt. Man får lidt fornemmelsen, at hvis uret ikke har diamanter og mindst to tourbilloner, så kommer det ikke i vinduet.

Det er samme by, hvor man lige har sat den hidtil dyreste lejlighed til salg til sølle 130 millioner....USD....

Godt at du fik besøgt IWC butikken. Den er så cool og giver et godt indtryk af de forskellige serier.

Jeg håber, at du også fik set noget andet af NY - der er jo lidt at tage fat på.

Mange hilsener,

Claus
Jeg fik set en smule. Er sikkert gået glip af meget, da jeg ret hurtigt mistede overblikket (som jeg aldrig havde), men jeg fik en masse gode oplevelser. Fik ellers set nogle af de typiske attraktioner; Empire State Building, Frihedsguinden (et CircleLine Cruise), naturhistorisk museum, Central Park - og shoppet på 5th avenue (besøgte Apple Store flere gange) og Woodbury Outlet. Frekventerede Starbucks adskillige gange hver dag.
İmageİmage
İmageİmageİmageİmage
Svar




Brugere der kigge i denne tråd: 1 gæst(er)