Ure er ved at være en dårlig investering (heldigvis)
#1
Ved ikke om denne artikel fra Berlingske Business er bag en betalingsmur, men hovedindholdet er, at eksklusive/dyre ure har været udsat for et markant prisfald gennem de sidste 2 år og det ser ud til at fortsætte.

Der er ganske simpelt flere penge at tjene hvis man investerer i andre ting end ure i dag, hvilket forhåbentlig giver sig udslag i at de er mindre attraktive for investorer og der derved bliver et større udbud til rådighed for ur-entusiaster og deraf følgende eskalation i prisfaldet.

Som ur-entusiast byder jeg en sådan udvikling mere end velkommen - men det er selvfølgelig surt, hvis man har købt ure dyrt. Så er det måske på tide at sælge - vente et par år eller 3 og så købe de samme ure til en mere fornuftig pris (måske der så endog bliver råd til et ur mere end dem man solgte  Icon_e_biggrin1 )


https://www.berlingske.dk/virksomheder/luksusure-falder-markant-i-pris
/Peter


"The darkest places in Hell are reserved for those who maintain their neutrality in times of moral crisis" - Dante Alighieri, "Divine Comedy"
Svar
#2
Ja, det har været gældende et stykke tod og Berlingeren har skrevet om det et par gange nu - igen en indikation af at ure er blevet mainstream på godt og ondt.

Jeg er glad for at trykket bliver taget af. Det har været ligesom i aktieboblee hvor taxa-chaufførerne begynder at fortælle om altieinvesteringer. Haha. 

Spøg til side. Jeg håber, at det for samlerne betyder at vi kan komme lidt tilbage til at snakke om urene og ikke om ROI. Og at det bliver interessant at kigge pa andre mærker end ‘the usual suspects’. 

Fra producenternes side vil jeg håbe at vi vender tilbage til ‘rigtige’ nyheder, der ikke bare er ny farve skive i 13 eksemplarer. Og måske endda lidt afdæmpede prisstigninger eller mere for pengene. 

At det ikke kommer tilbage til de gode gamle dage igen er dog stensikkert. 
- Ure er blevet mainstream og en kstandard-hobby’ i meget hørere grad end tidligere
- Ure er på godt og ondt blevet aktiver på lonie med værdipapirer, ejendomme, kunst o.l.  
- Producenterne ser ud til at krybe opad mod stadigt dyrere ure. Se fx. JLC, der er gået fra solide mellemklasse ure til oligark-ure. Suk. Se Louis Vuitton, der vil opad i markedet. 
- independents er væltet frem, som måske er den nye slagplads?
- Hype-toget, der kører på Instagram og anden slags SoMe-benzin kører stadig. Der var lige en bølge om Cartier. Er det vintage-ure nu. Den slags virker - og vil fortsætte
- Færre ‘gratis’ penge ude i berden, men voksende rigdom i udvalgte grupper, geografier

I min lille verden er jeg ramt af horo-fatigue må jeg indrømme. Jeg har svært ved at få pulsen op over nye og tildels brugte ure, med få undtagelser. Og er i øvrigt rigtigt godt tilfreds med både min A-kæde og min B-kæde. 

Når jeg så får et Laurent Ferrier i hånden, så kan jeg dog godt mærke en reaktion. Men det er bare en prisklasse, der kræver lidt tilløb i form af opsparing _og_ salg af andre ure. Hmmmm….

Claus

[-]
  • Jens, MichaelA, pbr
Svar
#3
Ja, de gode gamle dage, hvor man kunne købe en Seamaster 22545000 eller en nylignende brugt Datejust for 14-15K er ugenkaldeligt forbi.

Men du har ret i, at urinteressen blandt folk stimulerer nye brands, modeller og micromærker til at komme ud på markedet, samtidig med at folk anerkender dem og finder glæde ved dem …… se bare f.eks. mit Wise

De traditionelle high end ure er simpelthen ikke længere så spændende og skiller sig ikke længere ud. Og vintage markedet har bredt sig til mange andre mærker end de traditionelle.

God udvikling væk fra et usundt og ofte usympatisk marked !

Tror dog stadig, at Laurent Ferrier mere kræver frasalg af et par ejendomme fremfor et par ure …… dog måske i dit tilfælde alligevel et par ure, når man tænker på den kaliber af ure du har på håndleddet
/Peter


"The darkest places in Hell are reserved for those who maintain their neutrality in times of moral crisis" - Dante Alighieri, "Divine Comedy"
[-]
  • cfnissen
Svar
#4
Jeg kan også kun bifalde hvis der slukkes for trykkogeren,
og fokus mere generelt igen vendes imod mere non profit grunde til at vælge som man gør.

Men som i nævner er bund pris niveauet hævet så nogle priser kommer aldrig igen,
Netop fordi som du er inde på Claus, ure er blevet mainstream.

Dog tror jeg godt den kan udfordreres lidt, fordi når priserne falder må efterspørgslen også være det,
Og det kan der så være mange årsager til, men hvor det nye bund prisleje så ligger vil kun tiden vise.

For mig ændre det ikke rigtig noget jeg er fint tilfreds med kassen,
Og er reelt der at hvis jeg endeligt solgte noget, ja så røg pengene nok ikke tilbage i et ur.

God søndag. Icon_cool
Yoshikazu Akahane. 28/+50.
[-]
  • bjorn_e58, pbr
Svar
#5
Jeg kan kun give jer ret i ovenstående. Men vi skal også huske, at priserne på brugte ure rent faktisk er hvad markedet giver. Det har jo betydet, at i hvert fald for "mit mærke" (Rolex) har der været den helt absurde situation at markedsværdien var (og stadig er for en række modellet) højere end den såkaldte vejledende udsalgspris. Sidstnævnte styrer Rolex jo med hård hånd, selvom det formentlig nok ikke er lovligt. Men selvom det generelt er kølnet noget, er der givet meget hype og status, der gør, at det stadig er et noget specielt marked. Jeg har ikke prøvet, men man kan formentlig stadig ikke gå ind til Klarlund og købe en Sub.

Vi, der stadig er bare lidt aktive her (og PS stort tak til Phrede!) udgør i det store hele kun en meget lille del af markedet, og det er formentlig ikke os, der tager til Skagen eller Musik i Lejet for at flashe. Alligevel, så er der jo noget nærmest paradoksalt i, at jeg skal have syv Rolex'er plus det løse. De har skam ikke alle nogen særlig ROI, og er ikke på nogen måde købt som investering; men derfor tillader jeg mig at glæde mig over, at der trods alt er en vis værdi i min urkasse. På et par af dem er værdien nu ikke længere abnormt latterlig, men kun latterlig.

/Bjørn
[-]
  • cfnissen, khbk, pbr, PHO
Svar
#6
Jeg er med på at det er godt at markedet mister sin vilde hype.
Men fordi urene har en stabil værdi har jeg turde at tage mange chancer på at købe noget som jeg håbede var Uret for mig.

Jeg har ikke styr på hvor mange ure jeg har haft, men det er signifikant flere end hvis jeg ikke var ret sikker på hvilken værdi de ville have som brugte. Jeg synes ikke at jeg har betalt 1 kr for meget for et eneste af mine nuværende ure, men jeg har også været heldig/ tålmodig nok til at kunne købe til listepriser eller under og så være ret sikker på hvilken risiko der er på hvert enkelt køb.
Jeg gad godt være helt ligeglad med penge, men det har jeg slet slet ikke økonomi til. Så derfor ser jeg mine ure som en form for pensionsopsparing som er noget sjovere at have med at gøre end pengene hos PFA :D
--
"Bare ét ur til, så er samlingen komplet!"

[-]
  • keldw
Svar
#7
Thjaa, Phrede, det med pensionsopsparing har jeg også haft en smule i tankerne. Jeg har som du hovedsageligt (men desværre også med en svipser) købt ure, hvor jeg var nogenlunde sikker på at værdien holdt. Så der er måske en pensionsopsparing. Men spørgsmålet er, om jeg overhovedet kommer til at sælge eller om det en gang ad åre bliver arvingerne, der får glæde af det?

/Bjørn
Svar
#8
Det lader til at flere modeller nu er under listepriserne på brugt marked. Jeg undres stadig over at en “butik” som wewatches kan have så mange sportsmodeller fra 2023/2024 på lager og sælger, når vente tiderne stadig er tilstede.

Der må tilsyneladende være mange der vælger at sælge deres ny indkøbte ur til en greydealer umiddelbart efter køb for at få lidt profit.
Svar




Brugere der kigge i denne tråd: 3 gæst(er)