Jeg er vild med den RNineT
Jeg har selv været laaaaangt omkring inden valget faldt på K1600B - here goes :-)
Jeg har altid kørt på crotch rockets (GSX-R'er :-)), men har rundet de 50, så ville gerne have noget lidt mere behageligt og jeg kan godt lide bagger stilen. Min første tanke var derfor den "gamle" BMW K1600B og jeg var tæt på at importere en fra Tyskland, men synes så alligevel der var et par ting der talte imod. Selve K1600 modellen er fra 2010 og det synes jeg godt man begyndte af kunne se Xenon/Halogen forlygte, antenne der stikker ud/op, analog instrumentering osv. Så kastede jeg kærligheden på Harley - i nævnte rækkefølge.
- Fatboy - sådan en har jeg drømt om siden Terminator 2 :-). Den er superfed, men den er ikke ret glad for sving (og det er jeg). Den skraber fodhvilere (og udstødning) i asfalten for et godt ord, så den blev afskrevet
- Street Glide - super fed/klassisk, men desværre en del turbulens lige så snart man kommer over 120 km/t. Jeg snakkede med en hos Caps i Roskilde (kunde) og han havde monteret alt hvad han kunne af "wind deflectors" på hans Street Glide + højt kåbeglas osv. og lige lidt hjalp det, så han overvejede en Road Glide. Så det blev den næste jeg kiggede på :-)
- Road Glide - igen, super fed/klassisk, selvom man føler man sidder ret langt fra instrumenterne. Turbulensen var "bedre" - der skulle jeg over 130-135 km/t, men med standard styret sad jeg ret dårligt. Og så er der udseendet - jeg har virkelig prøvet at forelske mig i det, men bliver aldrig rigtig vild med det. Forfra og bagfra er den supercool, men fra siden ligner specielt kåben noget der lever sit eget liv :-)
Mht. Street Glide og Road Glide ville jeg have en 2020+, da de har RDRS sikkerhedssystemet med Cornering ABS, Cornering linked Braking osv. Det betyder så, at priserne ryger over 500K+. Jeg er stadig vild med Harley og specielt deres motor+motorlyd er FANTASTISK og jeg er også ret sikker på, at jeg skal have en Harley på et tidspunkt, men ikke endnu :-)
Så røg jeg tilbage til BMW, da de lancerede deres R18B - jeg er vild med designet og så er kvaliteten og sansen for detaljer er HELT anderledes end på en Harley. Det er de små ting, som fastgørelsen af sædet til skærmen. På Harley er det er malet jernbeslag med en skrue i - på BMW er det lækkert designet og skruen er skjult med et BMW logo :-). Så R18B var jeg også rigtig tæt på at købe indtil jeg prøvede den (og et par ture på en R18 Classic). Motoren er fed og jeg er vild med de store cylindre der stikker ud på hver side, men den har et meget snævert omdrejningsinterval hvor den trives rigtig godt og over 4.500 omdrejninger mærker man for alvor vibrationerne. Det gør man også hvis man kører 100 km/t på motorvejen i 6. gear og giver gas - så ryster hele cyklen. Nedlægningsvinklen var faktisk ok på R18B, selvom jeg fik skrabet fodhvilerne et par gange, men turbulensen over 120 km/t var HELT gal - mit hoved rystede så meget, at jeg ikke kunne fokusere. Da jeg sagde det til forhandlere prøvede han at afmontere kåbenglasset og så tog jeg en tur mere - det hjalp rigtig meget og selvom BMW sælger et meget lille, lidt mærkeligt købeglas til den, så var det ikke optimalt.
Derfor blev jeg ekstra glad, da de lancerede en opdateret version af K1600B - den har helt nye LED forlygter, opdateret anlæg, ingen ekstern antenne, overholder EURO5 standarden, bedre moment og max. moment ved lavere omdrejninger, digital instrumentering osv. Den har 6-cylindre, 160 HK, kan køres frisk og har lidt bagger-stil - så det blev den. Nu venter jeg så bare spændt på at det bliver april, så jeg kan få den og krydser fingre for at chips manglen og corona ikke gør at den bliver forsinket :-)
Jeg tager gerne bolden op med et MC mini-GTG, når jeg har fået nøglerne til min MC :-) Den ser således ud: