Året haster af sted mod sin afslutning og et nyt kan begynde lige om et øjeblik.
Det vil om alt går vel med elektronikken, blive et år med Breitling B-50 på håndledet og hvordan er jeg så tilfreds med denne flyver klokke i titanium.
Mit største problem, som bestod i mine tanker omkring at eje et ur jeg skulle lades op, hvilket fik mig til at tænke på smartwatches som aldrig har fanget min interesse og det her lå så tæt på med usb-stik og magnet kontakt (findes på min macbook pro)...nej! det har været lidt svært at gå ind af den dør, når det kommer til ure.
Det store spørgsmål er så, hvordan min oplevelse er her 13 dage inde i ejerskabet af B-50 ?
For det første har jeg på igen måde en fornemmelse af at eje et smartwatch, men blot et super fedt Breitling der har et quartz hjerte og elsker den store præcise klokke, der er som skræddersyet til mig. Jeg bruger nu uret med låst krone (tre tryk låser kronen) da det ellers ruller rundt med kronen som er funktionsvælger og det er faktisk lidt træls, men den låste krone er nu ganske uden problemer og hurtigt at aktiverer, hvis jeg vil bruge stopuret eller alarm.
Super fed lyd som er let at høre når alarmen går og ellers kan man vælge at uret også skal "ryste/vibrerer" som man kender det fra sin mobilos. Jeg bruger nu uret med dag i øverste display og dato i nederste. Har valgt at trykke på kronen når jeg skal tjekke og finder tilt-funktionen helt unødvendigt.
Batteriet ligger her 13 dage efter på 77% og jeg vil gætte på at det skal lades op hver anden måned, sådan ca.
Da uret som sagt er i titanium, så vejer det ikke meget og i det daglige tænker jeg ikke meget på uret, men har blot et ur som jeg har haft det så mange gange før med mine andre ure om de har været mekaniske eller med batteri. Når nyhedsværdien har lagt sit glimmerlag af begejstring ned til grå hverdag, så bliver det bare et rigtig dejligt ur som så mange andre.....ahhh! det passer næsten, for jeg må indrømme at der stadig er lidt magi over denne skønne klokke når jeg tænder de to skærme
Med de mange forskellige ure jeg har haft gennem tiden, har jeg altid sat en ære i at finde ud af så meget som muligt omkring mine ure, men jeg skal da love for at denne B-50 og specielt viden omkring hvem der har været indover i udviklingen af dette superquartz, og i det hele taget et foto af indmaden af uret er umuligt at finde. Jeg har set en animation af uret og noget grafik hvor det eksplodere, men sådan rigtige fede billeder og info omkring B-50 værket er simpelthen ikke lykkedes mig.
Jeg har fanget nogle forskellige ting op omkring uret og det er f.eks. noget omkring de to skærme hvor der angiveligt er anvendt en optiskfiber løsning for at få mere lys på og stadig holde strømmen nede på et minium.
Noget andet er at normalt bruger Breitling quartz-værker fra ETA til deres ure og her påstår de at det er in-house med B-50, hvor der så åbenbart har været forskellige indover med løsninger, som kun bliver leveret til dette værk ??...er det så inhouse og hvem er det som "blander" sig.
Det bliver lidt nørded, men jeg kan på igen måde lade være med at rode mig ind i disse sager. Egentlig burde der følge en lille bog med omkring den udviklings proces, det kunne være mega fedt at få denne inside historie også.
Nu kan det jo være at værket i uret er så grimt lavet at det ikke må vises på billeder, men det ville undre mig meget og regner mere med at da uret kun bliver sendt til Breitling og serviceret så er der ikke mange som har kigget ind i uret.
Vil jeg så beholde uret til det skal sendes ned og der skal skiftes batteri om 10 år, så er jeg 67 år...det kan jeg slet ikke forholde mig til lige nu og hvem ved hvordan verden er skruet sammen til den tid, men en ting ved jeg og det er at jeg kan ønske jer et fantastisk nyt år, med masser af snak omkring ure
Pas godt på jer selv og jeres familier og giv så gas ind i det nye år
Ps. hvis nogen skulle kende til billeder af urets quartz-værk og lidt historie omkring B-50, så ville det glæde mig rigtig meget.