Klarlund ikke længere officiel forhandler af AP
#1
Var forbi Klarlund i går med håb om at prøve en AP RO 15400st, som jeg er gået hen og blevet ’småforelsket i’ Icon_hjerte

Desværre havde de ikke den ønskede model hjemme, men et par andre i stedet – dog blev jeg samtidigt informeret om at AP ganske enkelt har opsagt forhandler-aftalen med Klarlund – således at Klarlund fra årsskiftet ikke længere er officiel AP forhandler og dermed ikke længere kan bestille ure hjem (eller tilbyde lignende AD-support).

Selv på AP’s hjemmeside er Klarlund allerede fjernet som forhandler i deres Store Locator, således at nærmeste forhandler nu angives som værende på øen Sild, Hamborg eller Stockholm.

Dette var naturligvis en smule overraskende, specielt når man som jeg går og overvejer at købe et AP. Jeg har indtil videre købt mine nuværende ure hos officielle AD her i KBH, så jeg ville derfor høre om der er nogen her på forum der har hørt ’rygter’ om der kommer en ny AD, eller om det måske ganske enkelt kan være AP’s tanke at der fremadrettet ikke skal kunne købes AP ure i DK via officielle forhandlere? Eller om AP eventuelt har valgt fremadrettet at satse mere på online salg, i en eller anden form?

Jeg er godt klar over, at disse valg fra ur-producenterne oftest er baseret på diverse salgsstrategier, men hvis der fremadrettet ikke findes en officiel AP forhandlere i DK, så ”tvinger” AP vel flere danske købere til at søge mod internettet hvilket vel er det som AP netop ønsker at undgå.

Generelt betyder det nok ikke så meget for AP i det store perspektiv, men eftersom jeg går med tanker om køb af et AP vil det være nyttigt at vide om man ligefrem skal til at rejse udenlands for at indlevere et ur til service, eller for den sags skyld rette remmen lidt til...!? Icon_blink
Svar
#2
Min ikke Bucherer snart får AP, det tror jeg.
Svar
#3
(29-12-2017, 12:02 PM)KimT Skrev: Min ikke Bucherer snart får AP, det tror jeg.

Det var også min første tanke (eller håbefulde tanke) Icon_blink

Det ville give god mening med tanke på at de trods alt er AD andre steder.
Svar
#4
Jeg føler mig meget overbevist :-)
[-]
  • cfnissen
Svar
#5
(29-12-2017, 12:37 PM)KimT Skrev: Jeg føler mig meget overbevist :-)

Icon_Up Icon_Up
Svar
#6
ellers prøv at tag et kig på de nye overseas modeller fra vacheron Constantin. Synes selv at de mere foran end AP royal Oka både visuelt og især i deres nye værk som er rigtig lækkert
Svar
#7
Har bestemt også været tanke-mæssigt forbi VC overseas modellen, samt været inde hos Klarlund og prøve den på armen. Må ærligt sige at Overseas sidder helt exceptionelt godt på håndleddet, hvilket AP også gør - men jeg synes designet på Overseas et er en smule mere "kedeligt" i forhold til AP RO. AP RO er jo klassisk Genta, og følger den klassiske tråd fra da modellen blev introduceret i '72.

Hvor stor forskel der er på selve ur-værket mellem AP RO og VC overseas skal jeg ikke kunne sige, men min forståelse er at det er rigtig gode in-house værker i begge modeller?

Har også kigget og læst den nylige sammenligning af modellerne på Hodinkee:

https://www.hodinkee.com/articles/three-...-royal-oak

Ingen tvivl om at VC er et lækkert ur (billeder sakset fra Hodinkee):

İmage

Meeeen, synes at AP RO har lidt mere 'kant' Icon_blink 

İmage

İmage

Men, jeg lytter meget gerne til argumenter for eller imod de to modeller (overseas vs RO) Icon_Up Icon_not 

Med de priser som begge modeller efterhånden er kommet op i, så vil det være rart at tage sin endelige beslutning med så meget information i bagagen som muligt Icon_blink Icon_blink
[-]
  • Larsb
Svar
#8
design er selvfølgelig smag og behag. Synes selv at lænken er en smule mere cool på VC end på AP royal Oka og især det ny klik system på overseas der gøre at selv kan skifte mellem lænke og rem. Du få nemlig lænke, læder rem og gummi rem med i købet. På værk siden synes jeg med mine urmager øjne at finish er en smule bedre på VC, men begge to super fede værker ?. Skulle mene at de begge to har 60 timers gang. Kan du huske hvad liste prisen var på overseas der du var hos klarlund?
Svar
#9
Ja, rem-skifte systemet på VC overseas er super-smart, og gør at uret i princippet har tre forskellig udtryk afhængigt hvilken rem man klikker på. I forhold hertil er AP'en lidt mere en-dimensionel i sit udtryk.

Derudover tåler VC'en en smule mere vand end AP'en (150m vs 50m).

Prisen på VC overseas ligger på cirka 160.000 (husker ikke det eksakte tal) mens AP RO ligger omkring de 140-145.000, så en lille forskel i listepris.

Priserne på VC overseas og AP RO ligger dog på cirka det samme på chrono24 (omkring de 112.000 som laveste pris). Ikke at jeg køber ure med henblik på at sælge, men det giver i det mindste eftertanke til niveauet på listeprisen.
Svar
#10
vil helt klart fortrække at købe den slags ur brugt der afskrivning er taget fra den første køber ?
Svar




Brugere der kigge i denne tråd: 1 gæst(er)