Min egen tilgang er, at jeg søger ét primært ur til all-round brug, og dernæst vil jeg gerne fylde kassen med kuriositeter (primært vintage).
Som en anden bruger skrev i en anden tråd på et tidspunkt, så kan man (med lidt materialistiske øjne) betragte et "godt" ur, som en god rejsekammerat. Hertil synes jeg at dykkerure og field-ure (Explorere o.l.) passer bedst i deres alsidighed i forhold til: WR, beskyttelse mod rystelser, mindre sarte generelt (min egen påstand).
Æstetisk kan jeg til hverdagsbrug også godt lide tool-looket, som disse ure har.
Størrelsesmæssigt finder jeg ikke umiddelbart nogen ligefremproportionalitet mellem diameter og maskulinitet, men når jeg en gang i mellem bærer et af mine vintage Omega på 34mm, så virker det en anelse klejn. Omvendt må jeg også erkende, at 44mm gang på gang bliver for stort, selvom jeg er en "voksen" mand på den anden side af 90kg. Så med ure på 40-42mm i diameter er jeg glad, og min maskulinitet føles ikke under pres.
Vintage synes jeg er fascinerende ud fra flere apsekter som æstetik og mekanik. Men primært er det: "Hvis dette ur kunne tale, hvad vil det så fortælle mig om sin rejse."
#3 Hvorfor dykkerur ?
Vane - måske. Jeg købte for meget længe siden et 5512 fra AD´en og det efter en lang tids savlen og beundring af Rolex Submarinere. OK, jeg dykker men det at gå 24/7 med et dykkerur er nu ikke derfor. Mere fordi den robust fornemmelse om at have et kvalitetsur som er pakket godt ind og kan modstå både vand og skub.
Eller, kort sagt; jeg kan så godt lide deres udseende og de føles rart på håndleden
Mvh. John
Mvh. John - nu under det sorte flag*.
(*Jolly Roger, ikke IS ! )
Hvorfor dykkerure?
De er let tilgængelige, de fleste der ejer f.eks. Rolex får dem ved at indløse billet til svømmehallen i Hellerup, der ligger de og "flyder" på bunden…. det er bare at tage sig for af retterne. De rige gider ikke at dykke ned og samle dem op