Kidnappet

[Geodoc]

I overensstemmelse med overskriften, har jeg "kidnappet" nedenstående indlæg, fra tråden: "Hvilket ur har du på idag?, med eller uden billeder!"
Kidnapningen har flere årsager:
#1. Det glæder mig, at Kim har fundet glæde ved et vintageur. Godt nok ikke et hvilket som helst vintage - tillykke.
#2. Jeg oplever en generel uvilje mod vintage, og vil gerne rette lyset på, om noget af uviljen kan skyldes en automatreaktion, f.eks. "Vintage? - de er så små!".
#3. Jeg har kidnappet indlægget, for at henlægge diskussionen i en selvstændig tråd, og ikke i: "Hvilket ur har du på idag?, med eller uden billeder!"
#3. Ligeledes oplever jeg en overvældende interesse for dykkerure, og vil senere stille spørgsmålet, "Hvorfor det?".

(16-04-2016, 01:48 PM)KimT Skrev: Elsker denne 1969 Speedmaster. Jeg har haft en håndfuld forskellige versioner gennem årene, men for første gang fanger den mig rigtigt.
Måske vintage alligevel er mig, jeg er i hvert fald  KÆMPE fan....

Som svar på, at nogle måske ligger under for fiktionen, at "Vintage altid er så små", eller "De har ingen nævneværdig håndledspondus",
vil jeg nedenfor vise nogle modeller fra Omega (som jeg er mest kendt med), - modeller, der både er magtfulde og har stor pondus på håndleddet.


Seamaster Kaliber 1040


Seamaster Polaris Ref. DR 386.1231 (1/100 sek kronograf)


Speedmaster "Mark 4,5" Kaliber 1045


Flightmaster Kaliber 911


Speedsonic "Lobster tail"


Speedmaster Mark III Kaliber 1040


Seamaster "Soccer Timer"


Speedmaster Professional Mark II Kaliber 861


Seamaster Chronostop Kaliber 865


Constellation Marine Chronometer Kaliber 1516


Seamaster "Anakin Skywalker" og "Darth Vader"


Chrono Quartz


Speedmaster Split Second Kaliber 3600


"Teutonere" Kaliber 1045 & 861


Flightmaster Kaliber 910


Speedmaster 125 Kaliber 1041


Konkurrence kronometer Kaliber 30T2RG
Dette sidste er eneste ur, der er mindre end 41 mm, og dermed opfylder fordommen "De er så små" (36 mm)
Til gengæld indeholder uret en kaliber, der ikke produceres i dag, da den ville være ubetalelig.
Dermed er uret i høj grad: "En stor personlighed, i en lille krop".
Heraf følger: Blandt ovenstående eksempler er der kun 1 eksemplar under 41 mm. De fleste er betydeligt over - og heraf:"Er vintage nu altid så småt?".

Hvad angår spørgsmålet om dykkerurene, har jeg undret mig over deres popularitet.
Jeg kan sagtens få øje på en mængde plusser ved disse ure:
#. De er magtfulde og har betydeligt nærvær og pondus på håndleddet
#. De er teknisk beundringsværdige, da det kræver akkuratesse, at producere en kasse og tætninger, der kan modstå ekstremt tryk
#. Den store kasse medfører en betragtelig mængde materiale, der giver mulighed for designmæssige finesser i form af facetter, slibninger og former, der ikke er mulige i "små" ure.
#. Skive og visere skal være læselige ved ringe lysforhold, og giver ligeledes anledning til mange spændende designs.

Som anført. Jeg kan sagtens erkende en mængde positive egenskaber ved dykkerurene; men jeg har aldrig opdaget det, der har kunnet fange mig.
Derfor ville jeg være taknemmelig for, om I kunne forklare mig, f.eks. hvad det lige "tænder" og griber jer om hjertet ved denne ur genre.

Der er altså ikke tale om, at "man" skal til at forsvare sin interesse for dykkerure.
Enhver har krav på respekt for sine valg af både mærke, størrelse og genre.
... men det ærgrer mig, at jeg ikke kan få fat i det egentligt fascinerende ved de "hersens dykkere", så hjælp mig venligst.

Disclaimer: Ingen dykkerur-entusiast, eller vintageforagter led overlast ved udarbejdelsen af denne tråd, og ingen vil lide overlast ved at svare i den.

Med venlig hilsen - Geodoc

[whoa]

Spændende tråd og nok noget jeg lige har misset men må lige ind og kigge!

Jeg kan rigtig godt lide dykkerure fordi de er mere "casual" og det er mest mig og min "stil" og så bruger jeg egentlig Lynetten til at time mange ting i løbet af dagen, enten på arbejde, madlavning eller lignende!

At uret så også er bygget til at kunne bruges overalt og man ikke skal huske at tage det af osv er bare stort plus for mig!

Og lume.. Det elsker jeg! Og ofte ret store visere som er nemme at se ved et hurtigt kig på uret :-)

Sent using rock, paper scissor!

[Joepete]

TAK for det fine indlæg - samt oplægget til en god og spændende dialog I øvrigt er det dejligt med mennesker, der ikke er bange for at sætte den hermeneutiske spiral i gang ved at fremsætte et par reelle for-forståelser. Stor respekt for det, Torben, da det altid får folk på banen

Jeg har ekspanderet min urinteresse fra primært at omhandle dykkerure, til også at indeholde flyverure. Svømme gør jeg kun dårligt, og flyve helst nødigt - så hvorfor interessen? Måske kompensatorisk drømmende ind i verdener, jeg aldrig selv havner i, men som fascinerer. Det kunne være et bud!

Min ur-udvikling har jeg været 5 år om at undergå. Jeg ser frem mod de næste mange år af udviklingen - og hvem ved? Måske kommer der vintage i kassen I fald der gør, skal det bestemt være en model, som har masser af personlighed - som mestendels af de ure, du viser (fik du den?)

Det mere "seriøse" svar: Dykkerure er generelt praktiske og robuste. De er lette at finde/købe og sælge igen. Dermed kan ur-interessen bevares og udbygges let. Det har været min indgang til ur-verdenen, og derfor havner jeg der let igen.

Mit første "dyre nykøb" i diver kategorien var en Seiko SBDA003


Jeg har altid værdsat både mekaniske ure og godt konstruede quartz værker. Her er det Seikos 7C46 værk, der vises (sakset fra nettet). Bemærk værkets størrelse i 48mm urkasse.


Seiko Sumo er, efter min mening, stadig en af de bedste klokker i "Best value for money" kategorien.


Min første Marinemaster (SBDD001). Dengang hørte SBBN007 (Tunacan) under PRO diverne. Denne kategori sløjfedes ad åre af Seiko.


Også Limited Editions fik jeg snust til. Her Red Monster, som i dag er ret sjælden at finde i god stand.


Torben, dengang havde jeg det sådan med ure, at vintage klokkerne var bedst egnede som fingerringe Her en indisk redialet Enicar sammen med SBDD001


Stille og roligt fik jeg også øje på andre producenter end Seiko. Stadig med fokus på value for money. Her Sinn U1 SDR


Gode kasser var der også fokus på


Peter og Poul Halse har været med på min ur-rejse lige fra begyndelsen. Her servicerer de min MM300. TAK for altid god service i Horsens!


Et par af de store klassikere har også været her forbi. Her en Speedy fra 1998 med den lækre "afrundede clasp".


Da jeg prøvede Panerai var jeg hooked med det samme


Omegas 2594.52 er stadig en af de smukkeste chronografer, der er fremstillet (efter min mening)


Ret tidligt var jeg betaget af Grand Seiko modellerne. Sådan en ville jeg aldrig få fingre i, mente jeg dengang. TAK til Molle for foto!


Jeg har mødt mange dejlige mennesker gennem min ur-interesse. TAK til Jer alle for gode møder! Her en Omega fra HG


Mange klokker har været ind og ud hos mig. Denneher er en af de få, jeg stadig savner.


PO´erne har jeg haft et hav af. Dejlige klokker!


Torben har jeg altid sat stor pris på, og vi har privat korresponderet igennem lange perioder af vores ur-interesse. TAK for dit altid store nærvær, Torben!


Aldrig har et ur vækket så store modsat-rettede følelser i mig, som da jeg bar Rolex Deepsea


50 år med Seiko 5. De som ikke forstår, må søge tilbage i historien


Hobby arbejde med urene er det også blevet til. Her hyggede jeg mig med at regulere en Pammie


Jeg HAR altså været i vintage land, Torben!


Glade farver har jeg også altid holdt af


Få ures gøres så smukke, enkle og dog holdbare/robuste/brugbare som 2254


Engang kastede jeg mig også ud i at sammenligne to prismæssigt forskellige dykkerure


For 5 år siden forstod jeg slet ikke Breitling. I dag havner jeg igen og igen med ure fra producenten. Her en af mine favoritter: Chronomat GMT 47 med inhouse B04 værk


Og ja, jeg skriver også om sko med (en anden) Torben, og bærer gerne hans dejlige remme. TAK for dem, Torben!


Ferieberetninger har også altid været en del af det at være på forum med I dejlige mennesker for mig


Og så landede jeg dog alligevel denne til sidst (Grand Seiko SBGA029)


Dykkerure? Fordi det var vejen ind, og det bestemmer åbenbart mere, end man lige regner med ;0) GOD REJSE TIL JER ALLE

[khbk]

Godtordigen: "Håndledspondus"".
Jeg tror, at jeg godt kan lide tvetydige signaler; det skal ikke være for let at afkode; at sætte i kategori.
Måske er det en af grundene til, at jeg godt kan lide mit Seiko MM300; det ur som jeg benytter oftest.
At få hovedet under vand, har altid forekommet mig afskyeligt!
Men hvis man fx gennemser tråden om MM300 på Seiko/Citizen-forum på Watchuseek, kan man se et meget fantastisk ur. Så er det jo dejligt, at have det lige på håndleddet.
Så er der da noget ved én, som har lidt pondus!
/
Kristen

[Geodoc]

@Joepete
Hej John - og tak for de pæne ord, og navnlig for den metodiske gennemgang af "rejsen".

Men hov!!! - Mangler der ikke et kapitel:

Din gudesmukke vintage Heli????

Det er ganske korrekt, at "rejsen" kan bibringe een mange indtryk og impulser, der bl.a. er medvirkende til at sætte ny kurs.

Hvad angår superrobuste ure, er nedenstående G-Shock (som du garanteret kender  ) en glimrende repræsentant:


Nogle har vanskeligere ved at finde ud af sommertids ophør end andre!
Til trods for "et støt taktslag", er det ikke en selvfølge, at man viser korrekt tid.

På min rejse, har jeg rettet blikket på færre ure, der repræsenterer en markant udvikling, et banebrydende princip eller milepæl.
Hvad det angår, er ovenstående billede ganske illustrerende, med den formidable Omega og G-Shock'en...
- der er lige så formidabel til "cement og borehammer".
Joh - G-Shock'en trives og anvendes, bl.a. til information om, "Hva' hulen er den rigtige klokke?".

Til trods for flere kursændringer, har dykkerurene endnu ikke råbt "Bingo" for mig.
I stedet er det blevet mere i retning af det klassiske, f.eks. et 150 år gammelt rejseur:

Det var en stor oplevelse i værkstedsgruppen, at adskille den "gamle frøken" og befri hende for generationers lag af Brasso.
Det var også en betagende oplevelse, at stå med et af de facetterede glas, og bemærke at facetterne var håndslebne.
Knapt så betagende; men dog overvældende - var det at "fjumre" et sådant glas på gulvet, så det gik i stykker.

Til alt held, erindrede jeg Gjerullf's store glarmesterbutik i Silkeborg.
I deres Viborgafdeling har de en maskine og en (enkelt) specialist, der kan betjene den, og fremstille affaset glas.
Sammenligningen mellem et nutidigt facetteret glas, og det oprindelige - faldt ud til det oprindeliges fordel.
Det nye glas er så anbragt på en ikke opmærksomhedskrævende flade. - Pyh ha'

Rejsen har altså taget retning ind i håndværket, og er berigende ved på første hånd at erkende de gamle håndværksfinesser.
Nedenfor ses, "Mademoiselle de Paris"


Værket før


Værket efter


Præsentation af: "Mademoiselle de Paris"

Rejsen blandt "klassikerne" har ført fra Paris til Rusland.
Nedenfor præsenteres (den vrangvillige) "Madam Kirova".


Landgangskasse


Brugskassen lirkes op af landgangskassen


Præsentation af: "Madam Kirova"

Joeh - rejsen kan føre vidt omkring; men stadigt ikke til oplevelsen, der gør, at jeg snubler over dykkerne. 

Med venlig hilsen - Geodoc

[Joepete]

Super flot resultat, Torben Og så er det jo dejligt, at vi hver især har vore favoritter og retninger. Det bringer blot endnu mere til vores fælles passion, og giver os mulighed for at indsnuse mere viden, end i fald vi var overladt til os selv i hobbyen

[cfnissen]

Hej Geodoc,

Tak for en god tråd, der starter med en observation, bringer lidt overvejelser på banen og derefter søger lidt empiri fra andre.

(16-04-2016, 09:56 PM)Geodoc Skrev: Som anført. Jeg kan sagtens erkende en mængde positive egenskaber ved dykkerurene; men jeg har aldrig opdaget det, der har kunnet fange mig.
Derfor ville jeg være taknemmelig for, om I kunne forklare mig, f.eks. hvad det lige "tænder" og griber jer om hjertet ved denne ur genre.

Mit personlige svar er, at jeg egentlig ikke er fascineret af, at det specifikt er dykkerure, størrelsen eller evt. afledte tekniske fordele som f.eks. meter under vandet.

Jeg er mere fascineret af historien bag og en underafdeling af mekanikken...og så er der nok også en ekstra faktor eller to, der vil afsløre sig selv nedenfor. Her kommer lidt eksempler.

Tribute to JLC Deep Sea Alarm

Smukt 'genoptryk' af et af de første dykkerure fra JLC fra 1959. Elsker to ting ved dette ur - formen på kassen og selvfølgelig alarmfunktionen. Det var vist nok det første dykkerur med denne funktion.



For mere om historien bag inkl. ure fra samme tid fra Panerai m.fl. se her

http://www.watchprosite.com/page-wf.foru...sihh-2011/

Polaris

Klassisk dykkerur fra JLC med flere ting jeg elsker - den specielle kasse, intern 'bezel', der drejes med den midterste krone samt selvfølgelig JLC' kendetegn - den mekaniske alarm. Et dykkerur, der er så enkelt uden at gå over i macho-land.



Her er lidt om baggrunden - og en række af JLC's andre dykkerure gennem tiden

http://www.watchprosite.com/?page=wf.for...pi=2428386

Master Compressor Memovox

Et ur kraftigt inspireret af Polaris og dog med et nyt design. Lanceret i 2002. For mig er det her kompressor-kronerne, de grafiske hentydninger til Polaris og så selvfølgelig alarm-funktionen der gør det.



Se mere om design og teknik her

http://www.watchprosite.com/page-wf.foru...e-species/

Navy Seals Alarm

Igen et dykker-ur.. Nok det, der har det mest rå udtryk med den brutale Titaniumkasse. Igen er det kompressor-kronerne, Polaris-inspirationen og selvfølgelig alarm-funktionen, der gør det for mig.



Kvadratroden af dette er, at - for mig - er attraktionen ved (mine) dykkerure

- Alarmfunktionen
- Fælles designtræk i skiverne/udtrykket
- Historien bag - som jo også omfatter deres rolle i JLC's historie

Spændende at se hvad I andre kommer med af forklaringer!

Claus

[jk]

Tak for et interessant oplæg, Geodoc. Jeg er som bekendt ikke bange for vintage ure. Hvis man samler på ure og gerne vil kunne se en historisk og teknologisk udvikling i sin samling, kommer man selvfølgelig ikke uden om ure, som er under f.eks. 40 mm. Jeg er meget mere optaget af, at mine ure har en historie at fortælle. Jeg er bestemt ikke specielt optaget af dykkerure, men jeg samler på IWC ure, og derfor må der selvfølgelig være mindst et dykkerur. Ja, der burde nok være flere, men det kan jo komme. Her er nogle eksempler på de ure, som interesserer mig:
JK
Speedmaster Pre Moon med den oprindelige cal. 321 ref. 145.012:

Omega Marine Chronometer. Vintage og stort:

IWC klassisk dykker ref. 3536:

JLC Reverso Duo. Klassisk ur ikon:

AP RO ref. 15300. Moderne ur ikon:

[willy]

Its worth remembering that most dive watches made by most high end brands,are only well known in the eyes of watch nerds.They do not in reality have any place in the history of dive watches used by professionals or indeed amateur divers worldwide.Branding is the only thing that tries to give them a place in history.Seiko have a real history and so do Rolex.The others have just tried to create their own history,with the help of a few famous people with diving as a hobby.A great example of this trend is the JLC Navy Seal watch.You will never see this on the wrist of a real Seal,because no.1 it is to expensive,and no 2 it is one of the worst dive watches i have worn.The design and function of this watch shocked me,when i wore it for a few days.It would not last for 5 minutes of hard military use.

[khbk]

Og sådan ser det så ud - hvilket de fleste af jer herinde nok ved.
Jeg har en forestilling om, at Seikos teknikere først og fremmest bestræbte sig på at lave et godt dykkerur, og fik så den sidegevinst, at udseendet blev godt.
Lidt på samme måde som med en Spitfire. "Hvad der fungerer, ser godt ud".

/
Kristen