Specialiteter.
#31
Ja det er sku fedt! Det er jo sådan et "tool ur" bør være imo!

Sent using rock, paper scissor!
Svar
#32
(06-03-2016, 09:20 PM)TH Skrev: Hej Bjørn H.

Nu er jeg ikke kemiker el., så jeg ved ikke noget om kemien bag disse processer, men hvis jeg forstår dine kommentarer ret, så findes der ikke flere metoder til overfladehærdning, bare mange forskellige navne for det samme, eller hvordan? Jeg har forsøgt at finde "hemmeligheden" bag Sinns Tegiment, men uden held.

At tegiment til gengæld virker er så en anden og mere subjektiv historie. Jeg har haft to Sinns med Tegiment (tror at din Willy er min gamle 857 UTC  Icon_Up ) og de er praktisk talt uforgængelige.

M.v.h. Thomas
Yes i think maybe you are right Thomas,i got it from Micki-Dreamwatch.The case looks amazing,did you wear it for everyday use?I intend to keep it and get another Sinn with this treatment.I do not care how they bloody well do it,but it works Icon_lol Icon_lol Icon_lol
- Jeg er engelsk - bor i Danmark, forstår dansk - men foretrækker at skrive på engelsk Icon_smil
Svar
#33
Så er jeg temmelig sikker Willy Icon_smil Tror det dog har været hos en anden ejer i mellem tiden. Jeg brugte uret som dagligdagsur. Havde selvfølgelig en beater til havearbejdet, men ellers all-round. Det er et fantastisk ur med et godt værk i highgrade-udgave, og så er det pakket med Sinns teknik og filosofi. (Har set det flere gange på WUS under øgenavnet "The Superman Watch") Icon_Up
i øvrigt, så skriver Sinn på deres hjemmeside, at de ikke bruger samme teknologi som Damasko, idet Sinn gik væk fra ICE-hærdning i 2006 og over til Tegiment - begge dele får dog stadig masser af ros på nettet.
Svar
#34
Mht. Sinns behandling så glemmer jeg aldrig den gang jeg sprang i en pool og kørte mit U1 henad bunden så voldsomt at jeg kunne høre det under vandet. Hurtigt op og tjekke, men heldigvis var der ikke et eneste spor på uret Icon_Up
[-]
  • whoa
Svar
#35
(07-03-2016, 09:17 AM)KimT Skrev: Mht. Sinns behandling så glemmer jeg aldrig den gang jeg sprang i en pool og kørte mit U1 henad bunden så voldsomt at jeg kunne høre det under vandet. Hurtigt op og tjekke, men heldigvis var der ikke et eneste spor på uret Icon_Up
Nej det er altså lækkert at man kan det uden der sker noget!

Sent using rock, paper scissor!
Svar
#36
(06-03-2016, 02:59 PM)Geodoc Skrev:
(06-03-2016, 10:32 AM)TioMalo Skrev: @ Geodoc: "Når jeg skrev, at George Daniels gik "tiggergang" med sit CoAxiale ecapement, skyldes det, at han havde et årelangt "samarbejde" med Patek Philippe.
R&D afdelingen hos PP søgte at lægge Daniels så mange hindringer i vejen som muligt.
Først forlangte de escapementet indbygget i en meget flad PP kaliber, i håbet om at det ikke kunne lade sig gøre.
Da Daniels et halvt år senere mødte op med kaliberen, og udtalte, "Så nu er den indbygget", var det jo ærgerligt."

Nu bliver jeg nysgerrig. Hvorfor spændte PP ben for George D. når (formoder jeg) PP samtidigt betalte for udviklingen og / eller løn til GD ?
Fortæl Torben, fortæl !
(Kan se her at når teknik-nørderne er interesserede i, ja, teknik - er der nogle humanister på heste som synes at fnidder-fnadder bag kulisserne er mindst lige så spændende  Icon_blink )
Glædeligt at du er tilbage, Torben !
Mvh. John
Jeg burde have vidst det! - Og fortryder selvfølgelig, at jeg kom til at skrive om CoAxialgangen og dens opfinders genvordigheder, Undskyld.

"Tio" har ganske ret i, at jeg befinder mig bedst i feltet: Når B = C, og A = B - Så er A = C; der er jo ikke noget at tage fejl af.
Når der så kommer en humanist og stiller spørgsmålet, "Hvad nu hvis solen havde skinnet mere på B end på A & C?" - Så har vi jo balladen.

La' os ta' den bagfra (Som pigen sagde til matrosen, og så græd hun)
- Jeg er sådan set ikke "tilbage"; men der er blot dukket emner op, som jeg har kendskab til, og som nu har kaldt på en kommentar.
Yderligere har humanisten så pirket mig ud af min "komfort zone", og afæsket mig et svar på mennesker, karakterer, relationer, samarbejde og hvad har vi?
... Det bliver ufatteligt pinagtigt, så kære læser - Hvis du har din intellektuelle sundhed kær - STOP LÆSNING NU!

Min deduktion af GD's samarbejde med PP baserer sig på en række kilder (se nedenfor), der beskriver GD, både som menneske og som urmager.
Where George Daniels shopped the Co-Axial...
The Economist, George Daniels
George Daniels (Nekrolog i The Telegraph)
Hodinkee - On The Block: A Customized Rolex DateJust with a George Daniels Co-Axial Escapement
A blog to Watch - Hands-On With The George Daniels 35th Anniversary Watch By Roger Smith
Web of stories: Did I have a miserable childhood? - George Daniels, Master watchmaker

Det er navnlig de to første referencer, der både direkte, og med et fyldigt indhold mellem linierne - Har tegnet mit billede af miseren.
Jeg skal anføre, at Chuck ikke er blevet imødegået; men blot suppleret i sin fremlægning.
Lad mig ile med, at jeg bekender mig til "Den sokratiske tvivl", der går på, at hvad jeg udtaler er i nøje overensstemmelse med min nuværende erfaring og viden.
I overensstemmelse hermed, er jeg ganske parat til at flytte mig, såfremt der dukker nye dokumenter og viden op om forløbet.

Jeg har dannet mig det indtryk, at GD har været ganske let, at få et forkert førstehånds indtryk af.
GD er hyppigst foreviget i sin nussede strikketrøje, der sikkert har haft en "tanke af værksted".

Da GD begyndte sine studier af tidligere tanker om et friktionslettet escapement, var det navnligt med afsæt i Vyskocil: Kronometergangen,
og derfra videre til Breguets: Echappement Naturel.
GD har udtalt, at da han stod med Breguet's første prototype til "Echappement Naturel" konstaterede han: "Dette værk vil gå i stå".
Det var også hvad Breguet erfarede, og det var først i senere udgaver, at han lykkedes med lydefri gang.

Det gør et stort indtryk på mig, at GD var et urmagertalent, der nærmest kunne læse et løbeværk, en dentant, høre modstanden i værket og deducere uharmonisk kraftoverførsel - blot ved at se på det!
Et sådant talent vil jeg sammenligne med en dygtig dirigent, der står og kigger ned i et koncert partitur, og blandt hundredvis af noder peger på een, og udtaler, "Her er en utilsigtet disharmoni".

Med min lidt firkantede tilgang til virkeligheden, irriterer det mig selvfølgeligt, at der findes sådanne talenter - og at de naturligvis må anerkendes!!!
Det irriterende er, at jeg (man) ikke har en skygge af chance for at "høre hvad der foregår inde i deres hoveder"
 - Men blot er henvist til at anerkende talentet, uden at forstå det.
Det er med den opfattelse, at jeg hælder meget til Maddox's beskrivelse af forløbet.

Det må have været sjælsrystende for de meget kultiverede, kittelklædte PP R&D folk, at blive konfronteret med et "vildtgroende naturtalent", oven i købet i strikketrøje.
Jeg er ikke i tvivl om, at der både har været en faglig konfrontation og et kulturchock.
GD har heller ikke været let at bryde skeer med. Når omgivelserne ikke havde format til at følge hans tanke, havde han en tendens til, blot at trække sig tilbage til værkstedet.

Overordnet kan PP ledelsen udmærket have udtalt og aftalt financiel støtte til GD;
men folkene i R&D, der skulle stå for den praktiske implementering fik det "galt i halsen", og skulle slå for mange knuder på sig selv.

Lad mig afrunde med en tydeliggørelse min og "Tio's" lidt underforståede konflikt mellem humaniora og naturvidenskab.
Det er en konflikt TioMalo og jeg gennem mange år har fornøjet os med at vedligeholde, og diskutere gennem alenlange PB'er.
"Tio" begyndte på universitetet i efterklangen af 1968 oprøret, og var således deltagende i, at få noget til at fungere på nye vilkår, i ruinerne af hvad 68'erne havde efterladt.

Jeg begyndte i 1967, og måtte således "lægge ryg" til humanistiske munkemarxisters fantasterier, der hverken var veloverlagte, velartikulerede eller konsistente.

Selv min entrè i det videnskabelige miljø var - blev forkvaklet.
I august måned 1967, var jeg endnu ikke hjemsendt fra Flyvevåbnet, hvor jeg havde tilbragt nogle år. Bl.a. med at tjene op til mine studier.
Efter at være blevet afløst på en 48 timers vagt som "Vagthavende Befalingsmand", drog jeg til Århus, i Flyvevåbnets nydelige udgangsuniform og kasket.
Undervejs gjorde jeg holdt ved Århus Universitets registratur, for at lade mig indskrive til Geologi studiet.

På registraturen opførte jeg mig i overensstemmelse med uniformsreglementet og aflagde kasketten på en dertil indrettet hylde, med pulden korrekt nedad.
Derved afsløredes det, at jeg var den eneste blandt 15-20 stykker, der var karseklippet. De omgivende personer havde anlagt langt fedtet hår. Navnligt fedtet.
Blandt disse var især een, med lidt af et stirrende "Anders Samuelsen blik", som han ikke kunne holde fra mig. Det skulle vise sig ikke at være pga. sympati.

Da mit papirarbejde var slut, forlod jeg registraturen.
Det skulle vise sig ikke at ske alene, for den stirrende personage fulgte efter mig.
Ude på Ringgaden blev jeg korporligt overfaldet, med et udfald mod min kasket, der skulle have været verfet af.
Udfaldet fulgtes af nogle skingre spørgsmål om, bl.a. hvor mange uskyldige kvinder og børn jeg måske havde myrdet?
I overensstemmelse med sandheden meddelte jeg ham, at antallet var (er) nul. Men det tilfredsstillede ikke "karlen".
Han fulgte efter og skræppede skingert op om mine voldtægter, napalm og hvad har vi.
Et åbenbart sympatiserende klientel var begyndt at forme sig i periferien.

Jeg ræsonnerede, at jeg kunne klare 1 eller et par stykker; men ikke 8.
Så "pakkede jeg ham sammen", og smed ham ind på græsplænen udenfor Studenternes Hus.
Samtidigt meddelte jeg ham, at såfremt han fortsatte med at forulempe mig, ville det komme til at gøre ondt, hvorefter jeg forlod scenen.
På sikker afstand, i modsat retning - skrålede han noget om, at vold! det er noget du kan osv.
For god ordens skyld skal jeg anføre, at det blot var 1 gang ud af 2 - i mit 69-årige liv, hvor jeg har følt mig foranlediget til voldsanvendelse.

Også i det almindelige studieliv, forpestede humanisterne vores dagligdag.
Vi havde bla. "Studenter Kim", som det aldrig lykkedes at afsløre hvad det var han studerede.
Det skulle vise sig, at han var en politisk kommissær fra humaniora. Hans opgave var at etablere og organisere kadrene på Naturvidenskabeligt Fakultet.
Han omgav sig altid med et følge af unge kvindelige studerende, der var iført alt andet end en revolutionær overalls.

Det var med ham, jeg havde en forunderlig diskussion.
På et tidspunkt var jeg lige ved at have ham malet op i et argumentatorisk hjørne, og sagde: "Såfremt vi forudsætter....."
... og længere kom jeg ikke, for jeg blev bidt af med bemærkningen:
"Vi skal ikke forudsætte noget som helst. Karl Marx har givet alle forudsætningerne" - og så skred han.
Det var symptomatisk for epoken, at den menneskelige hjernes adelsmærke, "Evnen til at tænke abstrakt" skulle skrottes.
(Befal Marx - Vi følger)

Jeg tror ikke TioMalo gør sig nogen forestilling om, hvor rædselsfulde og forkvaklede de første år af "Studenteroprøret" var.
Hvor blodfattigt, trangbrystet, hjernedødt, massepsykotisk og afsporet det var.

Når det har været hævdet, at "Studenteroprøret" var påkrævet, er mit svar: "Vrøvl - De løb åbne døre ind.
Det de ikke ville ha' fra de åbne hylder smadrede de".
Der var f.eks. ikke meget professorvælde, da rektor Mogens Fog ved Københavns Universitets årsfest 1968 overlod psykologistuderende Finn Einar Madsen talerstolen.

Finn Einar Madsen døde i 2004. Den menneskelige genpulje har ikke lidt savn ved, at han har trukket sit indestående i genbanken ud.
Som det måske kan være læseren klart, har "Tio" og jeg en hel mængde uenigheder at holde styr på, selv om det er ganske underholdende og udviklende.

Med venlig hilsen - Geodoc


OK - GD blev mobbet og var ikke velset bland andet pga. at han ikke falde rigtigt i landskabet med sit nussede udseende bland de stramtstrygede og vandkammede hvide kittler fra PP´s udviklingsafdeling.
Kommer mig dog lidt bag på pga. at min spæde erfaring af den slags tunge og ekstrem kreative fællesskabe er at de plejer at være bemandet af weirdos og freaks, men hvad - svaret fik jeg så nogenlunde her.

Marxisme, 68, politrukkenes ugerninger og andet traumatiserende var igen-igen en fest at læse. Dog en anelse OT - men hvad ! Jeg går jeg selv kronisk i OT.
Når jeg tidligere har korresponderet med Torben Geodoc om emnet, har jeg altid i mit stille sind undret mig at "hvordan for pokker kunne de (militante marxister) spotte dig" de Ho Chi Minhs disciple.
Nu fik jeg så svaret:   "Efter at være blevet afløst på en 48 timers vagt som "Vagthavende Befalingsmand", drog jeg til Århus, i Flyvevåbnets nydelige udgangsuniform og kasket.
Undervejs gjorde jeg holdt ved Århus Universitets registratur, for at lade mig indskrive til Geologi studiet.
" Icon_lol Icon_party
Jeg har en nære ven som ville bevise (for sig selv og verden ?) at i Danmark må man klæde sig som man vil og bære de religiøse klunser man nu synes. Han gik en lang tur på Nørrebro i jødisk bedesjal og kalot. Han blev ikke direkte slået og han pga. sine fremragende retoriske evner og fysisk størrelse klarede han ærterne æren i behold men tæt var det og på en måde absolut en moderne parallel for Geodocs spankuleren i Luftvåbens uniform ved ÅU´s registratur i 1967 Icon_lol Icon_Up
Du er nu en guttermand, Torben Icon_Up

Mvh. John
Mvh. John - nu under det sorte flag*.
(*Jolly Roger, ikke IS !  Icon_blink )
Svar
#37
(07-03-2016, 12:21 PM)TioMalo Skrev: Du er nu en guttermand, Torben  Icon_Up

Mvh. John

Det tror jeg heller aldrig du har været i tvivl om John... Icon_e_biggrin1 Icon_e_biggrin1 Icon_e_biggrin1  

Mvh
Lars
Der er næppe noget i verden en mand ikke kan lave lidt dårligere, og sælge lidt billigere.
Den som alene ser på prisen, er denne mands lovlige bytte...
John Rusel 1819-1900

Instagram: https://www.instagram.com/denrigtigeurmager/

Mvh
Lars

Svar




Brugere der kigge i denne tråd: 1 gæst(er)