Omega Seamaster Aqua Terra Day Date Co Axial
#21
Hvor er det et flot ur, og hvor er det sindssygt flotte billeder!! Tillykke med uret! Du havde haft en AT før, så vist jeg husker, hvad fik dig til at købe lige netop denne model med day/date?


Sent from my iPhone using Tapatalk
Mvh. Bjørn
Seiko "Grand Cocktail" SDGM003, Omega SMPc, Magrette Dual Time, Seiko "Sumo" SBDC003, Steinhart OVM, Seiko SKX007 (modded), Certina DS Caimano, Casio G-shock, Casio Duro MDV106
Svar
#22
Tak skal du have, Bjørn Icon_smil

Jeg har faktisk haft en AT 3 gange før, så dette bliver 4. gang ! :-) De to første gange var modellen med den grå skive (det var faktisk det samme ur, som jeg først solgte og senere købte tilbage igen Icon_lol ) og sidste gang var modellen med den gudesmukke blå skive Icon_hjerte

Alle de andre gange er urene blevet solgt til fordel for den næste dykker, som jeg gik hen og forelskede mig i - og jeg skal da heller ikke udelukke, at det kan ske med denne Icon_blink

Faktisk var der 3 ure inde i mine overvejelser denne gang - Omega Seamaster 300 (den nye), Rolex Explorer I (39mm) og så denne her, som Micki havde til salg. Der er flere faktorer, som endte med at føre til AT Day-Date. To af disse har været, at jeg altid foretrækker ure med dato og at netop AT Day-Date ikke er et ur, der ses særligt ofte herhjemme Icon_smil

Men for nu at starte med årsagen til, at min Sea-Dweller 4000 overhovedet kom i spil var, dels at jeg havde brug for at få lidt penge fri og dels at jeg efterhånden har vænnet mig til at bruge min Garmin Fenix 3 Sapphire på arbejde. Derudover har jeg jo et par dykkerure i min lille samling - Sumo "Pepsi", Orange Monster og Pingo - så uret, som skulle afløse SD behøvede ikke nødvendigvis også at være en dykker .......... snarere tværtimod.

Og som jeg tidligere har skrevet, så er AT Day-Date jo ligeså meget et "sportsur" i klassisk forstand, som det er et "dress" eller skjorte/jakke ur.

Men oveni dette, så har jeg altid været fascineret af Day-Date funktionen - i min alder, så er det nyttigt at blive mindet om, hvilken ugedag det er, når præ-seniliteten spøger Icon_blink

Day-Date funktionen ser man almindeligvis kun hos Rolex (udover Seiko og billige Orient modeller) og jeg er ikke sikker på, at de klassiske 36mm vil syne af særligt meget på mit håndled - og skulle jeg have Day-Date i de nye 39/40mm modeller, så er prisen også derefter.

Aqua Terra´en er dog rimelig i pris som brugt, størrelsen er passende 41,5mm og skive/viser designet er bare noget af det flotteste, der findes i den genre !! Derudover er lænken meget behagelig og er med til at gøre uret, med dets 147 gram meget behagelig at bære under alle forhold.

Så jeg aftalte at mødes med Micki for at se uret med fingrene og så snart det sad på mit håndled og den dybsorte riflede skive med dets flotte timemarkeringer og applikerede logo, samt facetslebne visere spillede i lyset, så var jeg ikke i tvivl længere ! Jeg skal lige sige, at skiven ikke bare er sort .......... at sige, at den bare er sort, vil ikke være en beskrivelse, der øver den retfærdighed - den har en helt særlig glød, man ikke ser i andre sorte skiver og som det er svært at beskrive og faktisk også svært at fotografere. Men de af jer, der husker min blå Aqua Timer og måden dens skive spiller i lyset på ........... prøv at forestille jer den samme virkning, men blot med en sort skive !! Icon_smil
/Peter


"The darkest places in Hell are reserved for those who maintain their neutrality in times of moral crisis" - Dante Alighieri, "Divine Comedy"
Svar
#23
(09-01-2016, 01:43 PM)pbr Skrev: Day-Date funktionen ser man almindeligvis kun hos Rolex (udover Seiko og billige Orient modeller)

Hov hov, du må da ikke glemme IWC som jeg nyder meget på trods af at min alder ikke er lige så fremskreden som din Icon_e_biggrin1

İmage

Spøg til side. Det er et virkelig smukt ur - noget som Omega er gode til - og jeg kan godt forstå dit valg. Ydermere kommer det også i en for mig rigtig god størrelse.

Jeg har allerede sagt det, men tillykke med den lille ny Icon_Up
Svar
#24
Ahhh, ja - selvfølgelig er Day-Date funktionen også tilgængelig i andre ure, men dog fortrinsvis i andre genrer end i de klassiske sports-/dress modeller. Og et af de fornemste eksempler på dette er netop IWC´s Flieger modeller !! Icon_Up

Tak skal du have, Kim - ja, Omega er efterhånden blevet rigtig gode til, at ramme plet designmæssigt og derudover er man også sikker på at få rigtig god finish og kvalitet med i købet ! Icon_smil
/Peter


"The darkest places in Hell are reserved for those who maintain their neutrality in times of moral crisis" - Dante Alighieri, "Divine Comedy"
Svar
#25
Kan ikke lade være med at vise et par snebilleder mere !! Icon_e_biggrin1


İmage

İmage

İmage


Hovsa !! Der sneg sig lige et billede ind af det "ur", som jeg har på til daglig på arbejde Icon_sign

İmage
/Peter


"The darkest places in Hell are reserved for those who maintain their neutrality in times of moral crisis" - Dante Alighieri, "Divine Comedy"
Svar
#26
Et utroligt lækkert ur, som jeg bare finder....... kedeligt i længden.
Svar
#27
(10-01-2016, 11:07 PM)Claus Tukjær Skrev: Et utroligt lækkert ur, som jeg bare finder....... kedeligt i længden.


Ha ha ha ............ well, det forhold, at jeg har ejet det 4 gange (og dermed solgt det 3 gange) kunne tyde på, at du har ret !  Icon_smil

Medmindre da, at du henfører til mit Fenix 3  Icon_blink
/Peter


"The darkest places in Hell are reserved for those who maintain their neutrality in times of moral crisis" - Dante Alighieri, "Divine Comedy"
Svar
#28
Jeg har indtryk af det det at ure bliver kedelige i længden vist må gælde alle de ure du har haft så Claus T Icon_party

Og i hvert fald tror jeg mange af os kan nikke genkendende til det fantastiske ved at få et nyt ur, som man jo så tænker. Det holder, så behøver jeg ikke andre, for 3 måneder senere, alligevel at have skiftet det ud.

Nyhedens glæde. Men hvis man, som også mange gør, beholder flere af de ure man har haft, vil man også opleve gensynets glæde.

Men man kan jo også gøre som pbr og sælge og købe jævnligt og er man god til at handle er det nok også en farbar vej.
[-]
  • Claus Tukjær, pbr
Svar
#29
Jeg har faktisk 2 nu som der ikke er planlagt udskiftninger for. Jeg er vild med AT men det bliver for kedeligt i længden..... Icon_head

I øvrigt har mine mange private handler banet vejen for CT-Watches, så det ville jeg ikke være foruden.
Svar
#30
(11-01-2016, 10:08 PM)Claus Tukjær Skrev: Jeg har faktisk 2 nu som der ikke er planlagt udskiftninger for. Jeg er vild med AT men det bliver for kedeligt i længden.....  Icon_head

I øvrigt har mine mange private handler banet vejen for CT-Watches, så det ville jeg ikke være foruden.
Hvis ikke jeg husker helt galt har du vist haft en del ure som der ikke var planlagt udskiftning af indtil de aligevel blev udskiftet og det er der jo ikke noget galt i.

Men jeg kan faktisk godt have indtryk af at det i den sidste ende er lidt kedelige ure der holder længst og som man faktisk vender tilbage til. Ure som ligner ure og som man kan hvile øjnene på og samtidig aldrig bliver træt af at se på.
Svar




Brugere der kigge i denne tråd: 1 gæst(er)