Et besøg hos Patek Philippe
#1
Selvom man står midt i flyttekaos - både fysisk og mentalt, så kan man vel altid finde tid til et besøg hos Patek Philippe...

Jeg fik en dejlig invitation til to dages besøg hos Patek Philippe (PP), som det ikke tog mig mange sekunder at takke ja til. Besøget omfattede PP museet inde i Geneve den første dag, besøg i deres manufacture dagen efter inkl. et besøg på deres kasse/lænke fabrik lidt udenfor Geneve samt 'fri leg' med deres seneste kollektion.

I lyset af, at det var et dansk arrangement, så har jeg sløret ansigter eller helt udeladt billeder af deltagerne.

Hvis I kun vil se billeder af ure, så kan I få jeres lyst styret ved at gå direkte til den sidste del af denne post.

Afgangen skete med chartret fly fra København torsdag morgen - og der blev sat et vist niveau fra starten :-)

İmage

İmage

At man så også slipper for told, paskontrol og alle de andre ting gør jo at lysten til at blive oligark på fuldtid blot stiger voldsomt. Stærkt vanedannende.

Vi blev derefter kørt ind til Le Richemond i Geneve - et ganske dejligt hotel beliggende ud til Geneve søen. Mit værelse var næsten større end min gamle lejlighed i New York....dejligt at komme til Europa.

İmage

İmage

Igen blev niveauet sat højt med en lille velkomst-hilsen

İmage

Og lidt udsigt

İmage

Vi fik lidt frokost inden afgangen til museet - men det handlede jo efter få minutter ikke om maden (som var god) men om hardware

İmage

Museet ligger i en smuk, smuk bygning omme bag de fine gader med alle urbutikkerne. 

İmage

Man må ikke fotografere derinde - og vi blev overvåget af adskillige rimeligt håndfaste schweitzere med total mangel på humor i forhold til at nogle af os alligevel prøvede. 

Udover det, så er det jo den vildeste oplevelse. I bunden af museet er der en lille udstilling af historiske værktøjer, som understreger PP's evne og vilje til at holde fast i gamle håndværk relateret til fx. gravering, udsmykning og emalje. Dertil kommer et levende museum, hvor to urmagere sidder og restaurerer ure - og en af dem var dansk.

Ovenpå var der en kæmpe-etage med Patek-ure fra start til i dag. Vi fik en ufatteligt grundig gennemgang af de historiske modeller fra de første Patek lommeure lavet til polske og russiske aristokrater over årmbandsurenes opdukken. Vi så også ure lavet til de to amerikanske rigmænd (Packard der startede Packard bilfabrikkerne og Henry Graves, en finansmand) der i mange år konkurrerede om at bestille de mest komplicerede ure. Et af disse ure blev vist solgt for ikke så lang tid siden på auktion til mere end USD 20 millioner.

Vi ser smag og behag udvikle sig gennem tiderne - både mht. design, størrelse, kompleksitet og udsmykning. I mine øjne var nogle af de smukkeste ure i udstilingen nogle modeller fra Art Deco tiden med deres enkle, stringente design. Sørme om der ikke også var tre Reverso ure, lavet i JLC-kasser men med PP skiver. Der er vist lavet otte af disse i alt - tre af dem fik vi set. Andre ekstreme ting var de mere raffinerede håndværk som fx. emaljering og udsmykning med ædelsten, perler og lignende. Sjovt at se hvordan udsmykning og motiver varierer alt efter kundekredsen - tyrkerne skulle have det på en måde, kineserne på en anden osv.

Næste etage var den 'generelle' urhistoriske udstilling. Her har PP's ejerfamilie udstillet noget af sin samling af historiske ure fra 1400-tallet og frem. Her handler det om teknologiens udvikling fra de første primitive ure, som hang om halsen og kun viste timerne, da de ikke var præcise nok til at vise minutter og sekunder. Man kunne så se udviklingen gennem først minutter og senere sekunder, som jo også havde indflydelse på hvad urene blev brugt til - pludselig kunne de bruges til navigation og videnskabelige forsøg. Fascinerende. På et tidspunkt kan man se at teknologien bliver brugt til at lave helt sindssyge ting til deres rigeste kunder - ure kombineret med mekaniske fugle, mus og andre spændende ting. Det sjove er, at der er ure fra alle de store navne i urhistorien - mest kendt er selvfølgelig Breguet, men der er sindssyge ting fra andre - inkl. Urban Jürgensen. En helt igennem overvældende rejse gennem urhistorien - suverænt forklaret af vores guide.

Øverste etage var delvis under ombygning, men her handlede det mere om menneskene bag. Dvs. Mr. Patek, der var salgs- og kunde-geniet, der rejste verden rundt og solgte ure. Han holdt nøjagtige optegnelser om hvem han havde mødt i de forskellige lande og hvad de var interesserede i - en meget tidlig systematisk CRM-løsning. Imponerende. Mr. Philippe var den tekniske direktør, der styrede udviklingen - også tydeligvis meget fokuseret. Sjovt og meget tydeligt eksempel på et velfungerende partnerskab.

Hele vejen igennem, i alle detaljer, får man en fornemmelse af PP's 'hysteriske' fokus på kvalitet - både mht. urene, men også mht. den måde man fortæller sin egen historie og hvordan man er stolt af at være en del af urets historie. 

De små fødder i de smarte sko var lidt trætte til sidst.

İmage

Vi gik tilbage til hotellet gennem smukke, kolde Geneve som jo er og bliver en smuk by.

İmage

Hjemme pakkede vi goodie-baggen ud - flot arbejde...men sjovt at de vælger at lægge en plastik-kuglepen ved. Den havde jeg nok droppet.

İmage

Middag og efterfølgende drinks og så i seng!

İmage

Næste dag var der afgang kl. 8.15 - det er jo ikke en afslapningstur det her. Efter lidt kørsel nåede vi frem til dagens første mål.

İmage

Meget flot hovedkvarter med en flot ny bygning. Den ligger i et industri-lignende kvarter med mange andre ur-firmaer som naboer. Bl.a. har Rolex en kæmpe-bygning liggende lige ved siden af. PP er selv ved at bygge en enorm ny bygning, hvor de vil samle dele af deres produktion fra 2018.

På med besøgsuniformen og så en intro, der bl.a. understregede at der var dødsstraf for at fotografere undervejs.

İmage

Vores guider fra museet stod klar til en ny dags rundvisning....men læg lige mærke til uret på væggen bagved.

İmage

Rundvisningen bestod i en blanding af rundtur i diverse fabrikshaller, hvor avancerede maskiner laver de indledende elementer, værksteder hvor elementerne bliver bearbejdet og poleret, så de begynder at møde PP's kvalitetskrav og værksteder hvor de begynder at samle og teste værkerne.

Højdepunktet på formiddagen var en session med en senior urmager fra PP's afdeling for restaureringer. Det skal sige, at bare at rykke fra første ansættelse til næste niveau af urmageri tager ca. 15 år. Eksperterne i denne afdeling er så oveni de bedste af de bedste. Og typisk er der tale om så præcis specialisering at PP kun har 1-2 personer som tager sig af de mere specielle discipliner.

Vores vært havde de vildeste ure med til vores session - og vi fik lov til at røre. Han startede med lidt ældre, komplicerede lommeure hvor han viste 'før og efter' og fortalte om udfordringerne med at bringe urene tilbage til deres udgangspunkt. Han viste bl.a. et lommeur, som de lige havde fået ind med små 20 komplikationer, herunder Grande og Petite Sonnerie og nogle andre småting - samt den vildeste udsmykning. Uret skulle have den store omgang - og det ville tage mellem 1-3 år. Vi spurgte ikke om prisen på den opgave, men i forhold til urets markeds-værdi var det nok OK i det store billede. Derefter hev han en masse nyere ure med komplikationer frem - minute repeaters i forskellige udgaver, osv. osv. Der blev gispet rundt om bordet og alle fik taget de fine hvide handsker på for at lege med urene. Der var ingen begrænsninger her. Og vi fik hørt forskellen på lyden alt afhængig af kassematerialer og udformningen af de indre 'gongs', som de små hamre slår på inde i uret. 

Vi fik også fortalt lidt detaljer om PP's godkendelsesproces for repeater-ure - de skal ALLE uden undtagelse rundt om Thierry Stern, som egenrådigt bestemmer om uret kan sendes ud af huset eller ej. Hvis det ikke møder hans kvalitetskrav, så ryger det tilbage til urmagerne til justering.

Næste stor var et af de helligste rum i fabrikken. Stedet hvor de samler og tester PP's Grandmaster Chime, som blev lavet i 6 eksemplarer i forbindelse med PP's 175 års jubilæum. Uret har 1.366 dele og det tager ca. 3-6 måneder at samle.

http://www.patek.com/en/communication/ne...e-ref-5175

Vi fik lov til at stå med en prototype i hånden og vende og dreje den. Prototypens kasse var ikke graveret, hvilket gjorde den til et ekstremt flot ur. Når graveringen er færdig ligner det et ur, der er direkte rettet mod Dubai eller Moskva. Listeprisen var forresten ca. 2,5 mio. USD....

Så var det tid til frokost, som foregik i deres fine repræsentations-lokaler. Flotte lokaler, flot servering og rigtig god mad.

İmage

Særligt desserten var fotogen...

İmage

Eftermiddagen gik med et besøg på PP's kasse- og lænkefabrik, der ligger meget, meget diskret i et industrikvarter. Der arbejder de med bygning af urenes kasser fra start til slut - vi så fx. Nautilus-kasser og -lænker i forskellige stadier. Kassen er ganske kompliceret at lave - der er ca. 55 individuelle trin i processen, hvoraf flere af dem tager 1-2 timer. Den indledende forarbejdning og test sker i avancerede maskiner mens slutspurten laves af mennesker. Samme sted har de også den afdeling, der arbejder med udsmykning af kasser med fx. diamanter og graveringer. Igen er der tale fuldstændig hysterisk kvalitets-jagt - utroligt fascinerende at se på.

Sidste runde var en præsentation af den nuværende kollektion. Nu kommer der en ordentlig stak billeder, da vi her måtte fotografere så meget vi ville. Jeg har endnu ikke lært alle varenumrene at kende, så mine kommentarer bliver ret begrænsede. Også her måtte vi 'gramse' så meget vi ville - hvilket jo er en god lejlighed til at se om et ur til et par millioner klæder en eller ej....Det blev sat bakke efter bakke på bordet fyldt med alt fra enkle Calatrava-modeller til de mest komplicerede chronographer mv. Suk.

Vi starter med Nautilus og Aquanaut

İmage

İmage

İmage

İmage

İmage

İmage

İmage

İmage

Calatrava i løs vægt

İmage

İmage

İmage

İmage

İmage

Bagest i rummet kunne man kigge på lidt smagsprøver stillet op som PP gerne vil have at vi ser dem

İmage

İmage

İmage

Smukt!!!

İmage

Så blev det tid til lidt komplikationer...

İmage

İmage

İmage

İmage

İmage

İmage

İmage

Smukt!!!

İmage

İmage

İmage

İmage

İmage

İmage

İmage

İmage

İmage

İmage

İmage

İmage

İmage

İmage

İmage

İmage

İmage

Så blev det tid til en tur på PP toilettet....selv håndklæderne er under kontrol...

İmage

Vi var jo forresten på den fine gang...

İmage

Således godt mættede af indtryk måtte vi tage hjem til mørke Danmark igen med vores goodie-bags og hovedet fuldt af planer om hvordan man kunne sælge børn, nyrer, forældre og andre unødvendige ting for at finansiere nogle meget vigtige behov.

Alt i alt et par fantastiske dage, hvor jeg fik åbnet øjnene for et mærke, som jeg altid har opfattet som en anelse arrogant. Deres usandsynligt genneførte fokus på bedste kvalitet - ikke kun med urene men også med kundeoplevelsen fra køb til service til restauration til overdragelse til ens børn - har dog kraftigt sat mærket på min radar. 

Håber, at det hjalp lidt på en grå og regnfuld lørdag...

Claus

[-]
  • dwndler, Geodoc, MF, negnok, TDN
Svar
#2
İmage

Speechless !! Icon_not
/Peter


"The darkest places in Hell are reserved for those who maintain their neutrality in times of moral crisis" - Dante Alighieri, "Divine Comedy"
Svar
#3
Hahaha. Good one, Peter.

Det var jo bare en almindelig torsdag og fredag ;-) (ADVARSEL: Ironi er blevet anvendt i fremstillingen af den foregående sætning)

Claus

Svar
#4
Damm...... sig lige til næste gang - jeg ER gået på slankekur, så jeg kan være i din weekendtaske.
Svar
#5
(28-11-2015, 02:11 PM)KimT Skrev: Damm...... sig lige til næste gang - jeg ER gået på slankekur, så jeg kan være i din weekendtaske.

Nix - der skal være plads til goodie-bags....hahaha.....

Svar
#6
Ja for pokker - det er jo vigtigt Icon_party
Svar
#7
Icon_hjerte Icon_e_surprised Icon_party Icon_knees
Klasse indlæg - tak fordi du delte det med os herinde.
Med venlig hilsen

Henrik Graae Visse

Mine ure er til låns, indtil en anden skal overtage dem!
Svar
#8
Hej Claus.
Ja, det er lidt at en oplevelse. Jeg har dog kun været på museet, men tilgengæld måtte jeg tage lidt billeder dengang, sidste gang var det slut. De var bange for at der blev taget billeder af tyverialarmerne....forståeligt nok.
Her et billede af Christian på værkstedet....
İmage

dette ur kender de fleste jo nok, hvis de bare har lidt styr på PP.... Icon_smil
İmage

Ellers lyder det til at have været en rigtig god tur, har nu heller aldrig hørt om andet, når man bliver inviteret derned... Icon_smil Icon_smil Icon_smil

/Lars
Der er næppe noget i verden en mand ikke kan lave lidt dårligere, og sælge lidt billigere.
Den som alene ser på prisen, er denne mands lovlige bytte...
John Rusel 1819-1900

Instagram: https://www.instagram.com/denrigtigeurmager/

Mvh
Lars

Svar
#9
(28-11-2015, 04:00 PM)Lars Skrev: Hej Claus.
Ja, det er lidt at en oplevelse. Jeg har dog kun været på museet, men tilgengæld måtte jeg tage lidt billeder dengang, sidste gang var det slut. De var bange for at der blev taget billeder af tyverialarmerne....forståeligt nok.
dette ur kender de fleste jo nok, hvis de bare har lidt styr på PP.... Icon_smil
İmage

Ellers lyder det til at have været en rigtig god tur, har nu heller aldrig hørt om andet, når man bliver inviteret derned... Icon_smil Icon_smil Icon_smil

/Lars

Hej Lars,

Fede billeder - ja, den kender vi vist godt den der. Og ja, det var en fin oplevelse!

Claus

Svar
#10
Fed fed oplevelse hvordan man bliver inviteret af PP kan jeg kun undre mig over Icon_drool Icon_drool
Svar




Brugere der kigge i denne tråd: 1 gæst(er)