Verden er i farver! Breitling Superocean Heritage 46
#1
Verden er i farver! Men når jeg kigger i ur kassen, har den længe mest været i sort/hvid. Det er der i dag blevet lavet om på, da denne Breitling Superocean Heritage 46 kom ind ad døren:

İmage

Jeg faldt pladask for den smukke bronze skive, og den lækre Ocean Racer rem på foldespænde i matchende farve. I kan fint for min skyld råbe både retro og ryatæppe, uden jeg knækker sammen af forlegenhed af den grund, for ved I hvad? Til tider går jeg i denne farve sko:

İmage

Og det er da et perfekt match mellem ur og sko!

Breitling Superocean Heritage 46 trækker på design rødder tilbage til 1957, hvor Breitling for første gang lancerede deres Superocean model. Af datidens design går visernes form videre, de lange horn, den store krone samt lynettens rifler og markeringer.

İmage

Urkassens form er lækker og behagelig, da den kun måler 12mm i højden. Urets horn er skarpe og nedadgående, så de "omfavner" ens håndled, og får uret til at sidde behageligt under selv en skjorte. Slibningen er blank, facet kanterne lækkert udført, og former samt slibning giver det indtryk, at hornene nærmest "bærer" lynetten. Fin detalje!

İmage

Uret går super præcist, det holder 200 meters vandtæthed og er udstyret med safirglas. Tilsammen med et flot og sporty look, går funktion og udseende hermed godt hånd i hånd for min smag.

Man kan diskutere æstetikken og funktionen bag den megen tekst på ur skiven, datoens placering kl. 6, og at kronen ikke er beskyttet, men alt i alt finder jeg uret som helhed meget vellykket: det er på den ene side meget typisk Breitling, men på den anden side hører det til "sin egen gren" af diver segmentet hos producenten, da lynetten er så klassisk. I tilgift hylder Breitling med modellen tidligere tiders modeller, og det har jeg altid godt kunnet lide ved en producent. Dommen er derfor klar for mig: uret er en typisk lækker Breitling, men med sin helt egen udstråling og placering i producentens sortiment. Et kip med hatten for dette herfra!

İmage

God weekend til ALLE!!!
De venligste hilsner, John
Svar
#2
Joepete Skrev:Verden er i farver! Men når jeg kigger i ur kassen, har den længe mest været i sort/hvid. Det er der i dag blevet lavet om på, da denne Breitling Superocean Heritage 46 kom ind ad døren:

İmage
Jeg faldt pladask for den smukke bronze skive, og den lækre Ocean Racer rem på foldespænde i matchende farve.
I kan fint for min skyld råbe både retro og ryatæppe, uden jeg knækker sammen af forlegenhed af den grund, for ved I hvad? Til tider går jeg i denne farve sko:

İmage
Og det er da et perfekt match mellem ur og sko!

........
Uret går super præcist, det holder 200 meters vandtæthed og er udstyret med safirglas. Tilsammen med et flot og sporty look, går funktion og udseende hermed godt hånd i hånd for min smag.

///////////////////////////////

Man kan diskutere æstetikken og funktionen bag den megen tekst på ur skiven, datoens placering kl. 6, og at kronen ikke er beskyttet, men alt i alt finder jeg uret som helhed meget vellykket: det er på den ene side meget typisk Breitling, men på den anden side hører det til "sin egen gren" af diver segmentet hos producenten, da lynetten er så klassisk. I tilgift hylder Breitling med modellen tidligere tiders modeller, og det har jeg altid godt kunnet lide ved en producent. Dommen er derfor klar for mig: uret er en typisk lækker Breitling, men med sin helt egen udstråling og placering i producentens sortiment. Et kip med hatten for dette herfra!

İmage

God weekend til ALLE!!!
Tju hej - den havde jeg ikke lige set komme

Dersom uret var beskrevet uden billede, havde jeg sikkert vrisset: "Må jeg være fri! - Sådan en farve kan man ikke sætte på et ur"
- Men således udfordret, har jeg lagt arm med min fordom, der tabte. Sådan kan man faktisk godt kolorere et ur, endog i så høj grad, at det ikke ligner en undskyldning for sig selv.
Sjovt, optimistisk, uventet.... dejligt at se en reaktion på ......... når jeg kigger i ur kassen, har den længe mest været i sort/hvid

Det optimistiske ligger nok også i årstiden. På denne solbeskinnede dag, gik jeg lidt omkring i min have.
Det må forudskikkes, at haven drives efter "Mindstetvangsprincippet, der lyder: Slå græsplænen, lad det øvrige gro, og klip det overflødige af."
Til trods for dette, er forårets ukuelige, næsten profane pang-farver på vej...

İmage
... og hilser velkommen til en reaktion på "det sort/hvide".

Med venlig hilsen - Geodoc
Svar
#3
Hm....., ved ikke rigtigt med den farve, John Icon_mrgreen

Men detaljen omkring den "manglende kronebeskytter" er perfekt, til denne model Icon_e_biggrin Icon_e_biggrin Icon_cool
Mvh Palle A.K.A Clubman
Svar
#4
Ærlig talt så syntes jeg det er en af skyelig farve, jeg får det nærmest dårligt af at se på det, lettere opkastfornemmelse og skælven i kroppen. Ikke fordi den er grim, men nærmere fordi jeg bliver sat på prøve med hvad der er acceptabelt for farver på et ellers stilrent ur. Og må efter kort tid se mig, som geodoc så fint beskriver det, "slået". Den dårlige fornemmelse kommer netop af en grad af jalousi og "det må jeg eje, men har ikke råd"

Slutteligt må set derfor konkluderes:
Helt igennem fantastisk flot ur, som jeg håber jeg aldrig får at se igen før det sidder på min egen arm...

(skulle nogen være i tvivl, er alt hvad jeg har skrevet ment gennemvædet positivt omkring uret)

Max
Svar
#5
Torben, jeg er glad for din hermeneutiske tilgang til urets koloration Icon_e_wink Det psykologiske rationale omkring anskaffelse og årstid, "køber" jeg hermed Icon_razz Efter en mørk vinter MÅ jeg simpelthen mærke glæde i min krop, og det kan farve, som du selv ganske rigtigt er inde på, bidrage til. Så touché på dén! Icon_e_biggrin Og hvor er det i øvrigt livsbekræftende, når de små smukke farverede blomster begynder at titte frem i haven. Tak for billedet!

Max, jeg kan helt og holdent følge dine slutninger omkring uret. Også din tanke omkring farve vs. det stilrene. Måske fungerer det netop, fordi der er denne form for "modsætning"?

Palle, du prøver at komme overens, og det er helt ok, såfremt det ikke går Icon_e_wink

I øvrigt lidt sjovt, at jeg lige nu har det sådan omkring farver... For nogle uger siden skulle vi anskaffe os nye møbler til stuen. Vi handlede med en god, kompetent og erfaren sælger, som efter lidt hyggesnak sukkede: "Nu har jeg solgt sofaer i snart 40 år. Af disse sofaer vil jeg skyde på, at 98% af dem har været sorte...". Min hustru og jeg kiggede på hinanden og smilte. Vi var glade, og kunne samstemmende svare: "Vi vil have den flotte sofa i mørkebrunt læder. Det får læderets struktur til at stå så smukt frem". Den erfarne ekspedient kiggede nærmest "genoplivet" op fra sit katalog med et stort smil, og så fik vi ellers øst hans store erfaring omkring pleje af læder ud over os, på den mest venlige og saglige måde, man kan tænke sig. Dejligt, at verden er i farver! Icon_e_wink Icon_e_biggrin
De venligste hilsner, John
Svar
#6
Det er lidt som om det er mere legitimt at få lidt farve på sine møbler, mine forældre skulle have 6 stk y-stole og i stedet for en sort pude valgte de at få 6 forskellige farver. Det giver en traditionel stol et helt fantastisk spil
Svar
#7
Breitling har egentlig aldrig rigtig "sagt mig noget"; men jeg må erkende, at dette ur afgjort har noget over sig. Det er pænt og stilrent, og med et rigtig godt samspil mellem kasse, rem og - såvidt jeg kan se - lås. Det gælder i høj grad også de fint afstemte farver, og jeg er helt enig med dig i, at det bestemt ikke skal være sort og hvid det hele. Sådan er min egen håndful Rolex'er jo også.

Joepete Skrev:...Og det er da et perfekt match mellem ur og sko!
...
Man kan diskutere æstetikken og funktionen bag den megen tekst på ur skiven,

Vores kære, tidligere aktive medlem "baun" ville glæde sig over din bemærkning om sko!

Og så synes jeg, det er lidt sjovt, at du nævner den megen tekst på skiven, som noget måske overflødigt. Det er jo helt og aldeles normalt for alle os, der især hygger os i Rolex-forum! Det ur, jeg lige nu har på, har også seks linier tekst!

/Bjørn.
Svar
#8
Det er sgu ret fedt og rammer efter min mening 70er stilen lige så godt som et Rolex "Dirty Harry"
--
"Bare ét ur til, så er samlingen komplet!"

Svar




Brugere der kigge i denne tråd: 1 gæst(er)