JonathanL Skrev:Hej, jeg vil gerne ud og købe et super fedt ur. Jeg har umiddelbart ledt alle danske netbutikker igennem, men jeg har kun fundet et der er i nærheden af noget jeg kan lide. Dette ur synes jeg er rigtig fedt. Er der nogle der kender ure lignende?
Uret må desværre ikke være dyrere end 1500 kr.
/Jonathan Larsen
Hej Jonathan
Velkommen til - du skal ikke tage dig af, at nogen måske ikke rigtigt begejstres for det ur du linker til. De fleste herinde har haft interessen for ure længe og er på et sted i livet professionelt og aldersmæssigt, så de har mulighed for ure i en anden prisklasse, end den du kan klare lige nu. Vi skal alle starte et sted.
Festina, som du linker til, er ikke et af de mest populære ure herinde, men det er nok ikke helt fair, idet de såmænd laver udmærkede ure til prisen ! Det specifikke ur du linker til, er i mine øjne ganske flot og vil sikkert være et super ur til dig at starte med.
Du kan også prøve at kigge efter et mærke, der hedder Certina - de er en lille smule dyrere, men er til gengæld i rigtig god kvalitet. Og derudover er der også Seiko og Citizen, der godt kan findes i den prisklasse, du leder efter.
Og ellers vil jeg opfordre dig til måske at kigge efter et brugt ur, idet du så får meget mere for dine 1.500 kr. end hvis du køber nyt - prøv evt. at kigge på salgssiderne herinde (har lavet links nedenunder denne tekst) og på CT-Watches, som drives af en vi herinde kender som en, man kan stole på.
Under alle omstændigheder, så kig dig godt omkring, før du bestemmer dig til, hvad du vil have - der er mange muligheder at vælge imellem. Og i den prisklasse du kigger i, så vil du efter min mening få mere for pengene, hvis du køber et brugt ur og/eller et quartz-ur, end hvis du køber et mekanisk ur. Quartz-ure er ikke noget som ur-nørder falder i svime over, idet vi mest facineres af fjedre, tandhjul og finmekanik - men quartz-ure er pålidelige, præcise og holdbare !!
Vintage-ures salgssider --->
http://vintageure.dk/desktopdefault.aspx...7&tabid=78
CT-Watches --->
http://www.ct-watches.dk