GMT Master ref. 1675 - ur med sjæl !

[pbr]

bjorn_e58 Skrev:Men for lige trods alt at vende tilbage til Peter's oprindelige tråd: Bruger du reelt GMT-funktionen? Savner du ikke at den normale time-viser kan stilles uafhængigt at 24h viseren? I mine øjne er den oprindelige GMT netop ikke en GMT fordi man ikke kan lade en viser konstant vise GMT medens en anden viser nemt kan stilles til aktuel lokaltid.

/Bjørn.

Hej Bjørn,

Jeg synes bestemt også, at uret ser godt og elegant ud med det sorte indlæg - og særligt i din samling, hvor det jo er det eneste ur med sort Faktisk tror jeg næppe, at der kan findes en mere varieret samling af Rolex sportsmodeller end din og jeg er helt uenig i, at Rolex-ure ikke har sjæl ............ tværtimod !! Men det er jo en subjektiv betragtning som er på linie med "smag og behag" og som bekendt ikke kan diskuteres

Jeg rejser en del som følge af mit arbejde og bruger GMT mulighederne i mine ure ganske meget. Det er en af de mest praktisk anvendelige funktioner i et ur, næst efter datoen, efter min mening. Senest brugte jeg GMT funktionen om bord på HDMS Peter Willemoes, hvor skibet ved øvelsens start overgik til ZULU tid og hvor jeg så kunne have GMT funktionen til at vise Dansk tid.

GMT funktionen i GMT Master II og Explorer II, hvor du kan stille timeviseren uafhængigt er naturligvis mere praktisk, end den oprindelige GMT funktion på mit GMT Master (I), hvor man er henvist til at bruge lynetten. Men jeg synes faktisk, at det fungerede ganske udmærket og var ikke væsentligt mere upraktisk. Jeg kunne uden problemer have et nemt overblik mellem to tidszoner.

[bjorn_e58]

Hej Peter,

Jeg forstår udmærket din betragtning om ure og sjæl - den har jo i høj grad noget med vintage at gøre, og jeg er da helt klar over, at der er mere sjæl i en 1675 eller en 1680 end i end helt ny tilsvarende. Min 16718 er iøvrigt netop blevet til vintage, hvis grænsen er 25 år <!-- s:lol: --><img src="{SMILIES_PATH}/icon_lol.gif" alt=":lol:" title="Laughing" /><!-- s:lol: -->

Mine bemærkninger om GMT Master (altså indtil GMT-II) udspringer af min egen brug af GMT funktionen. Når jeg har en af mine GMT-II er på stiller jeg altid 24h viseren, så uret netop viser UTC (som GMT jo hedder nutildags) med kransen i normalstilling; jeg drejer derefter kransen til noget passende, som jeg aktuelt har brug for. På billedet ovenfor står kransen på begge på "2", hvilket er udtryk for, at kransen har vist sommertid i Danmark. Herefter stiller jeg 12h viseren efter lokal-tid, og netop den bliver så justeret, når jeg krydser tidszoner, og det er præcis denne mulighed jeg ikke vil undvære, og præcis derfor jeg - uanset sjæl! - ikke ville have en GMT fra før GMT-II'en.

Nu jeg har fingrene i tastaturet, så lad mig lige komme med en kommentar til ordet "lynette"/"lunette". Selvom mange gerne ser, at det er det ord, der bruges når man omtaler kransen på et ur, især hvis den kan drejes, så findes ordet altså ikke på dansk. Hverken "Den danske Ordbog" eller den ældre "Ordbog over det danske Sprog" kender ordet. I gode gamle Salomonsen omtales lynette som et fæstningsværk, og det er også det, der lægges til grund for den danske wikipedia artikel. Danske wiktionary kender slet ikke ordet. Så kan vi ikke blive enige om, at lynette (eller lunette) er et selvopfundet ord, som kun vi urnørder kan finde på at anvende?

/Bjørn

[pbr]

bjorn_e58 Skrev:Mine bemærkninger om GMT Master (altså indtil GMT-II) udspringer af min egen brug af GMT funktionen. Når jeg har en af mine GMT-II er på stiller jeg altid 24h viseren, så uret netop viser UTC (som GMT jo hedder nutildags) med kransen i normalstilling; jeg drejer derefter kransen til noget passende, som jeg aktuelt har brug for. På billedet ovenfor står kransen på begge på "2", hvilket er udtryk for, at kransen har vist sommertid i Danmark. Herefter stiller jeg 12h viseren efter lokal-tid, og netop den bliver så justeret, når jeg krydser tidszoner, og det er præcis denne mulighed jeg ikke vil undvære, og præcis derfor jeg - uanset sjæl! - ikke ville have en GMT fra før GMT-II'en.

Jeg er helt enig - og faktisk kan man jo på den måde, med GMT II, holde styr på 3 tidszoner + at selve funktionen med relation til indstillingen af zonerne er langt mere praktisk. Funktionelt er jeg helt enig med dig i, at den "nye" løsning med at man kan stille timeviseren uafhængigt, er en langt bedre og mere anvendelig løsning, hvilket vel også gerne skulle være tilfældet, idet opgraderingen af værket jo var tænkt som en forbedring

Nu er det blot desværre sådan, at jeg har en særlig forkærlighed for matte skiver og tritium - og så må man jo træffe et valg, idet man (mig bekendt) ikke kan få kombinationen med mat skive og tritium sammen med den uafhængige timeviser

bjorn_e58 Skrev:Nu jeg har fingrene i tastaturet, så lad mig lige komme med en kommentar til ordet "lynette"/"lunette". Selvom mange gerne ser, at det er det ord, der bruges når man omtaler kransen på et ur, især hvis den kan drejes, så findes ordet altså ikke på dansk. Hverken "Den danske Ordbog" eller den ældre "Ordbog over det danske Sprog" kender ordet. I gode gamle Salomonsen omtales lynette som et fæstningsværk, og det er også det, der lægges til grund for den danske wikipedia artikel. Danske wiktionary kender slet ikke ordet. Så kan vi ikke blive enige om, at lynette (eller lunette) er et selvopfundet ord, som kun vi urnørder kan finde på at anvende?

Også her er jeg helt enig - har altid haft et underligt forhold til ordet "lynette / lünette", idet det skurer i mine ører. Jeg kan langt bedre lide den engelske betegnelse "bezel", men da alle andre herhjemme (på diverse urfora) omtaler det som lynette, så føler jeg mig også lidt fjollet ved at bruge denne betegnelse.

Er der egentlig en "urmager korrekt" dansk betegnelse ?? Faktisk ville det mest korrekte vel være at betegne den som en "drejekrans" eller en "dykkerkrans" på dykkerure ?? Og indlægget ville jo så skulle hedde "krans indlægget" eller noget lignende ?

Måske er der en urmager eller en anden kyndig, der kan komme med et kvalificeret bud, så vi ikke blander gamle fæstningsværker sammen med ure (selvom nogen af de nyere ure størrelsesmæssigt vel nok kan sammenlignes med fæstningsværker !! ;-D )

[phrede]

Pt lidt off-line grundet tiltrængt ferie, men
1) hold da k*** hvor er det bare fantastisk flot med pan-am indlægget! STORT tillykke, Peter!
2) Jeg bruger ordet lunette (udtalt lynette) da jeg antager at det "officielle" horologiske sprog må være fransk, og drejekrans på fransk hedder lunette Dog har jeg absolut intet fagligt/ sagligt belæg for at postulere dette :-p


-via iPhone

[bjorn_e58]

pbr Skrev:.. jeg har en særlig forkærlighed for matte skiver og tritium - og så må man jo træffe et valg, idet man (mig bekendt) ikke kan få kombinationen med mat skive og tritium sammen med den uafhængige timeviser

Det er jeg ret sikker på, at du har ret i. Se f.eks. http://gmtmasterhistory.com. Du kan dog sagtens få tritium (T<25), det er der bl.a. på min 16718 fra ca 1989.

/Bjørn.

[Geodoc]

bjorn_e58 Skrev:F/......... Nu jeg har fingrene i tastaturet, så lad mig lige komme med en kommentar til ordet "lynette"/"lunette".
Selvom mange gerne ser, at det er det ord, der bruges når man omtaler kransen på et ur, især hvis den kan drejes, så findes ordet altså ikke på dansk.
Hverken "Den danske Ordbog" eller den ældre "Ordbog over det danske Sprog" kender ordet.
I gode gamle Salomonsen omtales lynette som et fæstningsværk, og det er også det, der lægges til grund for den danske wikipedia artikel. Danske wiktionary kender slet ikke ordet.
Så kan vi ikke blive enige om, at lynette (eller lunette) er et selvopfundet ord, som kun vi urnørder kan finde på at anvende?

/Bjørn

Det kan vi overhovedet ikke blive enig om.

Ordet "Lynette" har (haft) en bred og almindelig anvendelse i det danske sprog.

"Lynette" wikipedia, om Y-tog eller "Lynette"
Lollandsbanen udskrev, i tidernes morgen, en konkurrence om et godt navn til "de nye" tog, der var anskaffet omtrent samtidig med DSB's første lyntog.
Der er dog ikke tale om en sand etymologisk oprindelse, da ordet i denne sammenhæng anvender ordspillet overfor "de store lyntog", altså i betydningen, et lille lyntog. (tysk Blitzchen).

I den mere korrekte etymologiske betydning, finder vi:
Den store danske encyklopædi, om "Lynette"


I denne betydning finder vi "Lynette" i: Krone vinduer, om "Lynette"

Vinduers (lysåbningers) historiske udvikling.

Ligeledes indenfor arkitekturen, genfinder vi udtrykket:

Tilsvarende i: Danmarks kirker s. 1189, om "Lynette"
... om afhjælpningen af mangelen på et våbenhus i Humlum kirke.

Og ganske rigtigt finder vi også udtrykket i: Fæstnings terminologi - Vestvolden om "Lynette", og atter i betydningen en ½-åbning.

Til trods for "Lynette's" manglende repræsentation i diverse ordbøger, kan ordet ikke henvises til gruppen, "selvopfundne".
Man må nødvendigvis finde sig i, at der indefor diverse fagområder eksisterer fagudtryk, der ikke afspejles i officielle danske ordbøger.

Indenfor postetaten er (var) fransk det betydende sprog, hvad angår fagtermer, f.eks. "Prioritaire", "poste restante" osv.
Det samme gælder indenfor horologi. Her er fransk typesproget, der har givet ord til fagområdets termer, herunder også "Lynette".

I den etymologiske oprindelse har "Lynette" betydningen 'et huls omgivelse' - eller et huls indfatning.
På fransk hedder et par briller således "une paire de lunettes", altså 'et par indfatninger'

Fransk er ellers ganske enkelt, f.eks. hedder hest "Cheval" og hår hedder "Cheveux" - og sådan er det hele vejen igennem.
Men selv franskmænd kan blive forvirrede. Brugeren, GenssyA - spørger på den franske Yahoo, "Questions Réponses" On écrit une paire de lunette avec ou sans S ? mes lunette S ?
Spørgsmålet er lige så åndssvagt som på dansk, at spørge om, hvorvidt det hedder, "Et par handske, eller et par handsker?"

Det konstateres, at indfatningen af et urglas, i korrekt etymologisk oprindelse, hedder "lynette".
- Lynetten kan være fast, og med eller uden skalaer.
Tilsvarende kan en skaleret lynette være fast, envejs drejbar (dykkerure) eller tovejs drejbar (piloture).

Piloturets drejbare lynette er noget mere anvendelig end dykkerurets (envejs) drejbare lynette.
Her kan man hurtigt dreje lynettens 0-punkt hen på time eller minutviseren, og dermed holde rede på, hvornår en parkering er påbegyndt, eller hvornår man satte risene/æggene i kog.

I disse år er sproget dansk i rivende af(ud)vikling.
Der er folk med problemer med at "ligge billeder op på forum", og det kan jeg sandelig godt forstå, da dette ikke er muligt. Det hedder lægge.
Mange beskriver hvad de "syntes om et givet ur". Det er underligt, at folk så ofte skriver hvad de har ment om et ur, i stedet for mere aktuelt skrive hvad de nu synes (nutid).
Andre spørger om, hvorvidt der er nogle "faldgrupper ved urhandel". Man må sandelig ikke håbe, at urkøbet sådan giver anledning til mandefald.

I det hele taget ligger det i tidsånden, at folk da bare skal udtrykke sig fejlagtigt, sjusket, misforståeligt, selvmodsigende og i det hele taget anvende selvopfundne ord.
Hvad angår selvopfundet, er ordet "krans" betydeligt mere selvopfundet end "lynette".
Når ordet "krans" anvendes, sidder læseren altid tilbage med spørgsmålet om, hvorvidt skribenten mente vanille, laurbær eller borgmesterkrans.
Det samme er ikke tilfældet med lynette.

Med venlig hilsen - Geodoc

[pbr]

Jeg håbede faktisk, at du ville komme på banen Geodoc og give os en indføring i den korrekte (og mangfoldige) betydning af ordet lynette !! Nu kan vi bruge ordet med god samvittighed, selvom jeg stadig føler en lille trang til at stritte med lillefingeren, ved udtalen af ordet !!


Iøvrigt vil jeg sige, at din karakteristik af det franske sprog er lige i øjet - sjældent har jeg moret mig bedre !!!  

Geodoc Skrev:Fransk er ellers ganske enkelt, f.eks. hedder hest "Cheval" og hår hedder "Cheveux" - og sådan er det hele vejen igennem.

[bjorn_e58]

Hej Toben (Geodoc)

Jeg kan jo ikke andet end at respektere, at lynette findes som opslag i Den Store Danske - ligesom det også findes i Salomonsen. Og nu du nævnte det, kan jeg også godt huske omtalen af Y-togene som lynette. Men jeg finder det alligevel underligt, at det ikke findes i nogen af de ordbøger, det er tilgængelige på ordnet.dk.

Dine øvrige betragtninger over forfaldet i brugen af det danske sprog er jeg iøvrigt helt enig med dig i. Jeg mener selv, at jeg staver korrekt; men en tastefejl i ny og næ må jeg erkende. Derimod er jeg også klar over, at jeg til tider ikke har helt præcis tegnsætning. Jeg er redaktør på et lille foreningsblad, og der er jeg så heldig, at vi har en translatør som korrekturlæser. Og han kan kan søreme altid finde noget, så det kommer tilbage fyldt med røde streger inden det går i trykken.

PS: Jeg er glad for, at du ikke sagde, at du kommer til at tænke på kønskrans, når nogen her på forum omtaler lynetten som en krans!

/Bjørn.

[khbk]

"Heldigvis" er det sådan, at alle generationer har ment, at den nuværende generation var "værre" end den foregående, men dog bedre end den kommende.
Var det Storm P.. det med hesten?
I manufakturhandlersprog hedder det også en "bux" og ikke "et par bukser".
Og "en brille"?
/
Kristen

[Geodoc]

pbr Skrev:F/.........Nu kan vi bruge ordet med god samvittighed, selvom jeg stadig føler en lille trang til at stritte med lillefingeren, ved udtalen af ordet !!

Er ganske enig. I det skandinaviske øre, lyder mange franske ord lidt "skabagtige", og Lynette er egentlig ganske godt med.
På den anden side må det jo anerkendes, at en fagterm har en bestemt "lyd" - F.eks. tømrerens store høvl, der kaldes en "rubank" - Det lyder både ubehageligt og fjollet.

bjorn_e58 Skrev:F/......... PS: Jeg er glad for, at du ikke sagde, at du kommer til at tænke på kønskrans, når nogen her på forum omtaler lynetten som en krans!
/Bjørn.

... at du kunne nævne "kønskransen". - Nu havde jeg lige lagt erindringen om vor tids mest fjogede og lallende politisk korrekte vilde slag i luften bag mig

khbk Skrev:F/......... Var det Storm P.. det med hesten?
/
Kristen

Det er ganske rigtigt, at Storm P er inspirationen. Supplerede blot selv med "Cheveux", som jeg opfatter lige så irriterende.

Med Chevaleresque hilsen - Geodoc