Omega Seamaster Professional vs. Tudor Heritage Black Bay
#1
Jeg har efterhånden taget beslutningen at jeg skal have et nyt ur inden for "nær" fremtid dvs. 1-3 måneder.

For et halvt år siden var jeg helt vild med Omega Seamaster og sikker på at det var URET, men efter jeg så at ufatteligt mange på f.eks. mit arbejde render rundt med dette ur. Det er naturligvis ikke et dårligt tegn, men det gør det lidt mere "ordinært" - dermed ikke sagt jeg ønsker at vise mig frem, det er dels upassende min alder og position taget i betragtning, men jeg ønsker alligevel et ur, som ikke er hvermands eje.

Efter længere tids research faldt jeg over Tudor's Heritage Black Bay, som jeg syntes ser fantastisk ud, designet er "spot-on" efter min mening, og har lidt mere "wow" effekt end Omega'en.

Jeg besøgte Klarklund i går og prøvede begge ure (samt et par andre) og Tudor uret er fantastisk smukt, men alligevel da jeg tog Omega uret på var der en anden følelse. Seamasteren er lidt tungere, og generelt følte jeg uret var højere kvalitet (dermed ikke sagt Tudor er lav kvalitet SLET ikke). Design messægt føler jeg Tudor vinder, men kvalitetmæssigt føltes seamaster bare lidt bedre.
Derudover syntes jeg at "in-house" værket i Seamster tiltalte mig ifht. ETA i Tudor? Ved ikke om det er et kvalitets stempel det er in-house, men føler blot det giver lidt andet at det er et "rent" Omega ur fremfor et ur med et "standardværk" som sidder i en masse andre ure.

For mig er det væsentligt uret holder værdien sådan ret godt i fremtiden da det ikke er urealistisk at jeg vil opgradere til et dyrere ur om 5-10år måske længere måske kortere.

Seamaster er solgt i ufattelige mængder, og derfor er jeg nervøs for værdien af disse vil falde fremadrettet.

Tudor er et mindre kendt mærke, og har (tidligere) haft ry af at være en "fattigmands Rolex", hvilket måske vil gøre det sværere at sælge. Hvilket gør mig lidt nervøs for at købe dette ur.

En anden overvejelse er at købe et brugt Seamaster da værditabet på et sådan vil være begrænset, - men jeg er dels nervøs for kopivarer, og jeg synes det er en jungle med de forskellige model numre f.eks. 2254.50.00, osv. osv.

- Kan nogle anbefale brugtforhandlere som er ærlige og hvilke seamaster modeller som er go, og hvilke som er "no-go". Derudover hvilket prisleje må en sådan seamaster ligge i?
Svar
#2
Hej Zalam

Sådan helt subjektivt, tror jeg ikke, at en Seamaster vil lide et større værditab end en Tudor Black Bay (der i øvrigt er et dejligt ur), blot fordi det produceres i større mængder. Tværtimod synes jeg, at brugte Seamasters ligger i et ret stabilt prisleje, når man lige ser bort fra ref. 2254.5000, der er steget voldsomt i værdi (30-35%) igennem de sidste 3-4 år.

Tudor er ikke som sådan et nyt mærke, men det er alligevel ret nyt, at det bliver markedsført kraftigt, som et ur i samme prisklasse som et Seamaster - om de holder værdien ligeså godt over tid, vil kun tiden kunne vise. Realiteten i dag er, at de er ret populære, idet de designmæssigt er slået godt an.

Jeg tror ikke, at du skal lægge så meget i, at der er ETA værk i Tudor ............. det er jo en kendt sag, at det er Swatch Group, der står bag både ETA og Omega Icon_e_wink

Men hvis du ikke ønsker at gå med et ur, som alle har på armen (og her kan jeg godt følge dig), så skulle du måske gå efter netop Seamaster 300 Ref. 2254.5000, der vil kunne findes i et pænt eksemplar til omkr. 14K. Sjovt nok samme prisleje de blev solgt til fra ny, da de udgik Icon_e_wink

Det skal absolut ikke være nogen hemmelighed, at jeg har fortrudt, at jeg i sin tid solgte mit eget eksemplar:

İmage


Du kunne også overveje en Seamaster Aqua Terra, der er en smule mere "pæn", men stadig har de samme egenskaber som en Seamaster (dog kun vandtæt til 150m, hvilket alligevel er rigeligt). Jeg har selv haft den med grå skive (nedenfor), men den fås også med en helt fantastisk blå skive, der i urtossekredse kaldes "Skyfall", idet Daniel Craigh bar den i den seneste 007 film Icon_e_wink Den vil kunne findes brugt til omkr. 25-26K eller mindre.

İmage


Der findes mange reellle og ærlige brugtursforhandlere herhjemme, der alle har et fint og bredt udvalg af populære ure.

Først og fremmest vil jeg anbefale dig at kigge på Urforums "modersite" vintageure.dk, der har en omfattende og god salgsside, hvor du kan søge på mærker osv - der linkes direkte til den, øverst på Urforums forside:

http://vintageure.dk/DesktopDefault.aspx - Klik på "Køb og Salg" Icon_smil


Som sagt, så findes der rigtig mange gode danske brugtursforhandlere og jeg kan nok ikke komme rundt om dem alle - men her er dem, jeg selv "checker", når jeg er på jagt Icon_e_wink

Thomas Fleron - http://www.chrono.dk
Mads Gjødesen - http://www.timetowatch.dk
Bjarne Vork - http://www.mywatch.dk
Claus Tukjær - http://www.ct-watches.dk
Micki Stockholm Jensen - http://www.dreamwatch.dk
Kristopher og Simon - http://www.finetime.dk
Bo Hansen - har ingen hjemmeside, men kendes under brugernavnet "Kongen" og annoncerer ofte med flere ure på Vintageure.dk

Der er som sagt sikkert flere, men jeg har her lige nævnt dem, der umiddelbart falder mig ind og som jeg selv "holder øje med". De er alle 100% good guys og du kan trygt handle med en hvilken som helst af dem ! Icon_smil
/Peter


"The darkest places in Hell are reserved for those who maintain their neutrality in times of moral crisis" - Dante Alighieri, "Divine Comedy"
Svar
#3
Mange TAK for det meget fornemme svar.

Jeg ville fantastisk gerne have et Omega Seamaster ref. 2254.5000, og er bestemt en drøm. Jeg er dog ikke sikker på hvor let det er at finde sådan noget brugt, hvis min søgning er begrænset til Danmark. Jeg kan se der er en del penge at spare ved, f.eks. eBay, men jeg må erkende da jeg er førstegangs og uden chance for at vurdere om uret rent faktisk er ægte, så gør det mig lidt nervøs.

Mht. eBay kan man dog argumentere for Paypal beskytter en rimelig godt, uden dog at være "bulletproof".

Uden at være noget en konklusion på min søgning, er jeg dog kommet lidt væk fra Tudor Heritage Black Bay. Uret er FANTASTISK smukt efter min mening, men efter at have læst en debat på udenlandske fora, så synes jeg ikke helt det giver så meget value-for-money som jeg først troede. Værket især trækker ned her, og det tiltrækker mig lidt at få et ur med in-house. Måske var siden biased, men de hæftede sig en del ved det "kun" var ETA-28424 og ikke 2892, som især trak ned i value-for-money betragtningen.

En anden mulighed jeg har overvejet er et brugt Rolex Datejust, da de ældre versioner kan findes inden for mit budget (ca. nyprisen for et Omega Seamaster), og Rolex er ja Rolex- need I say more?

Speedmaster var kort inden i betragtningen, men jeg synes plexiglas får det til at virke billigt og jeg kan ikke lide plexiglas bliver ridset forholdsvist let. De laver selvfølelig safir glas versionen, men væsentligt dyere og i sidste ende er det vist ikke et rigtigt speedmaster.

Jagten forsætter dog, og jeg vil forsøge at prøve at finde et Rolex Datejust jeg kan prøve, samt holde øje med brugte Seamasters.
Svar
#4
Der er et meget flot brugt 2264.5000 til salg hos Mads Gjødesen på http://www.timetowatch.dk - det er quartsudgaven af 2254.5000. Urene er identiske bortset fra værket Icon_smil Men ellers kommer de af og til til salg hos de danske brugturshandlere. Det er bare et spørgsmål om at være tålmodig Icon_smil

Et Datejust er også et dejligt ur - men er meget forskelligt fra Seamaster både i design og i størrelse. Datejust er kun 36mm, hvor Seamaster til sammenligning er 41,5mm uden krone. Det kan være et issue for mange, idet Datejust ikke syner af så meget på armen. Dog er det knapt så voldsomt som det lyder, idet skiven på Datejust ofte virker større end den er, fordi der ikke er nogen dykker-lynette til at "æde" af størrelsen på skiven visuelt, hvis du kan følge mig Icon_smil
/Peter


"The darkest places in Hell are reserved for those who maintain their neutrality in times of moral crisis" - Dante Alighieri, "Divine Comedy"
Svar
#5
Mange tak for et endnu et godt og brugbart svar.

Jeg er klar over Quartz er mere præcist og et quartz i et kvalitets ur er markant anerledes end et quart i Føtex ure, men jeg føler lidt charmen går lidt af uret ved det "bare" er et Quartz.

Jeg vil dog være tålmodig og se, hvad der byder sig ind.

Date-just er ganske meget anerledes, men et lidt mere sofistikeret design, som dog er mindre maskulint. Hvert ur har sine fordele, og jeg vil ikke gå med date-just i mere end et tanke eksperiment før end jeg rent faktisk har prøvet et.
Svar
#6
Zalam Skrev:Jeg er klar over Quartz er mere præcist og et quartz i et kvalitets ur er markant anerledes end et quart i Føtex ure, men jeg føler lidt charmen går lidt af uret ved det "bare" er et Quartz.


Der er vi helt enige !! Icon_smil

Der er en særlig charme ved at have sådan et fantastisk stykke præcist finmekanik spændt om håndleddet - det fascinerer !!

Men hvis dit budget ligger f.eks. mellem 15-20.000 kr., så er der et meget stort udvalg af pæne brugte ure at vælge imellem, hos de danske brugturshandlere og på vintageure.dk´s salgssider Icon_smil
/Peter


"The darkest places in Hell are reserved for those who maintain their neutrality in times of moral crisis" - Dante Alighieri, "Divine Comedy"
Svar




Brugere der kigge i denne tråd: 1 gæst(er)