Loncar Skrev:Jeg er enig i at man altid bør se sig for. Men ligefrem at afstå fra købet er lidt overreageret. Medmindre der er klare signaler om fusk.
Chrono24 er imho et seriøst site.
Jeg har handlet der flere gange - med held.
Man kan osse se spøgelser alle vegne.
Hilsen loncar
Ja, jeg må indrømme, at jeg også synes at det er en smule drastisk - at købe via Chrono24 er ikke anderledes end at købe ethvert andet sted i udlandet. Om man vil købe via internettet eller rejse til butikken, afhænger af graden af tillid man har til forhandleren - og dér er det vel også rimeligt at man selv danner sig et billede ved at interagere med vedkommende. De fleste professionelle forhandlere med butikker på Chrono24 har et professionelt ry, de skal værne om - det gør de ikke ved bevidst at snyde folk !
Så når det kommer til stykket, handler det i realiteten om tillid og om man generelt er tryg ved at købe et ur uden at se andet end billeder og beskrivelse - og bagefter stole på returretten, der i øvrigt er garanteret af EU, hvis uret ikke er som beskrevet.
Jeg kender adskillige herinde, der har købt via Chrono24 med et positivt resultat (jeg selv har dog ikke handlet der) - nogle gange pr. post og andre gange er de taget ned til den aktuelle forhandler ............ der i øvrigt i flere tilfælde har haft sin forretning i Italien.
Og det ved Stenstrup også godt !!
Derfor er det lidt synd, hvis disse forhandlere og Chrono24 skal italesættes som useriøse, når der nu ikke er rimeligt belæg for det.
TDN har fuldstændig ret - der er ligeså mange useriøse på Chrono24 som alle andre steder i verden ............ men der er også ligeså mange seriøse ! Så skal vi nu ikke lade være med at dæmonisere blot på baggrund af at der er tale om en bestemt hjemmeside.
En bedre ide ville være, at lægge navnet på den pågældende konkrete forhandler op herinde og forhøre sig om nogen har positivt eller negativt at sige på baggrund af egne erfaringer !! Ganske ofte har en af os herinde haft konkrete erfaringer og kan komme med råd og vejledning, der er bygget på andet end spekulationer eller fordomme. Og det samme kan i øvrigt siges, hvis man ønsker at forhøre sig om danske forhandlere - der er i øvrigt også danske forhandlere, som sælger via Chrono24 !