Omega Speedmaster 1992 + et par andre spørgsmål
#1
Hej alle Icon_e_smile

Omega Speedmaster 1992
Efter længere tids søgen har jeg besluttet mig for at erhverve mig et Omega Speedmaster Pro. En klassiker der ikke behøver nogen introduktion. Jeg nød godt af den gode hjælp sidst jeg erhvervede mig et Omega Seamster, så nu prøver jeg kort igen.

Jeg har længe ledet forummet her og nettet gennem for priseksempler, så har en nogenlunde idé om prisniveauet.

Jeg er interesseret i et Speedy fra 1992, som er mit fødeår. Måske er det et dumt spørgsmål, men er der årgange der er er bedre end andre? Ville jeg skulle forvente en mere kostelig service ved en 1992 årgang end en nyere? Hvis der er meget der taler imod en årgang 1992, så er jeg villig til at erhverve mig en nyere årgang - hvis det eksempelvis holder markant bedre og ikke koster mere.

Der er fundet adskillige kandidater, men Speedmasteren 3590.50 er jo i høj kurs. En af mine kandidater er følgende: http://www.chrono24.dk/omega/omega-speed...rerIds=187

Selvfølgelig er det væsentligt, at det er ægte, at køber er reel, at uret ikke er et frankenstein ur m.m. Er der nogle faldgrupper jeg skal være ekstra opmærksom på?

Baun skrev tidligere, at man godt kunne forvente papirer, box m.m. på Speedmaster modeller nyere end 90'erne. Kan jeg forvente det på en model fra 1992? Og vil det få prisen til at eksplodere?


Hvad kan i sige om den her Speedmaster?
Derudover har jeg jo skamsøgt nettet i min søgen. Der faldt jeg over følgende Speedmaster, som er med dato m.m. Kan i fortælle lidt om den model?

[img=http://s10.postimg.org/j1fqq4h1h/speedmaster_front.jpg]


Det var en lidt lang smøre, men håber på respons. Jeg takker for alle svar i forvejen! Icon_e_biggrin

PS:
Så bliver jeg nød til hurtigt at henvise opmærksomheden på den nye Omega Speedmaster '57, som blev lanceret på Basel World 2013. Værket er Omega inhouse Co-Axial kaliber 9300/9301 med kolonnehjulskronograf. Som Kristian Haagen skriver, så er det nær perfektion! Link: http://www.0024watchworld.com/det-smukke-speedmaster/
Svar
#2
kjaer Skrev:Hej alle Icon_e_smile

Omega Speedmaster 1992
Efter længere tids søgen har jeg besluttet mig for at erhverve mig et Omega Speedmaster Pro. En klassiker der ikke behøver nogen introduktion.
Det synes jeg er en rigtig god ide
kjaer Skrev:Jeg nød godt af den gode hjælp sidst jeg erhvervede mig et Omega Seamster, så nu prøver jeg kort igen.
Jeg har længe ledet forummet her og nettet gennem for priseksempler, så har en nogenlunde idé om prisniveauet.
Jeg er interesseret i et Speedy fra 1992, som er mit fødeår. Måske er det et dumt spørgsmål, men er der årgange der er er bedre end andre?
Nej der er ikke konstateret "mandags"årgange på den klassiske Speedmaster Professional.
Mistænksomheden kan måske skyldes nogle af Omega's introduktioner af kaliber 2500 og 33xx - der havde introduktions-vanskeligheder.
kjaer Skrev:Ville jeg skulle forvente en mere kostelig service ved en 1992 årgang end en nyere?
Hvis der er meget der taler imod en årgang 1992, så er jeg villig til at erhverve mig en nyere årgang - hvis det eksempelvis holder markant bedre og ikke koster mere.
Eventuel mere bekostelig service på en årgang 1992, kan ikke forudses på grundlag af årgangen alene.
Derimod er urets behandling fra 92 til dato af afgørende betydning. Og dog! - Såfremt uret ser pænt ud, vil jeg vurdere, at det næppe kan være så "baldret", at det ville trække ekstraordinært store service omkostninger.
Et helt nyt ur, ville man ikke med rimelighed kunne påstå holder markant bedre. Køber man en brugt Speedmaster og udviser "rettidig service omhu", vil det nok kunne holde "en 80-års tid", hvilket rækker til de fleste Icon_e_wink
kjaer Skrev:Der er fundet adskillige kandidater, men Speedmasteren 3590.50 er jo i høj kurs. En af mine kandidater er følgende: http://www.chrono24.dk/omega/omega-speed...rerIds=187

Selvfølgelig er det væsentligt, at det er ægte, at køber er reel, at uret ikke er et frankenstein ur m.m. Er der nogle faldgrupper jeg skal være ekstra opmærksom på?
Undskyld - jeg kan ikke la' vær'
En faldgruppe må være en flok faldskærmsudspringere, der springer ud af flyet på nøjagtigt samme tidspunkt, således at hele gruppen falder samtidigt.
En grube er derimod et "hul i jorden", og kan arrangeres som en fælde, en Faldgrube.
- Nej der er ingen iøjnefaldende faldgruber (personligt ville jeg foretrække en forhandler fra et andet europæisk land end Italien; men det er blot min fordom)
kjaer Skrev:Baun skrev tidligere, at man godt kunne forvente papirer, box m.m. på Speedmaster modeller nyere end 90'erne. Kan jeg forvente det på en model fra 1992? Og vil det få prisen til at eksplodere?
forventning om tilstedeværelse af papirer på en 1992' er rimelig.
... og alligevel. Da jeg som 22-årig ungt tågehorn, med for mange penge på lommen købte en Seamaster Chronostop, gik det således:
# Den pæne boks og papirer blev lagt ned i en skuffe.
# Efter et par år, blev der ryddet op i skuffen.
# Det viste sig, at hjørner på boksen var blevet ramponerede, og hvorfor beholde en (grim) boks til et ur, der sad på håndleddet døgnet rundt? - Ud røg boksen
# Det viste sig, at den 2-årige garanti var udløbet. Hva' ska' man med en udløbet garanti? - Ud røg garantipapirerne
# Uret er ganske let at betjene. Det er der såmænd ingen ben i. Hvorfor så beholde brugervejledningen? - Ud røg brugervejledningen.
# Jeg havde fået monteret en uoriginal lænke på uret, og det oprindelige spænde med Omega logo lå blot og raslede i skuffen. Hvorfor beholde sådan noget outdated crap? - Ud røg spændet.
... jeg er overbevist om, at der også i dag findes tilsvarende tågehorn og skvadderhoveder, der smider "urets udstyr" bort, hvorfor man ikke umiddelbart kan forvente B&P, med mindre uret har tilhørt en samler.
Tilstedeværelsen af originaludstyr til uret, vil ikke få prisen til at eksplodere, men dog lægge 5-800 kr. oveni.

Hvad kan i sige om den her Speedmaster?
Derudover har jeg jo skamsøgt nettet i min søgen. Der faldt jeg over følgende Speedmaster, som er med dato m.m. Kan i fortælle lidt om den model?
[img=http://s10.postimg.org/j1fqq4h1h/speedmaster_front.jpg]
İmage
Det ur kan jeg ikke give noget fornuftigt svar på.
- Derimod har det affødt en alenlang række spørgsmål, som jeg ville sætte pris på, at forum hjælper med at besvare:
# Ser kronen ikke forkert ud?
# Ser de snoede horn ikke forkerte ud?
# Er det applikerede logo korrekt?
# Hvad skal man med kronografknapper, når der ikke er time- og minutregistre på uret?
# jeg har anbragt billedet af uret i min PhotoBucket i folderen: Fakes. Er det forkert?

kjaer Skrev:Det var en lidt lang smøre, men håber på respons. Jeg takker for alle svar i forvejen! Icon_e_biggrin

PS:
Så bliver jeg nødt til hurtigt at henvise opmærksomheden på den nye Omega Speedmaster '57, som blev lanceret på Basel World 2013.
Værket er Omega inhouse Co-Axial kaliber 9300/9301 med kolonnehjulskronograf. Som Kristian Haagen skriver, så er det nær perfektion! Link: http://www.0024watchworld.com/det-smukke-speedmaster/
Er slet ikke uenig med KH om, at det er et smukt ur.
Jeg ved dog ikke, i hvor høj grad jeg er begejstret for, at Omega forbedrer Speedmasteren, og om uret forbliver en Speedmaster
Skal man have en Speedmaster med ikonstatus, er der kun 1 svar. Er man begejstret for det moderne værk og det ikon-inspirerede design, er den nye Speedmaster CoAx kolonnehjulskronograf et formidabelt bud.

Med venlig hilsen - Geodoc
Svar
#3
Hvad er referencen på den speedmaster, der er afbillledet medd dato, dag og 24 timers visning ?

Det ser lidt mærkeligt ud hvis den skulle have en ordenlig chronograph.
Svar
#4
Hej,

hvis det skal være et klassisk Speedy skal det vel være et 3750.5000 - hvis det ikke skal være et cal. 321 (fåes ikke fra 1992!)

Undre mig over uret fra Italien....det angives som 3590.50, men på kortet står der ST 345.022 10???

Det nederste ur har jeg aldrig set - det må være en fake, eller en PhotoShop <!-- s:? --><img src="{SMILIES_PATH}/icon_confused.gif" alt=":?" title="Confused" /><!-- s:? -->
"It's better to have a need-not, than to need a have-not" Icon_cool

IMHO
John
Seiko MM300 + "Atlas"
Omega 2xSpeedmaster + 2xSeamaster
Looking for: Fundings


Svar
#5
Hej alle,


Tak for svarene.

Johnfyn, jeg spurgte til værket forinden, da jeg i en anden tråd læste, at du skrev følgende: "Annoncen på det første link "er ikke mere", men det var sandsynligvis et 3750.5000, som er det "nye" måneur forsynet med 1861-værk.

Det er det ur der sælges i dag som nyt og det går du ikke fejl af - ved ikke hvad det koster fra nyt, men der findes mange brugte til salg.

Det andet er generationen før - et 145.022 med 861-værk!

Det er en mellemting og måske lidt "ilde-set" i samlerkredse pga. værket. Hvis du køber brugt skal du se dig godt for at uret er ORIGINALT og at der ikke er skiftet skive, visere eller andet!"


Jeg undrede mig over, hvorfor 861-værket var ilde set i samlerkredse? Jeg umiddelbart ikke fundet meget materiale på dette online?


Og ligeledes tak for svarene Geodoc!
Er meget glad for, at du antyder det Speedmaster jeg linkede til er falsk. Jeg undrede mig selv, da jeg ikke kunne finde et lignende nogen steder.
Sjov historie om brugsvejledningen m.m. Nu er jeg selv en knægt på 21 år, og jeg er overbevist om, at jeg muligvis vil gøre det samme. Icon_e_smile


Stenstrup: Har ikke nogen reference på uret, jeg stødte tilfældigt på det online.
Svar
#6
Kjaer Skrev:... Jeg undrede mig over, hvorfor 861-værket var ilde set i samlerkredse? Jeg umiddelbart ikke fundet meget materiale på dette online?
... når man ikke kan finde noget om emnet på nettet, så bruger man bare Omega-Linkcentralen: Chuck Maddox: Speedmaster "Moonwatch" Movements

Kort fortalt er kaliber 321 værket i det oprindeligt NASA-testede ur. Senere modeller er udrustet med kaliber 861. 321 er et kolonnehjulsværk, mens 861 er knaststyret.
Horologisk er 321 en fornemmere konstruktion i sammenligning med 861, der er enklere og indeholder færre dele.

Samlere retter derfor opmærksomheden mod 321, der både horologisk og oprindelsesmæssigt opfattes som "måneuret"

Så er der alle afarterne af 861, f.eks. 863, der er beregnet til Speedmasters med glasbagkasse.
Ligeledes 1863 er beregnet til glasbagkasse; men er rhodiumplatineret i stedet for gyldent.

Slutciffer "3" betyder: Til glasbagkasse.
Indledende ciffer "1" betyder: Rhodiumplatineret.

Personligt ville jeg foretrække en 1863 med glasbagkasse. Så kan man se det smukke værk, og have den glæde dagligt.
Foretrækker man en 321, må man jo nøjes med at ens urmager ser på det smukke værk en gang hver 7-10 år.

Med venlig hilsen - Geodoc
Svar
#7
Geodoc Skrev:Foretrækker man en 321, må man jo nøjes med at ens urmager ser på det smukke værk en gang hver 7-10 år.

Med venlig hilsen - Geodoc

Ja, og de nyder det hver gang.....
Der skal da være bare en lille fordel ved at være urmager... Icon_e_biggrin Icon_e_biggrin Icon_e_biggrin
Der er næppe noget i verden en mand ikke kan lave lidt dårligere, og sælge lidt billigere.
Den som alene ser på prisen, er denne mands lovlige bytte...
John Rusel 1819-1900

Instagram: https://www.instagram.com/denrigtigeurmager/

Mvh
Lars

Svar
#8
Sad netop og ryddede op på min PC, og faldt over en stribe billeder, der bedre kan ligge på PhotoBucket, til fælles glæde(?) orientering.

İmage
Kaliber 861
İmage
Kaliber 863
İmage
Kaliber 1861
İmage
Kaliber 1863

En markant forskel mellem de almindelige kalibre og kalibrene beregnet til glasbagkasse, ses på nedenstående billede:
İmage
Kaliber 911 (Flightmaster gen_1) er en 861 med påbyggede komplikationer, anden tidszone og 24-timers visning.

På billedet er part nummer 1726 fremhævet. Det er kronografens bremse, der siden 1981 er fremstillet i kunststoffet Delrin.
Kort tid efter kom de første glasbagkasser, hvorefter de "store purister" pegede på "plastikdimsen" og udtrykte væmmelse.
Væmmelsen er til dels velanbragt, da delrin med tiden bliver lidt gulligt, og ligner en bussemand i et ellers pænt værk.

At have en kaliber med delrin bremse, skal man ikke fortvivle over, da denne bremse behandler tandhjulet mere nænsomt end en tilsvarende af metal.
Men for at opfylde den æstetiske dimension, er alle Omegas kalibre til glasbagkasse forsynet med en part 1726 i metal.

Med venlig hilsen - Geodoc
Svar
#9
Geodoc Skrev:En markant forskel mellem de almindelige kalibre og kalibrene beregnet til glasbagkasse, ses på nedenstående billede:
İmage
Kaliber 911 (Flightmaster gen_1) er en 861 med påbyggede komplikationer, anden tidszone og 24-timers visning.

På billedet er part nummer 1726 fremhævet. Det er kronografens bremse, der siden 1981 er fremstillet i kunststoffet Delrin.
Kort tid efter kom de første glasbagkasser, hvorefter de "store purister" pegede på "plastikdimsen" og udtrykte væmmelse.
Væmmelsen er til dels velanbragt, da delrin med tiden bliver lidt gulligt, og ligner en bussemand i et ellers pænt værk.

At have en kaliber med delrin bremse, skal man ikke fortvivle over, da denne bremse behandler tandhjulet mere nænsomt end en tilsvarende af metal.
Men for at opfylde den æstetiske dimension, er alle Omegas kalibre til glasbagkasse forsynet med en part 1726 i metal.

Med venlig hilsen - Geodoc

Tak for info Geodoc Icon_e_smile Jeg var egentlig mest interesseret i min Speedmaster skulle være så original som muligt, men er efterhånden ret interessere i en sandwich version!
Svar
#10
kjaer Skrev:Tak for info Geodoc Icon_e_smile Jeg var egentlig mest interesseret i min Speedmaster skulle være så original som muligt, men er efterhånden ret interesseret i en sandwich version!
Hvad angår originalitet og glasbagkasse, er den udgåede model: 3572.50.00 et rigtig godt bud.
Uret er udrustet med kaliber 1863 og safirglasbagkasse; men bidragende til autenticiteten er, at der er hesalit glas på forsiden.

Hvad angår forskelle mellem kaliber 861 og 863 (og grundlæggende også mellem 1861 og 1863) er: Old-Omegas, "A parts list for the Omega 863 movement" en god informationskilde.

Med venlig hilsen - Geodoc
Svar




Brugere der kigge i denne tråd: 1 gæst(er)