Ur rejsen

[Geodoc]

Når jeg stopper lidt op, og vurderer hvor jeg befinder mig i min ur-interesse, er det jo uundgåeligt, at tænke: Hvor begyndte det, og hvor kom jeg fra.

Undervejs har fokus flyttet sig. Noget er blevet forkastet; men viste sig at være forhastet, og er blevet genoptaget, mens andet endegyldigt et blevet ladt tilbage.
På de forskellige stader af ”rejsen”, har urkassens indhold afspejlet det på daværende tidspunkts aktuelle fokusområde.
… og der har da været både indskiftning, udskiftning og generhvervelse.

Det kunne være interessant, at høre lidt om hvordan I har ”flyttet”, ”udviklet”, ”specialiseret” jer, eller hvordan interessen har udviklet fra udgangspunktet.
I den sammenhæng lægger jeg ud, og hører gerne om I har oplevet tilsvarende, evt. modsat eller hvad der har forårsaget kursændringer i interessen.

Mit udgangspunkt ligger 7 år tilbage, hvor min søn i en hyggelig stund bemærker: ”Far – få dig et nyt ur, eller får det der repareret. Det ligner noget, der er løgn”.
Jeg så på uret, og konstaterede, at ”det ur havde jeg da altid haft” – hvilket naturligvis er en overdrivelse.
Uret havde ”kun” hængt på mit håndled uafbrudt i 38 år, og havde fået tæsk morgen, middag og aften. - Det drejer sig om min:


Seamaster Chronostop ST 145.0007.

I situationen, var det en del af oplevelsen, at det ur da bare altid havde vist hvad klokken er, og havde aldrig påkaldt sig opmærksomhed ved at vise tiden forkert.
Denne ”mangel” på ringe funktion, havde også forårsaget, at uret aldrig havde set service, endsige set skyggen af en urmager gennem sin 38 års tjenesteperiode.

Denne konstatering vakte den umiddelbare forundring, og også beundring - for det var da noget af en bedrift.
Det slog mig, ”Monstro man kan finde noget om sådan et ur på internettet?” – og det skal jeg da lige love for.
Første søgning på ”Omega Seamaster Chronostop” førte mig i armene på: Old-Omegas: Omega Chronostop wristwatches
Oplevelsen ledte endvidere til, at uret fik sin første velfortjente service, med udskiftning af glas, pakninger, krone og knap og i det hele taget ”den store tur”.

Det var ved den lejlighed, at jeg overfor urmageren berettede om urets kranke skæbne, og alle de strabadser det havde måttet udstå…
… en beretning, der medførte at urmageren så strengt på mig og udtalte: ”Jamen det er jo slet ingen måde, at behandle et anstændigt ur på!”.
En udtalelse ganske frit ud af posen, og han havde fuldstændig ret.
I erkendelse af at uret; trods mange forsøg på det modsatte, simpelthen nægtede at give op – har det fået tilnavnet ”Unbreakable”.

Alt dette var medvirkende til, ”at en urtosse var vakt”.
– Hele oplevelsen af, at noget kunne produceres i så gedigen kvalitet, at det kunne holde til mange års misbrug – ledte til en interesse om, Hvordan er det lavet, og hvordan virker det?

At uret havde kunnet fungere upåklageligt i så mange år, viste sig begrundet i kaliberen:

Kaliber 865, der er en forenklet 861 fra Speedmasteren, og det er jo ganske veldokumenteret, at den kaliber kan klare nogle tæsk.
Forenklingen fra 861 → 865 går på, at 865 ingen registre har, men er en minutkronograf.

Alt dette vakte en glubende interesse for ure, og snart kom en Flightmaster ST 145.0013, kaliber 910 i stalden:

Uret ankom i tilstand A, blev istandsat til tilstand B, og endte i tilstand C med en ny skive.

Forvandlingsforløbet er beskrivende for de kvaler den urinteresserede kommer i, når ”patina” bliver for udtalt og får karakter af: ”Hærget”, i stedet for: ”Ældet med ynde”.

Senere fulgte supplerende en Flightmaster ST 145.0036 med kaliber 911:

Den nytilkomne ses TV på billedet af ”den dynamiske duo”.

Værkmæssigt medførte det ikke så meget variation, da kaliber 910 & 911 er en 861 med påbyggede komplikationer i form af både 24 timers visning og anden tidszone.

Herefter blev antallet udvidet med en Speedmaster MarkII:

Heller ikke denne gang, skete der noget revolutionerende med kaliber udbuddet, da MKII (også) er udrustet med en 861


På billedet er part 1726 fremhævet. Det er bremsen, som Omega gik over til at fremstille i kunstmaterialet Delrin i stedet for metal.

Da safirglasbagkasse kom på markedet, vakte denne part 1726 anstød, da den ikke blev anset for ”pæn”.
Hvilket konstateres korrekt, da den med tiden bliver gulnet, og ligner en ”bussemand” i et ellers anstændigt værk.

Disse betragtninger leder til næste ur i kassen, en ægte(?) Speedmaster:

Ref. 3572.50.00 er den særdeles behændige Speedmaster med hesalit glas på forsiden og safirglas på bagsiden, med indkig til kaliber 1863.
Her har vi den oprindelige part 1726 af metal, der parentetisk slider mere på tænderne end den mere eftergivende delrin bremse.

Så var ”gækken slået løs”, og der kom et hastigt flimrende billede af Speedmasters:

Speedmaster MarkV, hvor ”861 arven” brydes, da den er udrustet med kaliber 1045 (Lemania 5100)


Senere kom ”et tilbagefald” til 861, der her ses i nok en ”Teutoner”. Denne gang med tilnavnet Moby, på grund af den lyse (rhodinerede) skive.


En Speedmaster, der i hvert fald gør grundigt op med ”861 arven”, da ST 186.0004 er udrustet med quartz kaliberen 1620.

Hermed var ”quartz gækken” slået løs:

TimecomputerIII - ST 396.0833 med kaliber 1602.

Og det blev ”værre” endnu:

Speedmaster Professional X-33 ref. 3291.50.00 med kaliber 1666 og endda i det forkætrede materiale: Titanium.

Med:

Seamaster 200 Professional, DB 396.1041 og kaliber 1441 – kom ”quartz galskaben” endeligt over i High End Quartz.
Kaliber 1441 er et dual oscillator værk, der bringer en op i ”det pæne selskab” med encifrede sekundafvigelser pr. år.

… og det bliver endnu bedre:

Med ST 398.0832 Marine Chronometer kaliber 1516 er vi landet i Omegas ultimative High End Quartz kreation.
Skabt i 1974, for at bringe tingene på plads, som ”verdens mest nøjagtige armbåndsur”.
Indenfor klassen af ukompenserede quartzure, er det stadig gældende.
Og hvad ville være mere nærliggende, end:

… at supplere med: Marine Chronometer ST 398.0836 med kaliber 1511

Blandt de nyere ure er Speedmaster Broad Arrow:

… med den dejlige kaliber 3303 – Det smukkeste ur jeg aldrig skulle have skilt mig af med.

Den smukke Speedmaster Broad Arrow, måtte gå – på bekostning af:

Speedmaster Broad Arrow Enamel LE, med kaliber 3320


Her ses den dårende dejlige kaliber 3320.

Broad Arrow Enamel er uret, som jeg har haft vanskeligst ved at gå med, af frygt for at det kostbare ur skulle få en skramme.
Det endte med at bliver uret, som blev taget frem, når jeg skulle betragte noget virkeligt smukt – og derefter pakket bort igen.
Det smukkeste ur, som jeg er ovenud lykkelig over at have skilt mig af med. Kostbare ”kunstneriske og artistiske” ure er ikke lige mig.

Ligeledes blandt de nyere ure er min fødselsdagsgave til mig selv 2007:

Speedmaster Alaska Project – et ur hvis historie jeg finder overordentlig spændende, og som stadig er med i samlingen.

Blandt urene, der blev ”kvittet”; men som viste sig savnede…

Speedmaster 125 - ST 378.0801 med kaliber 1041 - hvor vi nærmer os, at kredsen sluttes

Her er kredsen sluttet:

Her er ”unbreakable” atter med på arbejde.
Det er helt sikkert uret, som jeg vil nævne, såfremt jeg blev spurgt: ”Hvilket ur ville du have, såfremt du skulle nøjes med 1 ur?”

Som det fremgår, er det en urrejse, der har taget nogle ”detours”, via nogle jeg har mistet interessen for og gennem nogle eklatante fejlkøb.
Dog har jeg altid købt så fornuftigt, at regnskabet ”er gået op”, hvilket ikke var tilfældet med Min første Speedmaster, som jeg anskaffede for 13K og som Lauritz.com sendte mig 5K for.
På den anden side gav det en dejlig ro i sjælen, at jeg ikke behøvede at spekulere det mindste på, hvad jeg skulle bruge de 8K til

Det foreløbige stade på ”min urrejse” er interessen for uret, som har en god historie, eller det man kunne kalde det en udviklingsmæssig milepæl.

Blandt ure i dette segment er: Omegas konkurrence kronometer med kaliber 30T2RG - som jeg stadig jagter




Det er forholdsvis små ure 33 eller 35 mm. At afvise dem udelukkende på størrelsen ville svare til at beklage sig over at en Ford T ikke er strømlinet.

Som sagt en ”rejse”, der trods mange gode intentioner og gevaldigt lagte planer – skulle vise sig at blive ganske ustruktureret.
… Det er dog også meget sjældent, at selv den mest elaborerede plan har overlevet konfrontationen med virkeligheden

Håber ikke det har været for anstrengende – og hører gerne hvor og hvordan du befinder dig på rejsen

Med venlig hilsen - Geodoc

[bjorn_e58]

Det er en dejlig historie, geodoc, og som altid ganske velskrevet. Jeg skal ikke gentage min historie, som bedst er beskrevet i dette indlæg. Vores rejser har begge varet nogenlunde lige lang tid, men har alligevel været forskellige. For mig har selve værket faktisk ikke den store betydning som sådan; det skal bare være "godt og holdbart". Den store betydning for mig er selve funktionaliteten, hvorfor min samling er præget af ure, der kan tåle at komme i vandet, og ure, der viser tidszoner. Det er begge dele helt praktisk, noget jeg har brug for. Selv sådan noget så banalt som at jeg ikke kan undvære dato er en del af mit grundlag for hvad, jeg har købt. Jeg har også haft kronografer, fordi jeg troede, at jeg ville bruge dem som kronografer, hvilket jeg i praksis ikke gjorde, så de er røget ud og bliver ikke erstattet. Derudover har brand-værdi betydning for mig - og jeg tager gerne de klø, jeg måtte få, fordi jeg siger "det skal være Rolex". Æstetikken har også betydning for mig, og det har været med til at få guld i forskellige mængder ind, og det næste, jeg har i tankerne er også guld.

/Bjørn.