13-09-2013, 07:09 PM
For tiden er vi begavet med en del ballonflyvning over Silkeborg, hvilket er ganske fascinerende at betragte.

Her er et par af dagens passager kl. 18:45 - en blå/rød farvet, og i det fjerne en overvejende hvid ballon.
I dag fløj de tilsyneladende langs med søerne og Gudenå, og kom ikke så tæt på.
Forleden dag så vi en ballon i betænkelig lav højde over vort kvarter, og så vidt det kunne bedømmes, arbejdede ballonskipperen meget ihærdigt med at få mere højde på.
Det kunne jo være, at det var tekniske problemer, der havde bragt ballonen betænkeligt tæt på jorden.
Men jeg kom til at spekulere over hvilke meteorologiske forhold, der kunne overraske en ballonskipper.
#1. Såfremt ballonen kommer ind i en masse af varm luft, må den miste opdrift. Dette modsiges i nogen grad af, at varm luft vil stige op, (termik) som svæveflyverne benytter sig af.
#2. Såfremt ballonen kommer ind i en masse af nedsynkende (kold) luft, vil dens opdrift forbedres; men forbedret opdrift i en luftmasse, der bevæger sig nedad, vil nødvendigvis(?) føre ballonen nedad.
... eller hvad?
Har nogen ballonfærds eller fysisk specialviden, der kan bringe min undren til ophør.
Da vi trods alt er på et urforum, kan man glæde sig over beregningen af afstanden til ballonen, ved anvendelse af en kronograf.
Når man ser glimtet fra ballonens brænder, startes kronografen. Når det tydelige "Baff" fra brænderens antænding høres, stoppes kronografen.
Antallet af sekunder, divideret med 3 er lig med afstanden i km. (baseret på lydens hastighed i luft er 340 m/sek ved 15°C.)
En ægte telemeter inddelt kronograf leverer resultatet direkte.
Med venlig hilsen - Geodoc

Her er et par af dagens passager kl. 18:45 - en blå/rød farvet, og i det fjerne en overvejende hvid ballon.
I dag fløj de tilsyneladende langs med søerne og Gudenå, og kom ikke så tæt på.
Forleden dag så vi en ballon i betænkelig lav højde over vort kvarter, og så vidt det kunne bedømmes, arbejdede ballonskipperen meget ihærdigt med at få mere højde på.
Det kunne jo være, at det var tekniske problemer, der havde bragt ballonen betænkeligt tæt på jorden.
Men jeg kom til at spekulere over hvilke meteorologiske forhold, der kunne overraske en ballonskipper.
#1. Såfremt ballonen kommer ind i en masse af varm luft, må den miste opdrift. Dette modsiges i nogen grad af, at varm luft vil stige op, (termik) som svæveflyverne benytter sig af.
#2. Såfremt ballonen kommer ind i en masse af nedsynkende (kold) luft, vil dens opdrift forbedres; men forbedret opdrift i en luftmasse, der bevæger sig nedad, vil nødvendigvis(?) føre ballonen nedad.
... eller hvad?
Har nogen ballonfærds eller fysisk specialviden, der kan bringe min undren til ophør.
Da vi trods alt er på et urforum, kan man glæde sig over beregningen af afstanden til ballonen, ved anvendelse af en kronograf.
Når man ser glimtet fra ballonens brænder, startes kronografen. Når det tydelige "Baff" fra brænderens antænding høres, stoppes kronografen.
Antallet af sekunder, divideret med 3 er lig med afstanden i km. (baseret på lydens hastighed i luft er 340 m/sek ved 15°C.)
En ægte telemeter inddelt kronograf leverer resultatet direkte.
Med venlig hilsen - Geodoc

![[-]](https://urdebatten.dk/images/collapse.png)