bjorn_e58 Skrev:willy Skrev:I have never met a royalist who is a free thinking individual without the bagage of a indoctrinated youth
Hvis nogen - i uddannelsessystemet her i Danmark -
havde formået at indoktrinere mig, så havde jeg været republikaner og stærkt venstreorienteret, for sådan var de fleste, jeg mødte på min vej inden jeg kunne skrive Cand Polyt på visitkortet.
Og hvis der er noget jeg ikke er, og aldrig har været, så er det republikaner og venstreorienteret. Og den frie tanke er for mig særdeles vigtig og noget jeg vil værne om og kæmpe for til det sidste.
Men selvfølgelig, Willy, vi har aldrig mødt hinanden IRL
/Bjørn.
... Bjørn's betragtninger er fuldstændigt parallelle med mine erfaringer.
Da jeg begyndte studiet, var meget til debat, under forandring og i det hele taget turbulent i de - på mange måder mærkværdige sen 60'ere.
Havde jeg set frem til åndens frie udfoldelse, ved begavet og indsigtsfulde diskussioner om alt, der kunne sættes under debat - - - blev jeg skuffet.
Under en diskussion med en socialistisk medstuderende, påbegyndte jeg en sætning:
"Lad os forudsætte, at .....", og blev afbrudt med: "Vi skal overhovedet ikke forudsætte noget som helst, for forudsætningerne har Marx allerede givet".
Så meget for den politiske overbevisning, der tager afsæt i ligeværd, rationalitet, oplysning og at religion (og kongehus) er opium for folket - Vor herre bevares.
Når jeg i studietiden mødte nogle af disse typer, uddelende politiske pamfletter, trykt på ufatteligt dårligt papir, om "Den kære leder Kim Il Sung", havde jeg svært ved ikke at hvisle "Idiot" ud af mundvigen.
Med demokratiet, stod det tilsvarende ringe til. - Alle studerende blev taget som gidsler for meget energiske demonstrationer mod "USA i Vietnam", Professorvældet og A. P. Møller.
Ved studenterrådsvalgene, var det stort set kun de socialistiske studenter, der var aktive. Men jeg og en gruppe havde fået nok af, at lade os repræsentere af nogle, der sagde det modsatte af vore holdninger.
Vi etablerede "Faglig Geo liste", og begyndte en valgkampagne, der sandelig var op ad bakke. "Vore vælgere", var først og fremmest dem, der studerede, bogede den og ellers ikke blandede sig.
Den socialistiske modpart levede efter parolen, "Alt er politik", og var derfor mobiliserede på forhånd.
Da stemmerne var talt op, viste resultatet, at socialisterne havde vundet med få stemmers flertal. Så få, at overvægten var mindre end 1%.
Jeg lykønskede jeg Kim, som min opponent hed (ja det er jo tradition, at man lykønsker, selv når man ved, at nu "er det ned ad skrænten"), med ordene:
"Tillykke Kim. Nu ved du i det mindste hvor kæmpestort et mindretal du også skal repræsentere", og svaret lød:
"Hvorfor skulle jeg dog det? - Jeg vandt jo!"
... så meget for frihed, lighed, broderskab og solidaritet - Vor herre bevares.
I studietiden havde jeg studieplads på studenterrummet, lige overfor Per, en rødglødende socialist.
Vi diskuterede aldrig politik - måske fordi han havde indset, at såfremt vi debatterede på andre forudsætninger end de, der var givne af Marx, ville hans illusion blive flået fra hinanden.
Vi havde det imidlertid meget gemytligt.
På en dør bag sig, vendende over mod min plads, opsatte han nedenstående billede:

... og Per var fuldstændig vidende om, at billedet irriterede mig grusomt.
Jeg spurgte ham hvorfor han havde det billede klæbet op, og jo! det var fordi det var ham til stor inspiration om det klasseløse samfund.
Mit modtræk var, på væggen bag mig - vendende over mod Per, at opklæbe nedenstående billede:

... jeg antog, at billedet ville irritere Per, og fik ret.
Han spurgte, hvorfor jeg havde det billede klæbet op, og jeg svarede - at det var det smukkeste og mest inspirerende billede af Che Guevara, jeg overhovedet kunne opdrive.
"Billedkrigen" sluttede med, at vi begge nedtog "værkerne".
Det var også Per, der konsekvent kørte i postvæsenets aflagte Renault 4L, under afsyngelse af, at det der var godt nok til folket, også var godt nok til ham.
Da jeg en 10 år efter studieafslutning mødte ham ved en indbudt licitation, var han "iført" en SAAB9000. - og spurgte ham om, hvordan det gik med solidariteten med befolkningen.
Svaret lød (retfærdighedsvis, med et stort blink i øjet), "Ja! med alderen lærer man jo, at sætte pris på lidt komfort".
... så meget for solidaritet, Vor herre bevares.
Med en undervisningsministertradition, begyndende med Ole Bjørn Kraft (det radikale pak)
- spændende til en minister, der ofte benægter at have sagt, "Det ikke alle kan lære, skal ingen lære"...
- og videre i rækken, har alle undervisningsministre iværksat deres egen undervisningsreform.
... således at vi nu har en befolkning, der ikke har fælles oplevelse af skoletiden, og eksamensresultater repræsenteres ved 3 forskellige karaktersystemer.
Som gennemgående tråd i alle reformerne har været et opgør med "den sorte skole". En letforståelig og negativt værdiladet etiket man har kunnet klæbe på kundskabsskolen.
Hver reform har i stedse stigende grad lagt vægt på holdningsskolen, på bekostning af kundskabsskolen.
Jeg påstår frækt(?), at det er fordi det er lettere at manipulere en "holdnings"befolkning med paroler, hvor logik og rationale er nødvendigt overfor en "kundskabs"befolkning.
I samme åndedrag glemte jeg næsten, at fremhæve, at universiteterne afskaffede det obligatoriske filosofikum, hvor man lærte filosofi, logik, rationelle argumenter og retorik.
... væk med det! - Lad os spille på letkøbte følelser og paroler overfor en mere og mere kundskabsmæssigt amputeret befolkning.
Vel talt Bjørn, "....
havde formået at indoktrinere mig, så havde jeg været republikaner og stærkt venstreorienteret"...
.... til trods for omstændigheder og et undervisningsystem, der tilstræbte det, "undslap jeg osse".
Hvad angår den citerede Oxford professor:
An Oxford professor said, that the only way the British people could become a viable part of the modern world. Was if they threw the royal Family out.
... synes jeg for ofte, at have set tilsvarende letkøbte punchlines:
- Bare vi slipper af med kulakkerne
- Bare vi slipper af med jøderne
- Bare vi slipper af med fremmedarbejderne
- Bare vi slipper af med kongehuset
- Bare vi slipper af med muslimerne
- Bare vi slipper af med .... en eller anden syndebuk
I hvert fald konstaterer jeg, at man ikke behøver et forældet undervisningssystem og et kongehus for at blive manipuleret og underløbet.
Et konstitutionelt kongehus kan under ingen omstændigheder være en årsag. Højst et symptom.
Med venlig hilsen - Geodoc