01-07-2013, 07:00 PM
Ehhh... Willy´s påstand om faldende interesse bliver købt tilsyneladende rot her.
Jeg er ikke enig.
Der er ups og downs - alt beroende om den vestlige verdens økonomi (Kinas konjukturer kender jeg ikke, bortset fra den der "gigantisk fremgang" <!-- s:lol: --><img src="{SMILIES_PATH}/icon_lol.gif" alt=":lol:" title="Laughing" /><!-- s:lol: --> ).
Trenden om de dyre mærker har vokset i løbet af de sidste 10 år gigantisk, markedet er muligtvis overmættet - mange flere end før har købt et dyrt nyt ur og taget kantstensafskrivningen og tidligere eller senere ender urene på brugtmarket, men bortset fra det og den stadigvæg hængende økonomisk lavkonjuktur er der ikke rigtigt noget som har forændret sig IMHO.
Og - dyrkelsen af bedre ure, vintage eller nye, er blivet et folkesport i stedet for elitehobby...
Her i landet bliver alt til det; avisbuden og taxachafføren kommer altid at have et Rolex Sub på armen, når hobbiens sociale legimitet har blivet stor nok og blivet eksponeret nok i massemedia. Og så med den bemærkning at alle taxachauffører eller ekspedienter eller avisbude løber nu ikke med hverken Rolex eller det som er dyrere. I Kbh er der nogle som gør, men observerer du landskabet på landet (lige meget, på Sjælland eller Jylland), er der rigtigt langt mellem snapserne.
Og, den mest udbredt Rolex er ikke en Sub, men en Datejust som dingler på håndleden af en pensioneret velhavere i morfarstil, ikke hos den hippe yngre servicemedarbejder som har lånet penge fra GE Moneybank mod 28% årligt rente <!-- s:lol: --><img src="{SMILIES_PATH}/icon_lol.gif" alt=":lol:" title="Laughing" /><!-- s:lol: -->
Kender godt selv den der mental udmættelse ang. urnørteri, som Willy nævner. Mon det ikke er bare en lille personlig nedtur og når den er forbi, tænder man igen-igen for de samme emner... ? Det plejer jeg i hvert fald gøre (og i flg. mine observationer mange andre her).
Vh. John
Jeg er ikke enig.
Der er ups og downs - alt beroende om den vestlige verdens økonomi (Kinas konjukturer kender jeg ikke, bortset fra den der "gigantisk fremgang" <!-- s:lol: --><img src="{SMILIES_PATH}/icon_lol.gif" alt=":lol:" title="Laughing" /><!-- s:lol: --> ).
Trenden om de dyre mærker har vokset i løbet af de sidste 10 år gigantisk, markedet er muligtvis overmættet - mange flere end før har købt et dyrt nyt ur og taget kantstensafskrivningen og tidligere eller senere ender urene på brugtmarket, men bortset fra det og den stadigvæg hængende økonomisk lavkonjuktur er der ikke rigtigt noget som har forændret sig IMHO.
Og - dyrkelsen af bedre ure, vintage eller nye, er blivet et folkesport i stedet for elitehobby...
Her i landet bliver alt til det; avisbuden og taxachafføren kommer altid at have et Rolex Sub på armen, når hobbiens sociale legimitet har blivet stor nok og blivet eksponeret nok i massemedia. Og så med den bemærkning at alle taxachauffører eller ekspedienter eller avisbude løber nu ikke med hverken Rolex eller det som er dyrere. I Kbh er der nogle som gør, men observerer du landskabet på landet (lige meget, på Sjælland eller Jylland), er der rigtigt langt mellem snapserne.
Og, den mest udbredt Rolex er ikke en Sub, men en Datejust som dingler på håndleden af en pensioneret velhavere i morfarstil, ikke hos den hippe yngre servicemedarbejder som har lånet penge fra GE Moneybank mod 28% årligt rente <!-- s:lol: --><img src="{SMILIES_PATH}/icon_lol.gif" alt=":lol:" title="Laughing" /><!-- s:lol: -->
Kender godt selv den der mental udmættelse ang. urnørteri, som Willy nævner. Mon det ikke er bare en lille personlig nedtur og når den er forbi, tænder man igen-igen for de samme emner... ? Det plejer jeg i hvert fald gøre (og i flg. mine observationer mange andre her).
Vh. John
Mvh. John - nu under det sorte flag*.
(*Jolly Roger, ikke IS !
)
(*Jolly Roger, ikke IS !

![[-]](https://urdebatten.dk/images/collapse.png)


