Uret jeg bare ikke kunne lide - Er jeg den eneste.
#1
Jeg ved ikke om jeg er den eneste der skal igennem denne proces, men jeg har oplevet det tidligere med biler, at der kommer en ny model på markedet, som bare ikke er særlig køn, smart eller på anden måde spændende i min optik, men efter et stykke tid når man har kikket på den flere gange begynder man faktisk at kunne lide den, måske endda at blive ret vild med den.

Da jeg så de første Panerai var jeg mildest talt ikke vild med den "klods" jeg syntes det var, og specielt Panerai Radiomir var en rædsel i mine øjne. I dag mange år efter er specielt Radiomir et af mine favorit ure, og som jeg ser det i dag ser som et super flot og lækkert ur.

İmagemodel billede.

For et par år siden fik jeg en Rolex "Clint Eastwood" også kaldet "Root Beer" eller officielt en GMT Master ref. 16753 fra samme år som da Clint Eastwood bar uret i filmen Firefox i 1982. Samme model med nipple dials og jubilee lænke, men den var bare, efter min mening, ikke ret spændende og jeg fik solgt uret videre, det blev et af de få ure jeg efterfølgende fortrød at jeg havde solgt.

Dengang var den som ovenstående bare ikke mig, og i dag efter nogle års "modning" er det jo bare det ur man ikke kan skille sig af med igen, jeg har heldigvis fået købt det hjem igen, og nej det skal ikke sælges igen Icon_cool

Er det bare mig der har oplevet dette, eller er der flere der vil eller tør indrømme at de har oplevet det samme? Icon_e_wink
Mywatch.dk
Bjarne Vork
Svar
#2
Det er pudsigt nok en af mine favoriter Icon_e_smile
Svar
#3
Ja-det har jeg selv oplevet en enkelt gang før-for to år siden byttede jeg mit Omega Speedmaster X33 til et IWC Portofino,og har siden fortrudt lidt.
Ikke fordi at jeg ikke kan lide mit Portofino,men fordi at jeg alt for ofte ser X33éren på astronauternes og kosmonauternes håndled når de lander ude i Sibirien.
Jeg samler selv på Fortis ure fordi at de har relation til brug i rummet,og af samme grund købte jeg X33éren som jeg desværre senere byttede væk-og uret var endda med titanium-lænken Icon_cry.
Men nu har jeg så lige købt et NOS "Måne-ur" til 21.900 kroner,og føler trang til at få fingrene i et X33 igen.Men det bliver nok IKKE til en udgift på 12.000 kroner som dengang i august 2008 hvor jeg købte min X33ér hos Mads Laier Icon_e_surprised .

Hvad mener I-var det et godt bytte,eller skulle jeg há beholdt min X33ér??..

Hilsen Fortissimo...
PS:Jeg synes også at dén Rolex "rootbeer" er fed og er et ikonisk ur!!..
I samlingen lige nu:Rolex Explorer 2-F serie,
Fortis Cosmonaut Chronograph Lemania 5100,Fortis Chronograph Val.7750,Fortis Cosmonaut Day/date,Fortis Spacematic Day/date,Fortis Flieger 34mm,Omega Seamaster Professional Quarz.
IWC Portofino,Rolex Datejust
Svar
#4
Jeg havde faktisk sådan med den første grønne Rolex sub, "kermit" og i endnu højere grad med den anden. Jeg prøvede den første mange gange og hver gang syntes jeg, at det bare slet ikke var sagen. Da så den nye kom (helt i grøn) var det næsten endnu værre, jeg kunne ikke forlige mig med hverken skiven eller kransen. Så hverken den første eller den anden blev købt. Men så skete det, at jeg så en af de nye i virkeligheden og jeg kom til at tale med ham, der bar. Det møde fik mig til at ændre opfattelse; den så faktisk rigtig godt ud. Og nu ejer jeg så en.

/Bjørn.
Svar
#5
Jeg har været igennem samme process..... med samme ur endda. Jeg er helt vild med Root-Beer modellen og er sikker på at jeg en dag skal eje en.

Omvendt startede jeg med at syntes at panerai var det smukkeste i verden, idag er min kærlighed kølet noget og jeg har ikke planer om at skulle eje et igen.
Svar
#6
Jawohl - den kender jeg osse godt.

Rolex G/S Sub... Har ejet to af dem med sort skive, men den blå var vederstyggelighed, skiven og lynetten som lyste herfra til Påskeøerne, hah !
Nu, efter flere års hjernevask ("modning") har jeg faktisk planer for at købe et i blå. Det er ikke mere frygteligt, kun markant... <!-- s:lol: --><img src="{SMILIES_PATH}/icon_lol.gif" alt=":lol:" title="Laughing" /><!-- s:lol: -->

Panerai var et monster for at begynde med men pga. klokkens høj hiphedsfaktor der i primo nullerne prøvede jeg at sluge kamelen - efter at Kristian H. havde introduceret denne horologiske kræftsvulst til alle i Kbh og så med trompetfanfarer.
Den gik ikke, Ej heller de tre næste gang, jeg prøvede at vanne mig til en PAM.
Den er stadigvæg alt for stor, alt for vulgær, alt for grim og alt for prætentiøs.

X-33 og Citizen Pingo... begge to var nogle værre grimrianer at begynde med og så oven i hatten med quartzværk. Never ever på min håndled.
Nu har jeg haft en Pingo for nogle år som dykker back up og X-33 er den næste køb, vil jeg tro.

Lige pt. er tilvænningsprocessen med Rolex´ "nye" maxiurkasser i gang , men ikke gennemført endnu. Jeg synes stadigvæk at de er grimme og uharmoniske - i hvert fald sammenlignet med den gamle, klassiske kassedesign.
Næste år samme tid vil jeg sikkert have en 114060 på armen (er jeg bange om).

Og der er mere; i bilenes verden har det altid været Mercedes ny model, jeg synes er grim indtil om ca. seks måneder til et år senere, hvor den er blivet smart (i mit hovede).

Go´ weekend - vh. John
Mvh. John - nu under det sorte flag*.
(*Jolly Roger, ikke IS !  Icon_blink )
Svar
#7
Tio Malo Skrev:men den blå var vederstyggelighed

Not So John! Det er da godt med noget farve, så det ikke bliver sort, hvidt og stål, det hele. Med mindre det altså er en GMT med den såkaldte pepsi-lynette. DEN er en vederstyggelighed. Altså både lynetten, og det stads, den er opkaldt efter!

Også god weekend til dig.

/Bjørn.
Svar
#8
Citat:Nu, efter flere års hjernevask ("modning") har jeg faktisk planer for at købe et i blå. Det er ikke mere frygteligt, kun markant...
(SKØNT at citere sig selv Icon_e_wink )

Netop, Bjørn. Farve ER gode.
Og derved er den fremviste EXTRAPLUSGODT <!-- s:lol: --><img src="{SMILIES_PATH}/icon_lol.gif" alt=":lol:" title="Laughing" /><!-- s:lol: --> :

İmage

Osse go´ weekend, Bjørn !
Vh. John
Mvh. John - nu under det sorte flag*.
(*Jolly Roger, ikke IS !  Icon_blink )
Svar
#9
I 1968 købte jeg mit ur. Understreget fordi de næste 38 år havde jeg kun dette ene.
(Det er jo ganske tåbeligt, at have flere ure, når man allerede har et præcist, robust og driftsikkert ur.) Icon_rolleyes

Alligevel gik jeg efter købet, og kiggede på ure. I 1969 kom rædslernes rædsel: Omega Flightmaster.
Det faldt mig ind, at nu havde Omega virkeligt haft "held" til det ..... altså at producere verdens grimmeste ur.

Da jeg begyndte at interessere mig for ure, kunne jeg efterhånden slet ikke stå for "rædslen".

İmage
.... det gik endda så vidt, at rædslen blev dubbleret.
ST145.036 Kaliber (911) & ST145.013 (kaliber 910)
... herlige manifeste, karakterfulde ure med masser af pondus.

Med venlig hilsen - Geodoc
Svar
#10
Apropos bilernes verden:
Det er blevet sagt at hver anden Mercedes-Baureihe-generation er mindre vellykket.
Det holder nok ikke helt stik, men nogle er bestemt bedre end andre.
Jeg taler udelukkende om design, hvilket naturligvis er dejligt subjektivt.
Men W124 er nok noget af det bedste der er lavet.
Efterfølgeren, den med de ovale forlygter, har aldrig været helt god.
Jeg synes også, at den gamle B-klasse er pænere end den ny, men der skal tiden måske arbejde.
Den "enorme" W140, som blev dårligt modtaget, har senere vist sig at "holde" meget godt.
Jeg kører selv W123, og den er jo også en klassiker!
/
Kristen
Svar




Brugere der kigge i denne tråd: 1 gæst(er)