nyt lumen på en Speedmaster fra 73 ?
#1
I forbindelse med en optræks fjeder udskiftning, samt smøring og service, påsatte min lokale urmager uopfordret nye visere på mit ur, som nu fremstår meget hvide, og med en god lumen. Men det står i skærende kontrast til time ind delingerne, samt de tre små visere.

Kan der påføres nyt lumen ? eller er det synd at bikse med et så gammelt ur?

skulle jeg istedet bede ham om om at sætte de gamle time/minut/stopur visere tilbage på plads, og så bare være en glad mand?

Når jeg ser på et nyt Speedmaster, og mit eget, så er jeg ærlig talt misundelig på den flotte kontrast der er mellem de kridhvide visere - time markeringer, og den dybsorte baggrund. Det savner jeg.

Hvordan vil et godt råd lyde ?
Et los i røven kan til tider få verden til at se lysere ud
Svar
#2
alsendk Skrev:I forbindelse med en optræks fjeder udskiftning, samt smøring og service, påsatte min lokale urmager uopfordret nye visere på mit ur, som nu fremstår meget hvide, og med en god lumen. Men det står i skærende kontrast til time ind delingerne, samt de tre små visere.

Kan der påføres nyt lumen? eller er det synd at bikse med et så gammelt ur?

skulle jeg i stedet bede ham om at sætte de gamle time/minut/stopur visere tilbage på plads, og så bare være en glad mand?

Når jeg ser på et nyt Speedmaster, og mit eget, så er jeg ærlig talt misundelig på den flotte kontrast der er mellem de kridhvide visere - time markeringer, og den dybsorte baggrund. Det savner jeg.

Hvordan vil et godt råd lyde ?
Uha uha – det er et spørgsmål, som rammer lige ned i det højspændte krydsfelt, der udgøres af entusiasters holdninger til:
#1. Originalitet & autenticitet, overfor
#2. ”æstetisk tilfredsstillende”, grænsende til
#3. ”nylignende”.

Under indtryk af dette, vil jeg blot redegøre for ”egne kvaler og valg”, da jeg var i en tilsvarende situation med en Flightmaster 910.

Nedenfor ses 3 forskellige udseender, som uret havde i min varetægt:
İmage
A: Nyindkøbt – Skiven er meget snavset og korroderet, faktisk dækket af et tyndt lag støv af forvitret maling.
Lysmassen i GMT viseren er sortnet og ½-delen er faldet ud.
På krono viseren er farven falmet og krakeleret. Desuden er viseren bøjet.
Det gav anledning til opmaling af kronoviser og registervisere, ilægning af ny lysmasse i GMT viseren, og så meget rensning af skiven, som muligt.
Her findes mine oprindelige overvejelser om istandsættelse
B: Trin 2 - Viser uret efter den ovenfor beskrevne renovering.
C: Trin 3 - Viser uret med en ny original skive monteret. Den oprindelige skive bevaredes (naturligvis) og fulgte uret, da jeg skilte mig af med det.

Det ses, at kun GMT viseren er renoveret med ny lysmasse, mens time- og minutviser har oprindelig lysmasse (totalt uden lumen).

Her er et bedre billede af "Trin 3":
İmage
Skiftet fra røde til gule visere havde jeg ikke problemer med, da uret findes i begge versioner, hvor rød farve benævnes ”Hedge hopper”, mens gul kaldes ”Pilote”.

İmage
Her ses et Omega renoveret eksemplar, solgt på Omegamania:

Det blev ikke til et godt råd; men forhåbentlig til lettelse over, at disse overvejelser kan være svære – og at andre har været ude i moradset med beslutninger, beslutninger, …….

Med venlig hilsen - Geodoc
Svar
#3
Mit råd er kort og godt!

Hvor det er muligt at opretholde originalitet & oprindelighed der bør det gøres!

- Og i hvert fald hvis lumen ikke er faldet så meget af nogen steder således, at der er hul hele vejen igennem viseren/viserne!

Vh. Jon
-------------------------------------
Ure? - Lidt af hvert vel....
Svar
#4
You should keep the old hands , and just put them on again or sell them with the watch if you sell . Geodocs example of a Omega renovation looks great . But to be honest originality is everything when selling vintage watches . Willy . PS. I am supprised that your watchmaker did not ask you before changing the hands . He would have done that if he understood vintage watches Icon_rolleyes Willy
- Jeg er engelsk - bor i Danmark, forstår dansk - men foretrækker at skrive på engelsk Icon_smil
Svar
#5
Citat:PS. I am supprised that your watchmaker did not ask you before changing the hands . He would have done that if he understood vintage watches Willy

Yes, men kun måske 10% af alm. urmagere har en idé om hvad "vintage ure" betyder og endnu færre ved hvad man gør og hvad man absolut ikke gør. Ligesom her: Manden var bare venligt og prøvede at opdatere dit gammel ur...
Tilgiv dem, de ved ikke hvad de gør, far - som en retorisk begavet snikkersvend efter sigende sagde et godt stykke tid siden. <!-- s:lol: --><img src="{SMILIES_PATH}/icon_lol.gif" alt=":lol:" title="Laughing" /><!-- s:lol: -->
Vh. John
Mvh. John - nu under det sorte flag*.
(*Jolly Roger, ikke IS !  Icon_blink )
Svar
#6
Jeg er enig med jer.
Min lokale urmager havde tydeligvis ikke sans for det originale vintage look, men var jo bare behjælpelig på mine vegne, og det skete før jeg blev medlem herinde. Det var aldrig sket i dag.
Jeg tror jeg vil få sat de gamle visere tilbage. På den måde ser uret mere harmonisk ud.
Tak alle - for jeres gode input
Et los i røven kan til tider få verden til at se lysere ud
Svar
#7
på med de gamle.
det er helt almindeligt at urmagere synes at "han skal da have nye visere på".....

jeg har bikset med Omega i Schweitz - da de skiftede mine plongeur visere med alm. nye - grimme - kedelige - hvide ditto.
men jeg fik da de gamle på igen efter en ordetlig gang brok.
så selv Omega er ikke et hak bedre der.

/
Icon_+1
Svar
#8
Jeg kan personligt bedst lide en speedmaster som ikke virker snavset og med rimelig kontrast mellen hvide tal og visere og den sorte baggrund.

Lidt morsomt er det at det er ok at montere nye dele og nyde er pænt ur.....

Når altså man bare også har de gamle dele liggende i en pose <!-- s:lol: --><img src="{SMILIES_PATH}/icon_lol.gif" alt=":lol:" title="Laughing" /><!-- s:lol: --> så er det straks ok.

Vh baun
Svar
#9
Baun Skrev:Lidt morsomt er det at det er ok at montere nye dele og nyde er pænt ur.....

Når altså man bare også har de gamle dele liggende i en pose <!-- s:lol: --><img src="{SMILIES_PATH}/icon_lol.gif" alt=":lol:" title="Laughing" /><!-- s:lol: --> så er det straks ok.



Det er vel almindelig sund fornuft i forhold til en evt. fremtidig gensalgssituation - vi er jo forskellige ............. nogen kan lide originalt for enhver pris og andre kan lide at et ur ser pænt (og nyt) ud uanset alder. Det gælder jo også for købere, så hvorfor afskære sig fra én del af en køberskare, når man kan bevare dem begge ??
/Peter


"The darkest places in Hell are reserved for those who maintain their neutrality in times of moral crisis" - Dante Alighieri, "Divine Comedy"
Svar
#10
Baun Skrev:Jeg kan personligt bedst lide en speedmaster som ikke virker snavset og med rimelig kontrast mellem hvide tal og visere og den sorte baggrund.
Lidt morsomt er det at det er ok at montere nye dele og nyde er pænt ur.....
Når altså man bare også har de gamle dele liggende i en pose <!-- s:lol: --><img src="{SMILIES_PATH}/icon_lol.gif" alt=":lol:" title="Laughing" /><!-- s:lol: --> så er det straks ok.
Vh baun
Ja det er faktisk morsomt, og en kende grinagtigt; men i god overensstemmelse med urnørdernes kodeks om originalitet.

I tidernes morgen havde jeg gennem mange år yder- og inderboks til min Seamaster Chronostop liggende og skramle i en skrivebordsskuffe.
På et tidspunkt ryddede jeg op, og stod med den (fordømte) boks, og ræsonnerede, ”Uret sidder altid på mit håndled. Hva’ hulen ska’ jeg bruge sådan noget pangel til? – Ud røg boksen”.
Tilsvarende den lille kuvert med brugervejledning, kvittering og garantibevis. Her var ræsonnementet, ”Hva hulen! – Den garanti er for længst udløbet. Bort med det”.
… det er sikkert overflødigt at fremhæve, nu 42 år senere, at jeg har en anden holdning til boks og papirer.

Ligeledes med OK til at montere nye dele. – Ved Flightmasteren, som jeg brugte som eksempel, ”kviede” jeg mig en del ved at sætte en ny skive på.
Stærkt bidragende til beslutningen var, at uret på grund af sit triste og hærgede udseende ikke fik den armtid, som det faktisk fortjente.
(… kan også læses som: Jeg fik ikke den fornøjelse af uret, som jeg havde sat næsen op efter.)

Skiven er en fuldstændig legitim og original reservedel, leveret af Omega – og er det OK?
Ja for så vidt angår autenticiteten. Den ”led kun ubetydeligt” ved at få en ”swiss made” skive på, i stedet for en ”T swiss made T” skive.
Hvad angår originaliteten, var det noget andet. Uret var nu ikke længere fuldstændig originalt.

Her kommer så OK til at skifte dele, når blot man gemmer de gamle udskiftede.
Jeg finder det i god overensstemmelse med respekten for urets proveniens, at opbevare de skiftede dele.
De nye deles originalindpakning, der kan bruges til opbevaring (Baun - ikke en pose tsk tsk) og de gamle dele, fastholder urets proveniens.
Ligeledes sikrer man, at dersom uret havner hos en person, der sætter originalitet meget højt, så har man ingen skade gjort.

Dette er også i rimelig overensstemmelse med
gmt-geek, der Skrev:… Hvor det er muligt at opretholde originalitet & oprindelighed der bør det gøres!
Det problematiske er ofte, at definere hvor grænsen for: ”opretholdelse af originalitet” skal sættes. Navnlig hvis man er en smule ”pyntesyg” og gerne vil have uret til at se flot ud Icon_e_wink

Et indlæg jeg har vanskeligere ved at etablere konsensus med er:
willy, der Skrev:… But to be honest originality is everything when selling vintage watches
Det er ganske vist meget rigtigt; men det er min tegnebog, der har betalt uret og mig, der ejer det.
Det er ikke tegnebogen, der som en førsteprioritet skal diktere hvordan jeg bliver mest tilfreds med mit ur.
Så må det altså koste en anelse på principperne og ligeledes på tegnebogen, dersom uret ikke frembyder den oplevelse jeg havde forestillet sig.

Med venlig hilsen - Geodoc
Svar




Brugere der kigge i denne tråd: 1 gæst(er)