ADVARSEL - MODERATORINDLÆG
OK, nu synes jeg egentlig at der er sagt hvad der kan siges fra de respektive parters side - dejligt at se, at man kan have en sådan debat, uden at den på noget tidspunkt er kørt af sporet og at det er gået over i personangreb !! Så alle parter skal have ros !!
Til gengæld vil jeg gerne henstille, at man stopper mens legen er god og giver Rune sin tråd tilbage ! Hvis der skal siges mere mellem parterne i denne sag, så vil jeg opfordre til, at det sker via PB i stedet.
Afslutningsvis vil jeg gerne slå fast, at min holdning som moderator er, at det skal være tilladt at skrive sin ærlige mening om et ur, så længe det gøres på en måde, så det fremstår sobert og uden at have karakter af et "angreb". Når man poster sine ure herinde, må man være forberedt på, at de ikke nødvendigvis falder i alles smag. Uden at tage side i denne diskussion, så vil jeg godt slå fast, at Willy´s indlæg på ingen måde er gået ud over, hvad man har lov til at skrive herinde.
Vi er nødt til at acceptere, at vi alle herinde har forskellige holdninger til forskellige ure - også uden, at den ene nødvendigvis har mere ret end den anden. Vi er også nødt til at acceptere, at vi har forskellig opfattelse af, hvad man kan/bør/vil skrive hvornår ......... igen uden at den ene nødvendigvis har mere ret end den anden.