Yes, så er det tid til en lille historie med forbindelse til Breguet og Nicolas Hayek
Historien tager dog sin begyndelse adskillige år før Hayek og Swatch Group eksisterede.
Breguet blev grundlagt i Paris (og ikke Schweiz) i 1775, og i 1783 fik man en ordre på et ur, som skulle være en gave til Dronning Marie-Antoinette, fra en beundrer.
Uret skulle indeholde alle de horologiske funktioner, der eksisterede på daværende tidspunkt; evighedskalender, minut repeater, termometer, kronograf, power reserve og pare-chute (anti-shock opfindelse af Breguet).
Ifølge ordren skulle uret også laves i guld, hvor det var muligt, og kun mindre ædle metaller hvor det var absolut nødvendigt.
Prisen var underordnet.
Ifølge historien var Marie-Antoinette så glad for Breguets kreationer, at hun allerede ejede flere ure fra dem, og at hun endda havde et Breguet med på skafottet, da hun blev guillotineret i 1793. Snak om vintage med historie ...
200 år
fast forward efter uret blev bestilt, til den 15. april 1983:
Marie-Antoinette uret, også kendt som Breguet ur no. 160, bliver stjålet sammen med 105 andre uerstattelige ure, malerier og andre kulturskatte fra "L.A. Mayer Museum for Islamic Art" i Jerusalem.
Museumets alarm var ude af drift, og man havde stillet en vagt foran museet. På bagsiden af bygningen var en lastbil blevet parkeret, og i ly af den var et vindue med metalbarrer for, blevet brudt op med et simpelt koben, og tyven kunne natten igennem tømme rummet for kostbarheder.
Ren Egon Olsen.
Vi skipper et par årtier mere frem.
I 2005 tager Breguet direktør, Nicolas Hayek beslutning om at genskabe Marie-Antoinette-uret, ud fra tegninger, der eksisterede i Breguets arkiver, samt hos andre institutioner, bl.a. "Museum des Art et Metiers" i Paris.
Omtrent samtidig i Versailles, ved Marie-Antoinettes sommerslot, "Le Petit Trianon", stod et egetræ, som hun efter sigende skulle have holdt af at sidde under. Træet skulle fældes, og Breguet fik fat i træet, og snedkererede ud af det, den kasse, som det nye ur skulle præsenteres i.
Ved udgangen af 2007 nærmede projektet sig sin afslutning.
Og så, efter næsten 25 år, dukker tyvekosterne fra 1983 tyveriet op.
Det genskabte Marie-Antoinette-ur var færdigt i 2008, men Breguet har stadig til den dag idag, ikke haft mulighed for at inspicere det oprindelige ur.
Noget seriøst quadruppel-wristing af Mr. Hayek sr.
Hvordan dukkede uret så pludselig op efter så lang tid?
Jo, tyven der skulle have gjort udåden, israeleren Naaman Diller, indrømmer angiveligt på sit dødsleje i 2004 at han har gjort det, og efterlader alle sine ejendele, inklusive tyvekoster til sin kone.
Konen, Nili Shamrat (66 år idag), mødte Naaman i start 70'erne. De gled fra hinanden igen i 72, da han blev sendt i fængsel, og hun tog til USA for at studere.
Efter røveriet finder de sammen igen og bliver gift i 2003.
I 2006 bliver en valuar ved museumet kontaktet af enkens advokat, da han ønsker at hæve den udlovede dusør på $ 2 millioner i sagen.
Valuaren kontakter museumet, og så ruller sagen. Politiet finder papirer på bankbokse og opbevaringssteder i Frankrig, Holland og Israel. Også nogle af tyvekosterne bliver fundet i enkens hus i Tarzana, USA.
Dusøren til advokaten, ender med at blive forhandlet ned til $ 35.000.
Nili Shamrat
Nili Shamrat, blev idømt fem års betinget fængsel og 300 timers samfundstjeneste den 23. februar 2010.
Indtil videre er 96 af de 106 stjålne effekter dukket op igen, herunder altså Breguets no. 160.