Hvad er det Seamasteren gør så godt?

[Joepete]

Det er vist kendt af del fleste, at Omega Seamaster modellerne har gjort det godt igennem mange år. Men hvad er årsagerne hertil? Kom meget gerne med billeder af Seamaster ure, som du af den ene eller anden grund vil fremhæve, og giv også gerne uret eller modellen nogle ord med på vejen. På forhånd tak for bidrag

[hannover_dk]

TJA Ploprof er jo en seamaster faktisk - ikke i sit design så smuk - men forbandet vel bygget





Men så er der jo også noget i den anden grøft - fra 1957 - skønt patineret



Til hvert sit formål - sommerens ture i havet - eller en stille aften med lidt pænere tøj - En serie med lang historie og stor variation.
vh

[Joepete]

Dejligt at se noget "i hver sin grøft" Det er jo netop en af de ting, som gør Seamaster serien lidt spændende: der kan findes lækker vintage og der kan findes forskelligt nyt

PloProf´en har mange super fede detaljer, John, og du har fanget rigtig mange af dem både godt og flot i billederne. Super cool

[Jeremy]

Man kan vel ikke komme helt udenom, at en hvis hr. James Bond har gjort sit til, at en bestemt Seamaster model er blevet meget populær. Jeg kan dog personligt bedre lide chronograph versionen af denne model:



Andre Seamaster modeller der har været i min urkasse:

Omega Seamaster 2254.50

Omega Seamaster chrono 2594.52

Omega Seamaster De Ville

[baun]

Seamaster er uden sammenligning Omegas bredeste modelserie. Og, at være Omegas bredeste modelserie betyder måske ”verdens bredeste modelserie” – i hvert fald når vi taler om ”bedre ure” eller luksusure om man vil.

Ideen i starten i 1948 var jo at bruge nogle at de landvindinger Omega havde fået ifbm. produktion af militærure i en modelserie for mænd som gerne ville have et robust, sportsligt, pænt, præcist og pålideligt ur. Allerede tidligt var der stål og guldmodeller og der var også nogle som var COSC. Også en Calendar mad dato.
Fra starten i 1948 var alle urene automatiske og relativt vandtætte (50 m).






I ca 1957 skete der 2 væsentlig ting. Dels kom de rigtige dykkere med Seamaster 300 og dels kom manuelle Seamastere med 30 mm værker.



Dykkerne er nok blevet det de fleste i dag forbinder med Seamaster og der er også lavet mange, mange modeller og de har fra starten været en stor succes. Seamaster 60, 120, 200, 300, 600 osv. Ploproffen er en historie for sig selv, men beskriver et toppunkt for Omegas præstationer i Vintage dykkerure.




I ca 1959 kom det fantastiske logo på bagsiden af Seamaster:



Den mest markante nyskabelse i 60’erne var nok at Omega lancerede en lidt mere ”dressy” serie. Seamaster De Ville. Lidt finere end Seamaster. Lidt tyndere og lidt mere elegant. Serien blev så populær at man fra ca 1967 gjorde det til en selvstændig serie: ”De Ville”, som i dag faktisk er en betydelig serie, som Omega fx brugte da de introducerede Deres første in house (i nyere tid) værk cal. 8500. En serie som på verdensplan sælges til stilbevidste mænd. Måske en smule mere ungdommelig end Constellation.



For at gøre dem så elegante som muligt lavede Omega endog et specielt spænde:

IMG]http://i11.photobucket.com/albums/a184/baunc/Seamaster/196522038972slogt1966SeamasterdeVil.jpg[/IMG]

Seamaster serien var så populær at man også prøvede at promovere den ellers ikke så succesfulde serie Genève:



I 60’erne leverede Omega bunkevis af Seamastere. Dykkerure, Dressure i guld, dagligure i stål og alle leveret med de uforlignelige værker Omega producerede med kæmpe succes dengang. Legendariske værk som den dag i dag spiller i ualmindelig mange ”fine gamle Seamastere”. Jeg viser bare en smule af 60’er urene:








Man kan heller ikke forbigå Seamaster uden at vise fine Chronografer. Det bliver ikke bedre end med caliber 321 – som jo blev legendarisk fordi det var i den Speedmaster model som blev udvalgt til måneuret. Men her i en Seamaster



I 70’erne gik Omega efter fornyelse på design siden og urene blev mere modeure end klassikere:



Også helt specielle modeller som Memomatic blev lanceret som Seamaster:


Jeg vil lade andre fortælle om de nyere Omega Seamaster ure – blot sige at det ser ud som om serien lever i bedste velgående og stadig er ”Et helt fantastisk luksusur” som kan gøre sin ejer glad mange gange hver dag.
Grunden til succes er ikke kun markedsføring og ambassadører, men en uforlignelig kvalitet og et super design lagt sammen med en af de mest fantastiske modelserier verden nogen sinde har set indenfor luksusure til mænd. Hverken mere eller mindre.

Vh baun

[Joepete]

Tak for et fint fint indblik i Seamasterens historie, hvor du fortæller og illustrerer både vidende og passioneret, Per

Jeg kan rigtig godt lide, at man ved givne fremtidige modeller har implementeret tidligere tiders historiske elementer. Det tjener serien ære, og er vel i nogen grad også en af forklaringerne på seriens store succes helt frem til i dag?

Spændende er det jo også, at man i den nye Seamaster PO har lanceret et helt ny Omega inhouse værk. Værket er super smukt og har en rigtig fin præcision, men jeg forstår den dag i dag stadig ikke, at man har valgt at sige farvel til en ordentlig og regulær form for hurtigt dato skift. Efter min mening er det jo nærmest et tilbageskridt

Den tidligere PO version forsøgte at indkorporere Co-Axial escapement, og dette kom i både A, B, C og D versioner. Fint nok, at man hele tiden forsøger at forbedre sig, men man kunne også anlægge den betragtning, at man har gjort et velfungerende værk unødigt kompliceret, siden så mange opgraderinger er nødvendige

Så er vi tilbage ved Seamaster Pro serien med cal. 1120. Nogle vil hævde, at værket "bare" er et ETA 2892 værk, men serien har dog igennem mere end 15 år vist sig som værende en både robust og meget lidet servicerkævende "performer". Yderst positive elementer, set som helhed, synes jeg.

På værk siden kan det dermed se ud som om, der "svinges" lidt mere i det, og at man ikke helt følger samme princip, som med kasserne, hvor der "bygges ovenpå" af elementer, som fungerer. Medgivet, det er jo en balancegang imellem udvikling og fastholdelse af det, som virker, og det er jo også kun et enkelt del-element af ting, som set i et samlet hele, får et ur til at "tale til os"

(smider lidt billeder ind senere, da min Photobucket er nede lige nu )

[baun]

Joepete Skrev:Så er vi tilbage ved Seamaster Pro serien med cal. 1120. Nogle vil hævde, at værket "bare" er et ETA 2892 værk, men serien har dog igennem mere end 15 år vist sig som værende en både robust og meget lidet servicerkævende "performer". Yderst positive elementer, set som helhed, synes jeg.

Jeg har aldrig ejet et Omega mad Co-axial - men flere med cal 1120, som jeg regner som et pæn og nydelig værk, som er udemærket finicheret af Omege.

Det er noget tid siden jeg har læst om hvad det er Omega gjorde for at forbedre ETA værket, men jeg mener at det var såvel kosmetisk som materialevalg til visse vigtige dele. Dem jeg har ejet, har altid været pålidelige og præcise. Jeg mener grundlæggende ikke man skal gøre så meget mere ved et værk, der jo grundlæggende er godt og ordentligt.

Skulle jeg idag have et nyt lækkert Omega til pænt brug ville jeg måske prøve at finde et HR med cal 8500 fra 2008. Det kunne tiltale mig at have et fra det år de kom på markedet - og det kunne tiltale mig at eje et Omega med cal 8500. Bare for at have det...... og det er vel også grundlæggende derfor jeg har alle de andre... bare for at have dem.

Da jeg skulle købe et beater (hvor kravet var at det var vandtæt til svømning) blev det dette med cal 1120.... prøv at finde noget bedre under 10 K...



vh baun

[Geodoc]

Kan ikke la' vær' med at blande mig i (bidrage til) denne tråd.
Uret, der gjorde, at jeg blev overbevist om, at Seamasteren "gør det godt", er nedenstående ST 145.0007


Seamaster Chronostop - og som det ses: godt brugt.
Uret anskaffedes i november 1968 hos Knud Petersen i Århus - nedsat til udsalgspris: 625 kr.
I dag handles de til 6-7000 mkr. Købekraften er 1/10, så det har været en værdifast pengeanbringelse, dog uden afkast.

Siden anskaffelsestidspunktet havde uret siddet på håndleddet i døgndrift og aldrig svigtet.
På grund af urets uproblematiske opførsel, var det overflødigt (troede jeg), at lade uret runde en urmager..
... før i 2006, hvor det umisforståeligt blev mig fortalt, at uret "lignede noget, der var løgn".

For første gang i 38 år blev uret åbnet og sat i stand, med fuld service, nyt glas og lænke.
Nedenfor ses en gangmåling, der er ganske tilfredsstillende:


Vibrograf måling af Seamaster Chronostop.

Chronostop er bestykket med en kaliber 865, der er en forenklet 861.
Som det ses, har uret hverken minut eller timeregistre. Det er hvad man kalder en minutkronograf.

Denne Seamaster - synes jeg - har gjort det godt, ved design- og funktionsmæssigt, at ramme tidsånden og samtidig have en robust og pålidelig kaliber ombord.

En anden Seamaster, der har været forbi mit håndled, er Seamaster Pre Bond, designet af Gerald Genta:


Seamaster 200, kronometercertificeret med kaliber 1111 ombord.

Den mekaniske "pre Bond" er blevet udskiftet med en quartz, der til størrelses sammenligning her ses sammen med en Speedmaster Alaska.

Seamaster 200 med kaliber 1441 i størrelses sammenligning med Speedmaster Alaska.


Kaliber 1441 er speciel ved at have 2 quartz oscillatorer ombord.
Et slave krystal på 32 KHz og et master krystal på 262 KHz. Værkets logik måler på faseforskydningen mellem de 2 oscillatorer, og kompenserer for temperatur ændringer.

Uret er altså noget så sjældent som digitalt termokompenserende, hvor man almindeligt ser analog termokompensation.
Det giver en mulig gangkonstans på +/- 10 sek/år. Der er mere om 1441 på: Old-Omegas om kaliber 1441

Ligesom med Chronostop, har Omega overladt til Gerald Genta at ramme tidsånden, også uden at det blev outreret.
Samtidig har Omega eksperimenteret med en helt speciel quartz teknologi. ... det er vel (egentligt) også ganske godt gået.

Med venlig hilsen - Geodoc

[alsendk]

En interresant tråd du har sat igang JoePete.
Jeg anede ikke at Seamaster serien var så mangfoldig og forskellig af udseende.
Oplysende og lærerigt

[Joepete]

Hvor er det fedt med så gode og lærerige bidrag i tråden. Tusind TAk for det, allesammen *thumbs up smiley*

Jeg har altid været særligt draget af Seamaster urene med sværd visere. Som Pers indlæg noget ovenfor viser, er ophavet tydeligt, og i funktion er viserne jo fantastiske, da de er så lette at aflæse. At de er en æstetisk nydelse oven i gør jo blot tingene endnu bedre



Og så ved jeg godt, at jeg er en lume tosse, men for mig tæller det som et klart plus, at uret har en god lume Med den tydelige og store 12 markering, og de mindre og anderledes udformede 3, 6 og 9 markeringer, er det altid let at aflæse tiden nøjagtigt også i mørke. Super godt tænkt, efter min mening