Har du solgt og fortrudt?

[Sociologen]

Jeg er pt i den situation, at jeg har "cravings" efter et nyt ur. Problemet er bare, at jeg tømte min urkonto i efteråret, da jeg købte et PAM305. Selvfølgelig foreligger muligheden for at sælge et af mine ure:

Panerai 305: Indkøbt i efteråret 2012 hos Klarlund. Det "ultimative" ur i denne prisklasse - for mig. Et salg på nuværende tidspunkt vil afføde et større "tab" (såvel økonomisk som generelt for min lille "samling").

Omega Planet Ocean: Uret er købt som nyt i 2009. Jeg betragter uret som det første rigtige ur, jeg købte (selvom det nok i realiteten er et Oris TT1). Uret vil kunne sælges til den pris, jeg købte det til, og det vil være muligt at generhverve det på et senere tidspunkt, men det det har stor betydning for mig, at jeg er urets første/eneste ejermand.

Breitling Steelfish: Uret er købt brugt. Det er fra oktober 2008, hvilket er samme fødselsår og -måned som min ældste søn. Et salg vil sandsynligvis kunne indbringe de penge, jeg har givet for det, men eftersom uret ikke længere produceres, bliver det sværere og sværere at genfinde det i "mint condition".

Eftersom jeg har rigeligt at bruge mine penge på de næste 1-2 år, vil det ikke være muligt at opspare et nævneværdigt beløb til køb af ur, så et salg er nødvendigt, HVIS jeg skal anskaffe mig et nyt ur.

Endelig skal det nok nævnes, at de ure, jeg virkelig brænder for, er i en prisklasse, så jeg skulle sælge alle ovenævnte ure, for at erhverve mig et af dem. Og et ur i denne prisklasse, vil jeg sandsynligvis ikke "turde" bruge af frygt for at sætte brugsspor.

Hvad ville I gøre? Måske I endda har stået i en lignende situation; hvad gjorde I så?

Det rationelle er selvfølgelig at slå koldt vand i blodet, men denne interesse er - for mange af os - ikke funderet på fornuft, men derimod på følelser, indskydelser samt muligheden for at søge og prøve nyt.

[Kristofferj]

Hvilke ure har du tænkt på at udskifte samlingen med, det ville gøre det lidt nemmere at bedømme om det er det "værd"
Er vi ude i noget AP diver?

[Miwes]

Jeg solgte mit Pam87 og der går ikke en dag hvor jeg ikke tænker på uret og fortryder, men det er den forbandede trang til lige at skulle prøve et ur mere

Vh. Michael

[Sociologen]

Kristofferj Skrev:Er vi ude i noget AP diver?

Umiddelbar ja, men så alligevel nej, da jeg - som skrevet - med stor sandsynlighed ikke vil tillade mig at bære uret af frygt for at sætte brugsspor, og så er jeg jo ligevidt. Tænker også lidt på DeepSea, men så nok alligevel ikke... Måske opgradere mit PO til cal 8500, men omvendt har jeg et super - og udgået - PO. Det er nok bare mest ønsket om researchen, indsigten, jagten og købet, jeg længes efter.

Miwes Skrev:Jeg solgte mit Pam87 og der går ikke en dag hvor jeg ikke tænker på uret og fortryder, men det er den forbandede trang til lige at skulle prøve et ur mere

Ikke godt at høre :( Jeg frygter lidt at ende i samme situation som dig pga præcis samme trang, som du har oplevet.

[Hedegaard]

Sociologen Skrev:Endelig skal det nok nævnes, at de ure, jeg virkelig brænder for, er i en prisklasse, så jeg skulle sælge alle ovenævnte ure, for at erhverve mig et af dem. Og et ur i denne prisklasse, vil jeg sandsynligvis ikke "turde" bruge af frygt for at sætte brugsspor.

Måtte selv tidligere sælge de par ure jeg havde for, at kunne få råd til mit første AP (Diveren) og jeg fortrød ikke en eneste gang! Men jeg havde heller ikke ure som ikke bare såen uden videre ikke kunne skaffes igen til ca. samme pris som de blev solgt til! Samtidig med, at jeg gik et stort skridt "op" og uret var noget dyrere end ure jeg tidligere havde ejet, lovede jeg mig selv, at uret skulle bruges... (dog med måde... jeg har jo et par beatere til det "hårde") Men jeg vil simpelthen ikke have størstedelen af mine ur-økonomi til, at ligge hjemme i boksen og kun gå med det i hjemmet! Jeg fandt heldigvis ikke noget problem ved, at bruge uret selvom det dog tiltrak sig en del brugspor!

Og jeg har endnu ikke været så følelses mæssigt bundet til et ur så jeg ikke har villet sælge det Det par ure jeg har fortrudt solgt er grunden, at de er steget en god del månederne efter salget, men til gengæld har glæden ved de "nye" ure opvejet for de ekstra kroner et senere salg har villet givet!

Så jeg ville sælge og gå efter "drømmen"... man bliver jo kun klogere ved, at have prøvet og dine ure kan jo "sagtens" fåes igen Og om det så skulle koste dig et par kilo så er du tanken klogere, hvilket kan gøre det lettere, at navigere i fremtiden

[Amehlbye]

Nej, men købt og fortrudt

[hr.holm]

Jeg har solgt og fortrudt et par gange.. for så at erhverve urene igen .., for så at finde ud af at det alligevel ikke var noget.. det koster lidt mønt ind i mellem men sådan er det... Jeg har dog ingen ure jeg savner...

jeg har også købt og fortrudt et par gange. .selv om det ikke er det dette handler om...

mvh hr.holm

[Kristofferj]

Kender du udtrykket delay of gratification? Hvis du og din familie ikke har råd til at bruge flere penge på ure, syntes jeg det er uforsvarligt at smide flere penge i puljen. Så vi må gå ud fra at "pengetanken" skal være konstant. Hvis materielle ting har en følelsesmæssig værdi for dig(det lyder det lidt til), syntes jeg du skal beholde dem, da det ikke vil være det samme ur du ville få igen, hvis du evt. skule fortryde.

Du skriver selv at du ikke tror du vil bruge et dyrere ur, da det vil være for dyrt/surt at ridse. Du har altså fundet dit max beløb, og du skriver ovenikøbet at det du har nu, er din favorit i klassen.
For mig lyder det som om du ville ønske dig noget umuligt. Nemlig et dyrere/finere ur der ikke bliver ridset af at blive brugt.

Jeg ville glæde mig over de ure jeg havde, og så bare dulme købetrangen ved at sætte mig ind i de ure jeg sigtede efter. På den måde får man lidt af det sjove ved "jagten", uden at skulle sælge børnene.

[baun]

Ja det er vel også et spørgsmål om hvor dybt man vil grave i lommerne, så ikke nødvendigvist helt enkelt.

Jeg har jo solgt og sælger gerne ure som kan genanskaffes. Jeg sælger ikke gerne vintage omegaer som jeg godt ved ikke et let at erstatte, men det er da sket. Hvis en køber er forelsket i et ur har jeg svært ved at sige nejtak til en handel.

Omvendt er salget jo basis for at kunne blive ved at købe, hvis man ikke bare kan skubbe tusindvis af kroner i ure hele tiden.

Jeg har så heldigvis ikke behov for meget dyre ure. Nærmest tværtimod. Jeg synes egentlig det er sjovt at prøve noget som samtidig har kunnet købes fornuftigt i hurtig handel eller på auktion. Mange gode overraskelser og få skuffelser har jeg haft. Og efter en tid kan uret måske sælges......

Det sidste (det der quartsur jeg viser på Omega siden) fik jeg hjem og lavet ok for under 2500 kr..... Og når jeg bliver træt af det eller en eller anden vil købe det kan det nok let koste 3500 kr...... Tror jeg .

Det er da både sjovt og underholdende. Og så får man nye bekendskaber.

Så sælg og find det næste til en god pris. Leg med urene. Du ved nu nok om det hele til at det ikke behøver koste noget. Det er da herligt

VH Baun

[jkjaers]

Jeg har stadig til gode at sælge et mekanisk ur... om det nogensinde sker ved jeg ikke, men pt. synes det helt umuligt

Når du har gjort dig så meget umage for at give hvert enkelt ur en historie er jeg sikker på at du på et ellerandet tidspunkt vil fortryde... Jeg ville vente til pengene var der eller til du blev træt af dit Panerai, som jeg umiddelbart ikke læser har nogen historie for dig, ud over at være fedt.