Tillykke med jeres nye ure
I sommers købte jeg også et rigtig flot Rothenschild ur fra timeshop24.de.
Det virkede til at være i super kvalitet og prisen var sænket med 70-80 %, så jeg følte virkelig at jeg havde gjort en god handel.
Jeg er gået med uret hver dag siden juni måned.
Da jeg havde haft uret i en måneds tid viste det sig dog at uret ikke var i vildt god kvalitet. Sekundviseren i stop-ur funktionen stoppede på minut/sekund 58 i stedet for på 00 når man trykker på reset knappen. En fejl som jeg levede ok med.
Nu er urremmen (lavet af gummi) så ved at falde af og uret er derfor ubrugeligt. Jeg kontaktede derfor timeshop24.de. Jeg skrev at mit ur er gået i stykker og hvad jeg skulle gøre for at de kan reparere det hurtigst muligt. De svarede straks at garantien ikke dækker på urremmen, undskyld.
Det sjove er bare at jeg ikke har nævnt at der var noget galt med remmen. Derfor svarede jeg at det ikke kun var remmen den var gal med, men også selve uret.
Jeg har ikke hørt fra butikken siden (en uge siden nu) og går ud fra at de bare ignorerer mig. De skilter ellers med at de har super service og garanti, men det er bestemt ikke det jeg har oplevet.
Jeg vil gerne
fraråde andre til at købe Rothenschild-ure samt at handle hos timeshop24.de.
Jeg har kontaktet rothenschild pr. e-mail og kontaktet den side som de anbefaler i brochuren som fulgte med uret. Intet svar fra nogle steder, så jeg må desværre nok ud og investere i et nyt ur.