hvor findes køb og salgsdelen til ure ?
#21
watchfreak2003 Skrev:Kan man ikke bidrage med noget som helst vedr. ure, så kan man i hvert fald ”opfinde” en ægte Morten Korch – for skrives skal der sgu’


Nu har jeg jo bidraget med ganske mange tanker og forslag i den omtalte tråd, men jeg håber ikke, at det er mig, du hentyder til - jeg skriver ikke for at skrive, men fordi jeg har noget på hjerte. Og det behøver jo ikke altid at handle om ure eller høj horologi, før det har en berettigelse !

Min pointe er blot, at det kan være sundt, at lade sig inspirere udefra en gang imellem Icon_e_smile Hvad man end mener om urdebatten.dk og de mennesker der skriver dér, så er det forhold, at der nu er dannet et urforum mere, som mere eller mindre er en kopi af dette forum, et sygdomstegn i "urtossernes verden", som det vil være dumt at ignorere.
/Peter


"The darkest places in Hell are reserved for those who maintain their neutrality in times of moral crisis" - Dante Alighieri, "Divine Comedy"
Svar
#22
Jeg har 0 problemer med vort layout - det er kun lige det med at det er så besværligt at finde vintageures salgs afdeling - det kan nok rettes uden at det hele skal moderninseres -. det er jo bare lige en tekst der hedder salg af ure eller sådan noget som man klikker på

Layout tror jeg heller ikke har nogen større betydning for mig faktisk - men det ligger også i at man gennem årene vænner sig til ting (min kone har næsten vænnet sig til mig f.eks. (eller også er hun bare blevet doven):D )
vh
Mvh. John  - Glad for ure og frisk på lidt iværksætterråd.
Besøg min blog med gode råd til iværksættere!
Besøg min blog om ure!
Svar
#23
watchfreak2003 Skrev:Naturligvis ikke dig der hentydes til – du ville ikke være i tvivl ;-]


Icon_e_biggrin Icon_e_biggrin Icon_e_biggrin
/Peter


"The darkest places in Hell are reserved for those who maintain their neutrality in times of moral crisis" - Dante Alighieri, "Divine Comedy"
Svar
#24
Jeg mente ellers det var en ret sikker forklædning Icon_redface

Urforum adskiller sig fra debatten bla. ved at have en fantastisk database for handlede ure og langt bedre køb og salg sider.

Jeg tror mange urtosser holder af at sidde og kigge på ure til salg - og for den sags skyld solgte ure.

Især nytilkommere vil have stor fornøjelse i Deres research.

Når det nu er noget som gøres klart bedre her på siderne er det jo meget, meget vigtigt "At man næsten ikke kan overse det" - Jeg mener med andre ord at der skal laves tydelige "knapper at trykke på" til salgssiderne fra alle dele af Vintageure.dk

- men også Visa Versa - for en del kommer måske ind på Vintageure via salgssiderne - og så skal det jo være næsten umuligt at overse at vi også har et "Debatforum".

vh Baun
Svar
#25
@Watchfreak

Jeg kan faktisk godt til dels forstå dig mht det du siger, at folk bare skriver for at skrive. Men man skal også huske at nye, som fx mig, simpelthen starter fra 0. Jeg ved stort set intet og derfor er det svært at bidrage med noget den første tid, indtil man lærer hvordan man kan kende forskel på de forskellige modeller fra et mærke, ved om noget er inn-house eller ej. Ting tager tid, men man skal heller ikke undervurdere folks lyst til at skrive, for det har jeg. Jeg synes det er hyggeligt at skrive med de andre, omend jeg har svært med bidrage med viden. Forhåbentlig kan jeg bidrage med andre ting i starten og så senere være med til at forklare nye, som jeg selv er, hvordan og hvad forskellen kan være på to ure.

Man skal jo også huske at byde folk velkommen i verden, og for være ærlig giver det mig ikke meget mere lyst til skrive og spørge eller deltage i debatter hvis det er sådan flertallet har det.

Derudover - og det et er henvendt til alle som læser med, må folk simpelthen droppe at lufte de negative opfattelser man har om hinanden. Det er fair man ikke bryder sig om Nielsen fra Urdebatten eller fra Svenning fra urforum, men det går ikke man krititsere forskellige personer ligeså snart chancen kommer. Dét skader mere end det gør man har to forum. En gang imellem bliver jeg overrasket over hvordan folk håndtere den her situation, på begge sider.

Og hvis jeg måtte komme med en ting som irritere mig rigtig meget ang designet: Siden er længere end forummet er. Når man fx trykker på side 2 i en tråd, så forbliver scrolleren det samme sted, som på forrige side. Det betyder man skal scrolle op igen. Jeg tror ikke kun det er min, for har tjekket det på fire computere.
Obsessed is just a word, that lazy people use to describe the dedicated!
Svar
#26
Min intention var ihvertfald ikke at skabe splid, jeg kendte ikke vejen til køb/salg (som er vigtig for mig lige nu )derfor emnet tråden . jeg har fundet linket nu så, tak
Svar
#27
@Michael

Det skal du ikke være bekymret for, bare rolig Icon_e_wink
Obsessed is just a word, that lazy people use to describe the dedicated!
Svar
#28
Citat:Og hvis jeg måtte komme med en ting som irritere mig rigtig meget ang designet: Siden er længere end forummet er. Når man fx trykker på side 2 i en tråd, så forbliver scrolleren det samme sted, som på forrige side. Det betyder man skal scrolle op igen. Jeg tror ikke kun det er min, for har tjekket det på fire computere.

Spot on.
Og hvorfor det stadigvæg er sådant... det ved jeg ikke.
Har brokket mig - allerede på "den gamle forum" og videre i årenes løb, uden at der er forændret noget.
Programmeringsmæssigt (på trods af at jeg intet ved om den slags): De store drenge på skolegården har fortalt mig at det ville være piece of cake at forændre det på en måde at man kommer altid retur i begyndelsen af siden efter brug af browserens < & > knapper.
Ellers skriver jeg under hvad Jesper nævnte: Vi skabsautister er ikke så vilde med alt omfattende fornyelser, overraskelser og deslige.... <!-- s:lol: --><img src="{SMILIES_PATH}/icon_lol.gif" alt=":lol:" title="Laughing" /><!-- s:lol: -->

Keep up the good work !

John
Mvh. John - nu under det sorte flag*.
(*Jolly Roger, ikke IS !  Icon_blink )
Svar
#29
Alle nye (og gamle) skribenter er velkommen på forum med stort og småt. Og man skal bestemt ikke være bekymret for om det er for trivielt eller banalt det man skriver om.

Vi er mange der læser det hele med glæde, så længe spørgsmål og meninger osv. udtrykkes på venlig og konstruktiv vis. For mig behøver det bestemt ikke være dybt seriøst urnørderi, men selvfølgelig skal det helst være "om ure" <!-- s:lol: --><img src="{SMILIES_PATH}/icon_lol.gif" alt=":lol:" title="Laughing" /><!-- s:lol: --> selvom små humoristiske afstikkere kan være underholdende.

Nye kan bidrage med nye og friske øjne, holdninger, vurderinger og med at stille spørgsmål.

vh Baun
Svar
#30
Oprindeligt havde jeg planlagt, at lade ”de første hundrede dage” gå, før jeg gav udtryk for nogle refleksioner over dansk ur interesses nye muligheder.

Princippet om en vurdering efter ”de første hundrede dage” er godt og sundt, da det i høj grad sætter en i stand til at reagere på indhold, frem for – ureflekteret, at reagere på form.

Min ureflekterede reaktion kom om aftenen d. 2. december 2011, hvor jeg forventningsfuldt sætter mig til skærmen og Urforum.
Det skulle vise sig, at blive aftenen uden trafik på Urforum.
En (for mig velbevaret) hemmelighed, var afsløret: Urdebatten.dk var etableret på nettet – en forpremiere før den officielle start d. 27/12.

Mine øjeblikkelige reaktioner (som hverken jeg selv eller andre kan bruge til noget som helst) var naturligvis, skuffelse, vrede, raseri og såret forfængelighed.
Disse umiddelbare sindstilstande, indtraf naturligvis over så tydeligt, at have fået mit virke som moderator stukket op i ansigtet som årsag til etablering af et helt nyt forum.

Ved pludselige og uventede hændelser, er det ofte godt at tælle til hundrede, eller at vurdere efter ”de første hundrede dage”.
Det blev så min beslutning, og mens jeg ”tæller til hundrede”, har jeg indtaget adskillige ruller:
İmage
… en mageløs spise.
Gumleriet på denne udsøgte spise, har givet mig anledning til ”at tænke ind i boksen”.
Ja det er ganske vist moderne, at ”tænke ud af boksen”; men denne metode kræver ultimativt, at det der ligger i boksen skal forkastes.

For mig at se, er det i høj grad nyttigt at vurdere, om der ”inden i boksen” findes kvaliteter, der er uopdyrkede, er blevet negligeret, overset eller blot ikke påskønnede.
Med andre ord, det hurtige træk, ”at tænke ud af boksen”, medfører risiko for, ”at smide barnet ud med badevandet”.

Eftertænksomheden og ræsonnementerne, har taget udgangspunkt i spørgsmålet, ”Hvad er formålet med vintageure’s brugerforum?”.
Beskrivelsen fremgår på hovedsiden og i forummets bekendtgørelser som; Forum for diskussion af kvalitets ure.
Ordet ”debat” fremgår ikke.

Den ureflekterende læser, vil nok udbryde, at det da kan være lige meget, om det er en debat eller en diskussion.
Ganske vist roder vi sprogfornægtende danskere rundt i termerne, og anvender dem i ”en pære vælling”. Det er ”usmart”.

Ordet diskussion kommer af latin discussio, der egentlig betyder at ryste frem og tilbage. (altså at endevende).
Målet for en diskussion er altså ikke at vinde, men at belyse en sag fra flere sider.
Derfor kan du roligt glemme ord som ‘enig’ og ‘uenig’ i denne sammenhæng. - Diskussion. def.

Et (for mig) strålende eksempel på en vellykket diskussion er: hm - kendte vi den? – hvortil den debatlystne siger: ”Jamen - der var jo ikke nogen, der var uenige. Så har det da ikke noget at gøre med en debat!”.
… selvfølgelig ikke – for der var netop tale om en diskussion, hvor deltagerne bragte fragmenter af viden til tråden, hvorefter ”brikkerne klikkede”, og vi i fællesskab kunne sige:
”Aha – det var altså sådan det hang sammen. Godt at vi fik styr på den krabat”.
Det var en forløsende synergi effekt, hvor deltageres enkeltbidrag bliver til noget meget større end den umiddelbare sum af de ”tilbragte stumper”.
Det smukke er, at forummets kollektive viden fik et kvantespring – Åhh jeg var lige ved at gøre i bukserne af fryd. Icon_e_wink

Det kan den debatlystne måske ikke forstå; men lad os så se på, hvordan debatten adskiller sig fra diskussionen.

En debat er; i forhold til diskussionen - i højere grad en løbende holdnings tilkendegivelse, bedst kendt fra TV konceptet i form af den generelle ”samfundsdebat”, ”folketingsdebat” osv.
Med det netop afholdte folketingsvalg in mente, er også ”partilederdebatterne” meget karakteristiske for denne form.

En debat indeholder (naturligvis) også nogle af diskussionens elementer, i form af fakta og kendsgerninger; men adskiller sig ved sit holdningsmæssige, retoriske eller ”performance” mæssige indhold.
Så snart en partilederdebat var afholdt, flød dagspressen over med analyser og afstemninger om ”hvem har vundet debatten?”.

Analytikerne kastede sig over spørgsmålene, ”Havde hun en tillidsvækkende spadseredragt på?” – ”Var han ikke lidt tøvende, og med lidt sved på overlæben” og ”Slipset var bundet skævt over en krøllet skjorte”.
Med de afholdte debatter i forbindelse med folketingsvalget, vil jeg konstatere, at den charmerende, retorisk begavede og lynhurtige debattør kan vinde en debat, oven i købet med udsagnet: ”to plus to er lig med fem”….
… mens den usikre, ham med sved på overlæben og den tørre form, kan tabe debatten ved at påstå, at to plus to er lig med fire.

La’ nu vær’ med at udbryde, ”Det er jo en vild overdrivelse” – for det er det altså ikke.
Jeg har med velberåden hu sat sagen på spidsen med en høj grad af overdrivelse; men ikke en vild overdrivelse.

I det ovenstående ligger ingen værdi domme, at den ene form skulle være bedre end den anden.
Jeg er selv en hund efter at deltage i diskussioner, og gør det glad og gerne på Urforum.
Når jeg er debatlysten, skriver jeg et debatindlæg, til en af aviserne jeg abonnerer på. Men at debattere et ur? – Helst ikke.

Betyder det så, at der ikke må ”snige sig en debat” ind på Urforum? – Jo naturligvis og meget gerne.
De hurtige, uforpligtende indlæg, der baserer sig mere på det umiddelbare og holdningsprægede end på det nøje analyserende – er jo ganske forfriskende.

Men debatten (på Urforum) har nogle gange haft karakter af, at man besværer (endog brokker) sig over, at nogle foretrækker ”at diskutere tandhjul og dokumentation”.
Det sidste var nu oprindeligt ”tænkt ind i boksen”, som formålet med Urforum.

Tilsvarende forudser jeg da, at der af og til vil ”snige sig en (egentlig) diskussion” ind på Urdebatten, til stor forfriskelse for den sides publikum.
Men at man der - i øvrigt gerne ser sig fri for ekstraordinært ”nørdede” indlæg á la ”Kronometergangens velsignelser i forhold til CoAxialgangen”.

Under alle omstændigheder nytter det ikke, at Urforum’ere hælder vand ud af ørerne over, at der er etableret en side, med en anderledes hensigtserklæring.
Det er urimeligt at kræve/ønske, at brugere skulle blive på Urforum, såfremt de føler sig bedre tilpas på Debatten.
Såfremt man stadig ”klynker” over medlemsafgangen, hedder hjælpemidlet:
İmage
… tag bare fra. Jeg har stadig et lille lager. – Og de hjælper.

Hvad angår det generelle danske debat- og diskussions niveau, er jeg stort set på linie med Kresten Schultz Jørgensen’s indlæg:
Lektor: Studerende skriver og ræsonnerer som 11-årige, der er blandt de 10 mest debatterede indlæg i Politiken i 2011.

En af Kresten Schultz Jørgensen’s pointer er de elektroniske medier. Disse medier har fremmet udviklingen i 2 afgørende retninger:
#1. Deres begrænsede format og kapacitet medfører afsnuppelser, forkortelser og udsagn i SMS eller telegramstil.
#2. Nutidens uhyre lette og umiddelbare tilgang til at udtrykke sig skriftligt, medfører at mange utrænede eller endog uformående deltager.
En eventuel debat (eller endog en diskussion) om Kresten Schultz Jørgensen, bedes dog oprettet som en selvstændig tråd i ”Off Topic”.

Angående den lette og ubesværede adgang til nettet.
Det ligger i tiden, at befinder man sig pludseligt overfor et fænomen, der afføder spørgsmålet, ”Hvad er nu det” – så er reaktionen, at ”Jeg spørger lige på nettet”.
Det skal man naturligvis være særdeles velkommen til, for det er på den måde kommunikation og nye sociale sammenhænge opstår, og ligeledes måden hvorpå viden og indsigt etableres.

Der er dog ”et aber dabei” – det ureflekterede og umiddelbare ”hovsa” spørgsmål, f.eks. ”er et quartz-ur automatic?”, har vi set alt for ofte.
Google giver ofte svar på mange umiddelbare spørgsmål, ligesom søgning på et gammelt interesseforum, som Urforum, giver 2155 træffere på ”automatic”.

Et godt spørgsmål har karakteren, jeg har rendt panden ind i en mur, under afklaring af spørgsmålet: ”Hvad er ………….?”.
På siden "svar_på_dit_og_dat", er det forklaret; men uden at jeg forstår det. Kan nogen hjælpe?

Med venlig hilsen – Geodoc
Svar




Brugere der kigge i denne tråd: 1 gæst(er)