29-10-2011, 03:21 PM
Jeg har gået og ventet i spænding på et ur, som blev afsendt i torsdags fra UK. Af track og trace nummeret kunne jeg i aftes se, at uret var ankommet til Danmark. Min glæde var altså stor, da jeg stod op her til morgen, for uret burde ankomme med posten idag. Af tracking nummeret kunne jeg imidlertid se, at uret stadig blot var registreret som "Ankommet til Danmark" her til morgen
Lidt op ad formiddagen blev jeg ringet op af Kim fra Post Danmark i Odense, som stod med min pakke i hånden. Den var blevet fejlsorteret, kunne han oplyse. Han spurgte, om han kunne aflevere pakken hos mig idag
OM han kunne
Ja, det måtte han meget gerne, og efter et par timer, havde jeg pakken i hånden efter et hurtigt møde med Kim
Se dét kalder jeg service
Alle kan fejle, men at man retter op på fejlsorteringen SÅ hurtigt og effektivt, DET er jeg meget imponeret over
Stor ros til Kim fra Post Danmark i Odense
Se dét kalder jeg service
De venligste hilsner, John

![[-]](https://urdebatten.dk/images/collapse.png)