....... uddrag af hvad Kim T Skrev:Jeg ville ikke være i tvivl
/................
JLC´en SUPER fed og klart et ur JEG ville vælge fremfor PO´en til hver en tid.
/................
Det er klart et step op ad den horologiske stige IMHO, og så er det en perfekt størrelse.
Hvis du skulle være i tvivl, SÅ VILLE JEG GØRE DET UDEN AT BLINKE......
Vi ses i Nyborg 
... uddragene er af et klart og velbegrundet indlæg, som man næppe kan være grundlæggende uenig i.
Til trods for "manglende uenighed", eller i hvert fald ikke særlig stor uenighed, vil jeg belemre forum med en egen erfaring om emnet.
Jeg skal lige forudskikke, at min erfaring ikke er universel, eller på nogen måde påberåber sig karakter af endelig sandhed; men blot er en
egen erfaring, som jeg hermed deler.
Det drejer sig om erfaringen med
dette ur, der nu er sat til salg
Nu er det muligt, at medlemmer af "den sure front" vil bemærke, at det er for at eksponere mit ur, der er sat til salg andetsteds;
.... men hertil er blot at sige, at det så sandelig også
har været korrekt annonceret på Vintageure, hvor kun hundehoveder og fedtede krejlere henvendte sig med tilbud om, "at hjælpe mig af med uret for en symbolsk sum".
Nu er uret så eksponeret på en international auktion, hvor jeg er sikret et beløb lidt mindre end startbuddet, da auktionshuset køber uret, i tilfælde af manglende bud.
Om uret er at sige, at det er(var) min horologiske højdespringer.
Det har
alt i form af ædle metaller (18K guld og platin), et helt specielt og elaboreret kolonnehjulsværk og dekorationer og finishering helt ude i værkets mindste afkrog.
Det er fremstillet i 99 nummererede eksemplarer, med håndsyet alligatorrem og 18K guld foldespænde, er kronometerjusteret i 5 positioner og har alverdens certifikater, papirer og luksusbokse...
... og hvad gik så galt?
# Uret har fra start forekommet mig for "fint". Jeg føler hverken at have statur, kultur, klæder eller personlighed til at bære et sådant ur.
# Min kalender indeholdt maks. 1 anledning pr. 2 år til at bære det.
# Min skræk for at skramme det dyre ur, oversteg langt spænding og fornøjelse ved at bære et så enestående ur.
# Den i uret bundne kapital var alt for stor, i forhold til hvad jeg vil min ursamling.
... det var altså et øjebliks besnærelse af det helt enestående og "horologisk højdespringende ur", der viste sig... "slet ikke at være mig".
Jeg vil gøre Kim T's ord til mine: "Hvis du skulle være i tvivl,
SÅ VILLE JEG GØRE DET UDEN AT BLINKE......"
.... dog med tilføjelsen...
"såfremt du er sikker på, at du vil et trin op ad den horologiske stige".
Det er min erfaring, at et horologisk mere ædelt, eller højere beliggende ur - ikke behøver være mere interessant eller vedkommende.
Det er muligt, at jeg nu får skæld ud, og får at vide, "at sådan kan man slet ikke se på det"
- og det er vi helt enige om. Men nu var det heller ikke MAN, der så på det. Det var MIG.
Med venlig hilsen - Geodoc