Diagram og brugervejledning for "L M Ericsson, tidkontroll,
#1
Hej.
Jeg har været heldig, at købe et "L M Ericsson Tidkontroll, Type: KA 102/105 serienummer: 375"
Inde i uret står der: 24 volt. Så det må jo være arbejdsstrømmen.
Jeg vedhæfter billeder af uret. Men jeg vil være meget taknemmelig, hvis en i dette forum, skulle ligge inde med en manual, brugervejledning, diagram for dette ur.
Uret minder mig meget om det der i sin tid drev skoleklokken i Skuldelev-Selsø Centralskole, da jeg gik på denne i ´58- ´65.
Men det kan vel også have drevet en fabrikssirene?

Med venlig hilsen
Per Lønborg
30 64 48 01[attachment=2]<!-- ia2 -->PICT0001 (2).JPG<!-- ia2 -->[/attachment][attachment=1]<!-- ia1 -->PICT0004 (2).JPG<!-- ia1 -->[/attachment][attachment=0]<!-- ia0 -->PICT0005 (2).JPG<!-- ia0 -->[/attachment]
Svar
#2
Hej.
Ja det kan da godt passe at det er et magen til det du husker fra din skolegang.
Uret har ringekreds så det har sandsynligvis været fra en skole, om du kan finde en brugervejledning....tja.... Icon_question Icon_question Icon_question
Det bliver ikke let, men det er rigtigt at de skal have 24v DC-spænding (kan ikke huske hvor mange ampere der skal til for at trække bi-urene) og 220v AC-spænding. Pas forøvrigt på kviksølvs-kontakterne, de kan sikkert ikke fås mere, tjek om der er forbindelse/nok kviksølv i rørerne.
Muligvis kan en ældre elektriker hjælpe dig videre, en der har haft med den slags ure at gøre....
Jeg kan desværre ikke hjælpe dig med mere da jeg ikke ved hvor i DK du bor...... IGEN, IGEN Icon_rolleyes
Der er næppe noget i verden en mand ikke kan lave lidt dårligere, og sælge lidt billigere.
Den som alene ser på prisen, er denne mands lovlige bytte...
John Rusel 1819-1900

Instagram: https://www.instagram.com/denrigtigeurmager/

Mvh
Lars

Svar
#3
Hej Lars.
Jeg bor i Brande (Kærby), i midtjylland.

Hilsen
Per
Med venlig hilsen
Per Lønborg

"Intet er umuligt! Det umulige tager blot lidt længere tid"
Svar
#4
Oh. Det ser spændende ud! Icon_cool

Er det ikke af den type, hvor pendulet aktueres af en elektromagnet når svingningerne bliver for små? Og pendulet der så driver viserne via et tandhjul, der skubbes?
(Altså omvendt af et ur med lodder eller fjeder)

Som Lars siger, så er uret beregnet til at drive slave-ure. Altså et hoved-ur eller master clock på engelsk. Så kan alle urene på fabrikken, skolen mv. vise samme tid.

Da jeg ikke har været i nærheden af et der minder om pågældende skal jeg undlade at udtale mig skråsikkert om noget som helst, men vil egenligt blot sige at det faktisk ikke burde være så vanskeligt at finde ud af urets funktioner for én der er vant til elektronik/elektromekanik og kan betjene et multimeter. Hvis det er som jeg tror det er så er der jo ikke en eneste transistor i det ur, ren elektromekanik af den gamle skole.

Men rigtig flot ur!
Og så er der endda også lidt guf for tekniknørder at snakke om ang. værket. Det er jo ikke bare et tarveligt 50 hz synkronværk eller alm. vægur.

Btw. kviksølvskontakter kan stadig fås de rigtige steder som NOS eller genbrug. Oplagt er selvfølgelig eBay og de er da stadig til at betale, men også auto-ophyggere har dem. De blev/bliver(?) brugt bl.a. til bagagerumsklappen til lyset. Men om de lige passer til pågældende ur er jo så en helt anden snak. Men nok ingen tvivl om at det er sjovere ikke at ødelække de originale, for selvom man kan lave noget der kan bruges så vil det nok være noget med selv at lave beslag og lign. og det er jo ikke så originalt igen Icon_e_wink
Mvh Morten
- Et skibschronometer? - Når man ikke kun sejler i sin egen sø!


Svar
#5
Hej igen.
Per har skrevet en PB til dig, og så finder vi nok sammen.
Med hensyn til kviksølvskontakterne er de jo lidt specielle, hvis det er kviksølvskontakter i dette ur. Der er to og de vender strømmen, forstået på den måde at den ene minutimpuls har det plus i den ene ledning og minus i den anden, næste minutimpuls er så omvendt... dette får viserne til at hoppe et minut pr. gang. Let og lige til.
L.M. Ericson lavede hovedure der blev trukket af en fjeder det selv trak op når tid var eller når det gav impuls til biurene, og gangkonstruktionen var en ganske alminedlig Graham-gang, men i en dejlig kraftig konstruktion... Icon_e_biggrin
Det McAllan er inde på findes også, men er dog nok ikke så almindelige, som Graham-gangen, jeg ved at min læremesters far lavede nogle selv i eget navn K P står der på skiven. Et sådant ville jeg gerne selv have, det blev fremtrukket af et pendul der, når svingningen blev for lille lukkede en kontakt der så gav spænding til en spole, der så trak eller frastødte en magnet, der er monteret på pendulet. Nemt og lige til...
Selv har jeg haft et lille L.M. Ericson hovedur med kviksølvskontakter, det fungerede ganske fortrindeligt. Komplet med biur og stempelur, så der kunne stemples ind når man kom hjem.... <!-- s:lol: --><img src="{SMILIES_PATH}/icon_lol.gif" alt=":lol:" title="Laughing" /><!-- s:lol: --> <!-- s:lol: --><img src="{SMILIES_PATH}/icon_lol.gif" alt=":lol:" title="Laughing" /><!-- s:lol: --> <!-- s:lol: --><img src="{SMILIES_PATH}/icon_lol.gif" alt=":lol:" title="Laughing" /><!-- s:lol: -->
Der var ringekreds på det så HVIS, kunne man sætte en sirene på når man skulle op. Bedre vækkeur findes ikke.... Icon_e_surprised
Der er næppe noget i verden en mand ikke kan lave lidt dårligere, og sælge lidt billigere.
Den som alene ser på prisen, er denne mands lovlige bytte...
John Rusel 1819-1900

Instagram: https://www.instagram.com/denrigtigeurmager/

Mvh
Lars

Svar
#6
McAllan Skrev:Er det ikke af den type, hvor pendulet aktueres af en elektromagnet når svingningerne bliver for små? Og pendulet der så driver viserne via et tandhjul, der skubbes?
(Altså omvendt af et ur med lodder eller fjeder)

Jeg tror nærmere det er en remontoir, som drives af en motor eller relæ.... Meget typisk mekanisme til hovedure, fra den tid. (og en del andre elektromekaniske ure)

Det er formentlig produceret af Moser-Baer i Schweiz, for LM Ericsson.

Jeg misunder folk med hovedure. Jeg skal have fundet et Telefonbau und Normalzeit hovedur, til mit eget uranlæg.
Svar
#7
@ Lars og RuneS

Der kan man bare se...
Jeg troede den type der aktuerede pendulet var rimeligt almindelige, men var da godt klar over begge principper findes.

Det er i hvert fald sådan en konstruktion jeg selv ville lave. De alm. gangtyper "lider" jo lidt af at metalflader under spænd glider mod hinanden omend da rigtigt vedligeholdt så har de jo vist sig at være særdeles holdbare.

Apropo det med at vende impulsen til slave-urene. Det er jo efter samme princip som kvarts ure i dag - en-polet stepmotor.
Det ærgrer mig jeg gav et slave-ur væk jeg havde Icon_cryEt engelsk "Synchrome" eller noget i den stil, husker ikke lige stavemåden. Der var princippet en elektromagnet der tiltrak en plade. Den var ligeglad med polariteten og trækkeafstanden kunne justeres så det kunne gøre med både halv og hel minuts impulser.
Men det var selvfølgelig før det vrimlede med små nemme og billige quartz/DCF-77 hovedure beregnet til drift af ét slave-ur Det havde været sjovt at have hængende i dag selvom masteruret ville være kedeligt. Og det ærger mig da også at man jo selv med lidt snilde nemt kunne lave et med et par CMOS kredse eller en lille bitte magnet monteret på sekundviseren på et quartz-værk og én eller to hall-effect switche efterfulgt af en simpel buffer, hvis man er doven (reed relæer ville bare trække i magneten og kræve for stor magnet og de typiske quartz-værker er jo ikke stærke).
Mvh Morten
- Et skibschronometer? - Når man ikke kun sejler i sin egen sø!


Svar
#8
Noget tyder på, at det er et rigtig sjovt (interessant) ur, jeg har fået fingrene i. Tak for jeres kommentarer, indtil videre.
Jeg går faktisk med planer om, at bruge det som værkstedsur, hvis det kan komme til, at virke igen.

Jeg har bemærket at, på det tandhjul, der sidder "under" urskiven, er der taphuller i. Der sidder også tapper på tandhjulet. Det m å værte der man indstiller "signaltiden"[attachment=2]<!-- ia2 -->PICT0015.JPG<!-- ia2 -->[/attachment]

Jeg har også taget et par billeder af "indmaden"[attachment=1]<!-- ia1 -->PICT0012.JPG<!-- ia1 -->[/attachment][attachment=0]<!-- ia0 -->PICT0011.JPG<!-- ia0 -->[/attachment]
Med venlig hilsen
Per Lønborg

"Intet er umuligt! Det umulige tager blot lidt længere tid"
Svar
#9
McAllan Skrev:Det er i hvert fald sådan en konstruktion jeg selv ville lave. De alm. gangtyper "lider" jo lidt af at metalflader under spænd glider mod hinanden omend da rigtigt vedligeholdt så har de jo vist sig at være særdeles holdbare.

Der er da også friktion involveret når pendulet skal presse viserværket frem. Icon_question

Personligt tror jeg at en gangtype som grahamsgangen er så udbredt i regulatore, stueure, industri osv. fordi den har en godt kompromis af præcision, holdbarhed og vedligeholdelseskrav.

Man ser jo ure i dag der har gået 100+ år, og hvor hævefladerne skal poleres let (evt. justeres), og gangen fungerer igen som da den var ny. Jeg ved ikke hvor godt den anden type ville fungerer over tid, og hvordan friktionen er. Jeg har aldrig overvejet at bygge noget lign. så har aldrig regnet på det. Måske man skulle det en dag med havde lyst og lidt tid tilovers? Icon_e_smile
Svar
#10
RunesS Skrev:
McAllan Skrev:Det er i hvert fald sådan en konstruktion jeg selv ville lave. De alm. gangtyper "lider" jo lidt af at metalflader under spænd glider mod hinanden omend da rigtigt vedligeholdt så har de jo vist sig at være særdeles holdbare.

Der er da også friktion involveret når pendulet skal presse viserværket frem. Icon_question

Det er rigtigt at friktion kan man aldrig undgå. Men det er ikke friktion under spænd, hvilket var det jeg mente. På samme måde som et kvarts-ur i dag heller ikke er under spænd. Der er kun den belastning på tandhjul og lejer som rykket og det at drive viserne frem giver. Og den er væsentlig mindre end noget der er under spænd af en fjeder eller lod.

Jeg er på ingen måde ude og at sige at de klassiske gangtyper er dårlige. Blot at jeg synes aktuering af pendulet med elektromagnet er et interessant og spændende princip. Og det er jo kun muligt at lave med elektricitet.
Rigtigt så er der nok noget slid på kontakter i stedet (kontakter under belastning slides), men også det kan man minimere ganske meget hvis man vil (men det falder vist uden for denne tråd at beskrive <!-- s;) --><img src="{SMILIES_PATH}/icon_wink.gif" alt=";)" title="Wink" /><!-- s;) -->)
Mvh Morten
- Et skibschronometer? - Når man ikke kun sejler i sin egen sø!


Svar




Brugere der kigge i denne tråd: 2 gæst(er)