Uha uha! Baun. - Det er jo både en gyser og en solstrålehistorie.
... men først og fremmest en god illustration af samlerens evige(?) kval om, hvor man finder interesse i at brede sig, og hvor det er interessant at fokusere.
Når man først er blevet grebet af den grundlæggende interesse for ure, kommer man jo ofte ud for, at der viser sig et ur, der er smukt, kønt, interessant, sjældent, et godt køb, charmerende osv. osv.
.... og inden man får set sig om, har man købt det, uden særlige overvejelser om, hvorvidt det passer ind i helheden.
Når man, i en stille stund, sidder og kigger ud over samlingen kan det falde i øjnene, at den er ved at blive "et spredeskud", eller at eksemplarerne "er næsten i samme boldgade".
Så jeg opfatter dine overvejelser som noget i retning af, både at bevare fokus; men samtidig sikre en vis diversitet. En øvelse jeg slet ikke misunder dig.
Jeg er slet ikke i tvivl om, at du nok skal få "destilleret" samlingen til er delikat niveau, - du er jo både dygtig til at købe og sælge.
For mit eget vedkommende har jeg været igennem lignende overvejelser, der så har den lille "krummelyre", at jeg er god til at købe, og elendig til at sælge.
I salgssituationen bliver jeg så benovet over, at nogen viser interesse for hvad jeg har til salg, at køber kun behøver få overtalelsesgaver, før jeg har "foræret" uret bort.
Joeh - for at undgå situationen "salg", har jeg været vidt omkring, hvordan samlingen kunne struktureres, for at have en vis sammenhæng, eller i det mindste en linie, som jeg selv stod for.
Da "bacillen først havde fat", var der en kortvarig periode, hvor det bare gjalt om at "rage" så mange spændende ure til sig, som muligt.
Men inden det gik helt over gevind, meldte reflektionen sig, og målet blev indstillet på at samle alle Mark-Speedmasters.
Under dette forehavende, gik det smerteligt op for mig, at så skulle jeg også anskaffe denne:
Speedmaster Professional Mark III - et ur, der ligger i Omega's top 5 over kiksede ure.
Mark III er, gennem mine briller, en besynderlig og aparte fætter. Uret er ikke særlig stort; men tårnhøjt, hvilket medfører et højt beliggende tyngdepunkt.
De flestes erfaring med uret er noget i retning af, "Det var dog utroligt, som det "dalrer" på armen".
Med andre ord et ur, der passede godt ind i den lagte linie; men som ikke opfyldte det daværende krav om, at jeg ville gå med alle mine ure, og at det skulle føles inspirerende og bekvemt at bære uret.
I mellemtiden blev jeg stærkt inspireret af Willy's mange indlæg om, hvor uinteressant Omega er, i forhold til de utroligt mange langt fornemmere ure, der findes.
Indlæggene inspirerede til at gå i dybden og stille spørgsmålet, om elendigheden virkeligt er så markant.
Det pirrede selvfølgelig min nysgerrighed, at Omega i et 60 års retrospektivt perspektiv skulle være gået fra at lave verdens bedste ure - til at være aldeles håbløse.
... en nøjere granskning afslørede, at udsagnet om ikke er vrøvl, så i det mindste alt alt for letkøbt.
Det gav anledning til en ny definition af, hvad samlingen skulle illustrere. - I stedet for uret eller modellen som centrum, blev det i højere grad med Omega's industrihistorie som rød tråd.
Hensigten er herefter at samle nogle markante og repræsentative ure/kalibre, der beskriver Omega's historie.
Ligesom Tyskland ikke kan skrive sin historie uden at berøre en tragisk epoke fra 30'erne til 1945, kan Omega historien heller ikke skrives uden eksempler på fiaskoer og fejlgreb.
Som det ses, ligger denne linie en kende borte fra en "gængs" samler definition, hvor samlingen skal være så ædel, fornem og med så sjældne eksemplarer som muligt.
Den revurderede samlerlinie gør det ikke specielt mindre kostbart. Det er ganske vist utroligt billigt at anskaffe mange af Omegaerne fra "lav kvalitets årene".
Til gengæld er de særlige højdespringere fra disse år aldeles rasende kostbare.
Det stod også klart, at med denne samler definition, måtte der uundgåeligt tilflyde nogle egentlige samlerure, der ikke kunne deltage i almindeligt brug.
Et godt eksempel er:
Constellation TimeComputer III
... et "tohåndsbetjent" armbåndsur, der i brugsmæssig komfort langt overgås af et lommeur, eller for den sags skyld en mobiltelefon - de kan begge oplyse om tid, ved en eenhåndsbevægelse.
Et andet samlerur er:
Speedmaster Professional Quartz ref. 186.0004 -
mere info
Uret er i nylignende tilstand, med beskyttelseslak på bagkassen, og bruges ikke.
Ligeledes et samlerur:
Speedmaster Broad Arrow Enamel LE.
Det giver sig selv, at et ur i 18K rødguld og fremstillet i 99 eksemplarer, ikke anvendes "i forbindelse med rensning af tagrender".
Værket er designet af Omega og produceret af Frederic Piquet, hvilket får luksus horologen til at udbryde: "Jamen så er det jo ikke et inhouse værk!".
... det sidste er en konstatering, der efterlader mine forskellige kropsvæsker aldeles temperatur upåvirkede.
Således kommet på rundtur i Omega historien, har jeg også været om ad dette:
... et nydeligt ur med kaliber 19 CHRO, leveret af firmaet Louis Brandt & Frere i 1898.
Kaliber 19 udvikledes i 1894 under produktionsnavnet "Omega". Det blev en så formidabel succes, at firmaet officielt tog navnet Omega i 1904.
I den "anden ende af historien" har jeg også været om ad denne:
... det drejer sig om "storebror" til mit Marine Chronometer armbåndsur.
MegaQuartz Marine Chronometer - var det vindende af 26 andre fabrikater i konkurrence om levering til den franske flådes atomslagstyrke. - Kaliberen er 1525 VEGA, der arbejder på 4,19 MHz.
Smukt? - Nej ikke særligt; men en uomgængelig "milestone" i Omegahistorien.
Betragter man de nye tiltag og nyheder i horologien, lyser Audemars Piguet's nye smøringsfri escapement betydeligt op.
- Det er udviklet på direkte foranledning og inspiration fra Omegas/George Daniels CoAxiale escapement.
Der konstateres af og til en holdning, at når det er AP, så er det ædelt og fornemt; men hvis det er Omega, så er det noget pangel.
Denne holdning er dog aldeles forbeholdt dem, der ikke er hjemme i deres Omega historie.
Som det fremgår, kan man komme vidt omkring, hvor man vil hen med sin samling. Det er nødvendigvis ikke mit håb, at nogen føler sig inspireret; men i hvert fald, at der etableres forståelse for:
... at Geodoc's samling ved en overfladisk betragtning kan ligne et fastelavnsris. Der
er faktisk en rød tråd.
Har man svært ved at se dette, fortæller jeg glad og gerne ved vores næste GTG eller UR11.
Held og lykke med dit forehavende Baun. - Det er altid godt at give samlingen en eftertænksom behandling.
Med venlig hilsen - Geodoc