Back to basic
#1
Min Omega samling er jo skabt over de sidste 5-6 år.

80 ure godt og vel er det blevet til.

Det startede med dressurene med hovedvægt på Constellation og gerne guldure. Så var der en periode hvor også dykkere og sportsure kom i fokus.

Perioden 1945 - 1970 (altså stoppe lige før 1xxx værkerne) blev også udviddet med et par senere.

Nu vil jeg lidt tilbage. Dressure og kun med "in house" værker. Det er dybest set disse ure jeg faldt for og det er også disse ure jeg nyder mest på armen. Skal jeg have noget mere tool på, vil det istedet være fra IKON-serien som udbygges sideløbende. Rolex Sub. Omega Speedmaster, Breitling Navitimer osv.

De første 2 ure er derfor skippet videre:

Mærke og model: Omega Seamaster Automatic Chronograph

Årgang: 1972
Kasse: ”Barrel Shape” kasse med mat slibning i renoveret stand.
Højde: 15,1 mm
Diameter: 38 mm uden krone
Skive: sort med hvid T-skala og usædvanlig spændende subdails og visere i flot stand
Rem: Original Omega lænke
Caliber: Automatic 1040
Caliber nr.: 34258885
Ref. Nr.: ST 176.0007


İmage
İmage
İmage
İmage

Beskrivelse:

Mærke og model: Omega Seamaster Automatic Chronograph JEDY

Årgang: 197x
Kasse: ”tonneau” kasse i renoveret stand.
Højde: 15,2 mm
Diameter: 42 x 49 mm
Skive: Mørk blå med 2 sorte subdials og datofelt, T-skala og visere i flot stand
Rem: Original Omega lænke 1162
Caliber: Automatic 1040
Caliber nr.: 3xxxxxxxx
Ref. Nr.: 176.005
Regning fra Omega for total renovering haves

İmage

İmage

İmage

İmage

İmage

og gid Deres nye ejere må nyde dem og værdsætte dem for de er begge super herlige Omega Vintage ure......

vh Baun
Svar
#2
Uha uha! Baun. - Det er jo både en gyser og en solstrålehistorie.
... men først og fremmest en god illustration af samlerens evige(?) kval om, hvor man finder interesse i at brede sig, og hvor det er interessant at fokusere.

Når man først er blevet grebet af den grundlæggende interesse for ure, kommer man jo ofte ud for, at der viser sig et ur, der er smukt, kønt, interessant, sjældent, et godt køb, charmerende osv. osv.
.... og inden man får set sig om, har man købt det, uden særlige overvejelser om, hvorvidt det passer ind i helheden.
Når man, i en stille stund, sidder og kigger ud over samlingen kan det falde i øjnene, at den er ved at blive "et spredeskud", eller at eksemplarerne "er næsten i samme boldgade".

Så jeg opfatter dine overvejelser som noget i retning af, både at bevare fokus; men samtidig sikre en vis diversitet. En øvelse jeg slet ikke misunder dig.
Jeg er slet ikke i tvivl om, at du nok skal få "destilleret" samlingen til er delikat niveau, - du er jo både dygtig til at købe og sælge.

For mit eget vedkommende har jeg været igennem lignende overvejelser, der så har den lille "krummelyre", at jeg er god til at købe, og elendig til at sælge.
I salgssituationen bliver jeg så benovet over, at nogen viser interesse for hvad jeg har til salg, at køber kun behøver få overtalelsesgaver, før jeg har "foræret" uret bort.
Joeh - for at undgå situationen "salg", har jeg været vidt omkring, hvordan samlingen kunne struktureres, for at have en vis sammenhæng, eller i det mindste en linie, som jeg selv stod for.

Da "bacillen først havde fat", var der en kortvarig periode, hvor det bare gjalt om at "rage" så mange spændende ure til sig, som muligt.
Men inden det gik helt over gevind, meldte reflektionen sig, og målet blev indstillet på at samle alle Mark-Speedmasters.
Under dette forehavende, gik det smerteligt op for mig, at så skulle jeg også anskaffe denne:

İmage
Speedmaster Professional Mark III - et ur, der ligger i Omega's top 5 over kiksede ure.
Mark III er, gennem mine briller, en besynderlig og aparte fætter. Uret er ikke særlig stort; men tårnhøjt, hvilket medfører et højt beliggende tyngdepunkt.
De flestes erfaring med uret er noget i retning af, "Det var dog utroligt, som det "dalrer" på armen".
Med andre ord et ur, der passede godt ind i den lagte linie; men som ikke opfyldte det daværende krav om, at jeg ville gå med alle mine ure, og at det skulle føles inspirerende og bekvemt at bære uret.

I mellemtiden blev jeg stærkt inspireret af Willy's mange indlæg om, hvor uinteressant Omega er, i forhold til de utroligt mange langt fornemmere ure, der findes.
Indlæggene inspirerede til at gå i dybden og stille spørgsmålet, om elendigheden virkeligt er så markant.
Det pirrede selvfølgelig min nysgerrighed, at Omega i et 60 års retrospektivt perspektiv skulle være gået fra at lave verdens bedste ure - til at være aldeles håbløse.
... en nøjere granskning afslørede, at udsagnet om ikke er vrøvl, så i det mindste alt alt for letkøbt.

Det gav anledning til en ny definition af, hvad samlingen skulle illustrere. - I stedet for uret eller modellen som centrum, blev det i højere grad med Omega's industrihistorie som rød tråd.
Hensigten er herefter at samle nogle markante og repræsentative ure/kalibre, der beskriver Omega's historie.
Ligesom Tyskland ikke kan skrive sin historie uden at berøre en tragisk epoke fra 30'erne til 1945, kan Omega historien heller ikke skrives uden eksempler på fiaskoer og fejlgreb.

Som det ses, ligger denne linie en kende borte fra en "gængs" samler definition, hvor samlingen skal være så ædel, fornem og med så sjældne eksemplarer som muligt.
Den revurderede samlerlinie gør det ikke specielt mindre kostbart. Det er ganske vist utroligt billigt at anskaffe mange af Omegaerne fra "lav kvalitets årene".
Til gengæld er de særlige højdespringere fra disse år aldeles rasende kostbare.

Det stod også klart, at med denne samler definition, måtte der uundgåeligt tilflyde nogle egentlige samlerure, der ikke kunne deltage i almindeligt brug.
Et godt eksempel er:

İmage
Constellation TimeComputer III
... et "tohåndsbetjent" armbåndsur, der i brugsmæssig komfort langt overgås af et lommeur, eller for den sags skyld en mobiltelefon - de kan begge oplyse om tid, ved en eenhåndsbevægelse.

Et andet samlerur er:
İmage
Speedmaster Professional Quartz ref. 186.0004 - mere info
Uret er i nylignende tilstand, med beskyttelseslak på bagkassen, og bruges ikke.

Ligeledes et samlerur:
İmage
Speedmaster Broad Arrow Enamel LE.
Det giver sig selv, at et ur i 18K rødguld og fremstillet i 99 eksemplarer, ikke anvendes "i forbindelse med rensning af tagrender".
Værket er designet af Omega og produceret af Frederic Piquet, hvilket får luksus horologen til at udbryde: "Jamen så er det jo ikke et inhouse værk!".
... det sidste er en konstatering, der efterlader mine forskellige kropsvæsker aldeles temperatur upåvirkede.

Således kommet på rundtur i Omega historien, har jeg også været om ad dette:
İmage
... et nydeligt ur med kaliber 19 CHRO, leveret af firmaet Louis Brandt & Frere i 1898.
Kaliber 19 udvikledes i 1894 under produktionsnavnet "Omega". Det blev en så formidabel succes, at firmaet officielt tog navnet Omega i 1904.

I den "anden ende af historien" har jeg også været om ad denne:
İmage
... det drejer sig om "storebror" til mit Marine Chronometer armbåndsur.
MegaQuartz Marine Chronometer - var det vindende af 26 andre fabrikater i konkurrence om levering til den franske flådes atomslagstyrke. - Kaliberen er 1525 VEGA, der arbejder på 4,19 MHz.
Smukt? - Nej ikke særligt; men en uomgængelig "milestone" i Omegahistorien.

Betragter man de nye tiltag og nyheder i horologien, lyser Audemars Piguet's nye smøringsfri escapement betydeligt op.
- Det er udviklet på direkte foranledning og inspiration fra Omegas/George Daniels CoAxiale escapement.
Der konstateres af og til en holdning, at når det er AP, så er det ædelt og fornemt; men hvis det er Omega, så er det noget pangel.
Denne holdning er dog aldeles forbeholdt dem, der ikke er hjemme i deres Omega historie.

Som det fremgår, kan man komme vidt omkring, hvor man vil hen med sin samling. Det er nødvendigvis ikke mit håb, at nogen føler sig inspireret; men i hvert fald, at der etableres forståelse for:
... at Geodoc's samling ved en overfladisk betragtning kan ligne et fastelavnsris. Der er faktisk en rød tråd.
Har man svært ved at se dette, fortæller jeg glad og gerne ved vores næste GTG eller UR11.

Held og lykke med dit forehavende Baun. - Det er altid godt at give samlingen en eftertænksom behandling.

Med venlig hilsen - Geodoc
İmage
Svar
#3
@Baun - god ide med din fokus, men det øverste af de to var måske din smukkeste Omega - og begge var jo i en stand, som må ha gjort dem lette at sælge - der var ikke meget overpudset over det sidste af dem heller Icon_e_biggrin Lad os følge dine bestræbelser, som så må kunne betyder lidt længere mellem køb, og nok så megen jagt.
Geodoc Skrev:For mit eget vedkommende har jeg været igennem lignende overvejelser, der så har den lille "krummelyre", at jeg er god til at købe, og elendig til at sælge.
Ih hvor det passer på mig - jeg duer ikke til at prise mine egne ting.
Geodoc Skrev:Det gav anledning til en ny definition af, hvad samlingen skulle illustrere. - I stedet for uret eller modellen som centrum, blev det i højere grad med Omega's industrihistorie som rød tråd.
Hensigten er herefter at samle nogle markante og repræsentative ure/kalibre, der beskriver Omega's historie.
Ligesom Tyskland ikke kan skrive sin historie uden at berøre en tragisk epoke fra 30'erne til 1945, kan Omega historien heller ikke skrives uden eksempler på fiaskoer og fejlgreb.

Som det ses, ligger denne linie en kende borte fra en "gængs" samler definition, hvor samlingen skal være så ædel, fornem og med så sjældne eksemplarer som muligt.
Jeg synes det er en lysende beskrivelse af samlerens dilemma og, at det er en 100% fuldgod definition, har faktisk ikke set bedre - andre - lige så gode - men ikke bedre.
Geodoc Skrev:Således kommet på rundtur i Omega historien, har jeg også været om ad dette:
İmage
... et nydeligt ur med kaliber 19 CHRO, leveret af firmaet Louis Brandt & Frere i 1898.
Kaliber 19 udvikledes i 1894 under produktionsnavnet "Omega". Det blev en så formidabel succes, at firmaet officielt tog navnet Omega i 1904.
som jeg da aldrig har set dig ha med eller? - Det ser absolut lækkert ud og er med under din definitionen - Jeg har selv søgt inden for lignende - Dejlig "beefy kasse"

Geodoc Skrev:I den "anden ende af historien" har jeg også været om ad denne:
İmage
... det drejer sig om "storebror" til mit Marine Chronometer armbåndsur.
MegaQuartz Marine Chronometer - var det vindende af 26 andre fabrikater i konkurrence om levering til den franske flådes atomslagstyrke. - Kaliberen er 1525 VEGA, der arbejder på 4,19 MHz.
Smukt? - Nej ikke særligt; men en uomgængelig "milestone" i Omegahistorien.
Ikke spor enig. Jeg synes det i den grad er smukt - Helt som jeg synes DSB uret med 100 hertz var smukt - sådanne tekniske ure fryder, og dit er tilmed i en smuk kasse - SMUKT
Geodoc Skrev:... at Geodoc's samling ved en overfladisk betragtning kan ligne et fastelavnsris. Der er faktisk en rød tråd.

Med venlig hilsen - Geodoc
Synes jeg er let at forstå - Jeg ville gerne ha ligeså meget struktur som jer, men må nøjes med at sige. Kolonnehjul 1935-75 - Eterna - Lommeure - Div. vækkere - vintage dykkere - uh - jeg er allerede afsporet Icon_redface Icon_razz

vh
Mvh. John  - Glad for ure og frisk på lidt iværksætterråd.
Besøg min blog med gode råd til iværksættere!
Besøg min blog om ure!
Svar
#4
@Hannover - Tak for den positive modtagelse af mine "kvababbelser om: Hvor ska' vi hen?".
De 2 sidste ure er dog (endnu) ikke i min besiddelse Icon_rolleyes men der arbejdes på sagen Icon_e_wink

I mellemtiden "står jeg på hovedet" i Omega historien, og er faldet pladask for kaliber 19 & 1525, hvor 19" koster 1/6 af VEGA.
Den ene er svær at anskaffe i god stand, og den anden vanskelig at anskaffe til under 30K.

Ser frem til at høre om andres overvejelser om "vejen ad hvilken"

Med venlig hilsen - Geodoc
İmage
Svar
#5
Geodoc Skrev:@Hannover - Tak for den positive modtagelse af mine "kvababbelser om: Hvor ska' vi hen?".
De 2 sidste ure er dog (endnu) ikke i min besiddelse Icon_rolleyes men der arbejdes på sagen Icon_e_wink

Med venlig hilsen - Geodoc
Husk endeligt, at de gamle lommeurs kalibre fra Omega fandtes i flere kvaliteter - visse kun i 2 andre i 3
De kan være ret lussede i værste fald, uden rubiner næsten - men de kan også være rigtigt flotte. Jeg har selv en kaliber 331 i kvalitet A hvilket er lidt usædvanligt. Der er tale om skruede chatoner og forgyldt værk (centerlejet står højt over værksplatinen hvilket billedet ikke viser godt) (hvis nu nogen har bedre bud end kaliber 331 må de melde ind - der står intet synligt på værket om det)
Forskellen mellem deres high-end kvalitet i lommeure, og standard er kæmpestor - sådan her - med de tydelige skruede chatoner - må det godt se ud:
İmage
İmage
Halvt lidt uden af trådens spørgsmål, men jo direkte til dit svar. For at blive i tråden, så er netop lommeure, med god kvalitet og ofte fine forarbejdninger - blandt de ting der forvirrer min samling
vh
Mvh. John  - Glad for ure og frisk på lidt iværksætterråd.
Besøg min blog med gode råd til iværksættere!
Besøg min blog om ure!
Svar
#6
Torben.....

det var da et helt fantastisk flot svar du kunne fremtrylle. jeg har altid være imponeret af din evne til at sætte urene i den rette kontekst og har aldrig været i tvivl om at der er en rød tråd i den meget flotte og sympatiske samling.

Du har nu også altid være mere selektiv i dine indkøb og oftest undersøgt grundigt på forhånd havd du vil købe, så behovet for at sælge er vel hweller ikke så stort.

John....

Ja det var et par smukke Omegaer. Og de var/er begge i meget flot stand.

Men de ligger jo også begge udenfor mit nye scope for Omega - og ingen af dem kan passe ind i katagorien IKONER i urverdenen. der passer min Speedmaster jo til gengæld fint ind, så den har jeg da lov at beholde Icon_e_wink

Memomaticen er nok det Omega jeg har som ikke matcher scope, men som jeg vil have sværest ved at skille mig af med Icon_rolleyes

vh Baun
Svar




Brugere der kigge i denne tråd: