hannover_dk Skrev:Kunne - teknologien med stemmegafler kommer i princip fra Bulova, hvis værker sidder i flere Schweizermærker, men også Omega f.eks havde deres egne stemmegafler, men det er HAVDE du skal bide mærke i.
Der er ingen der bygger stemmegaffelværker mere.
...........................
vh
Enig Hannover - der skal helt korrekt anvendes
datid. indtil Seiko Spring Drive, kunne (semi)glidende sekundviser kun opnås med stemmegaffel (og kaliber Beta21)
Stemmegaffel teknologien stammer fra Max Hetzel's hånd for Bulova.
På mange af Omega'erne står License by Bulova. - Det "ordnede" Omega "fikst og elegant", ved (nærmest) at købe Max Hetzel med "hud og hår".
Hos Omega blev hans fornemste opgave at udvikle patenter, der omgik Bulova's (som han også havde lavet).
Hans smukkeste "fingeraftryk" er Omega Megasonic på 720 Hz. - Der kan læses mere om Bulova
her
Før quartz urene begyndte at anvende "dead second" som standard, var dette en fornem mekanisk komplikation.
Et kendt eksempel er Omegas: Synchro Beat, der er nøjere omtalt i svarene til tråden "Vaks til quartz?"
De mekaniske ure har en systematisk og fysisk øvre grænse for, hvor "glidende" sekundviserens bevægelse kan blive.
Som en øvre praktisk grænse er Zenith's 36.000 BPH værker legendariske.
I sine bestræbelser på at gøre Omega kunsten efter med et smøringsfrit escapement, har AP testet sit nye "Single Impuls" escapement med op til 47.000 BPH.
Man skal ikke forfalde til en klassisk horologisk bedømmelse af dette svingningstal, og umiddelbart slutte, at så er AP's løsning bedre end Omega / George Daniels CoAxiale escapement.
Der er tale om to forskellige "filosofier", hvor George Daniels netop lægger vægt på symmetri, hvilket afviger afgørende fra single impuls.
CoAxial teknologien har "a sweet spot" under 28.000 svingninger, hvor AP's nye teknik (fortsat) kan drage fordel af, at højt svingningstal forbedrer nøjagtigheden; men altså ikke med impuls symmetri.
Det må altså konstateres, at Seiko Spring Drive er første værk med egentlig flydende sekundviser, og at tidligere teknikker "blot" har anvendt stedse mindre og mindre step for sekundviseren.
... en horologisk bedrift Seiko (som sædvanligt) høster mindre anerkendelse for, end de fortjener (suk).
Med venlig hilsen - Geodoc