BobT Skrev:+1 som man vist skriver. Enig med Peter og Hannover BobT Skrev:Selvfølgelig var det grundlæggende helt forkert af mig at tro, at man kan top justerer et standard ETA værk til det uhyre. Helt klart min fejl...

Fejl & fejl - Det er jo menneskeligt at fejle, som pindsvinet sagde, da det krøb ned af hårbørsten
- Men når et ur ikke går nøjagtigt, så foreligger der jo en (eller flere) fejl, som det kunne være hensigtsmæssigt at lokalisere og vurdere.
Jeg har altså tænkt........ og jeg kan allerede nu fornemme udbruddene ude ved de små skærme: "TÆNKT..... Åh nej - nu ikke igen!". Jo - og netop over "Hvad er egentligt et ur?"
Fra den ufatteligt "langhårede" publikation:
"QUARTZ CRYSTAL RESONATORS AND OSCILLATORS - For Frequency Control and Timing Applications - by: John R. Vig
U.S. Army Communications-Electronics Command - January 2000 - Approved for public release. Distribution is unlimited."
... har jeg sakset:
Frekvensen f = antallet af hændelser pr. tidsenhed.
τ = perioden = tiden mellem to hændelser. (τ er det græske bogstav "tau", der altid bruges for periode).
Forløbet tid er altså = (det totale antal hændelser) / (antal hændelser pr. tidsenhed)
I eksemplet er tælleren 3 jordrotationer, der divideret med 1 rotation pr. døgn giver resultatet = 3 døgn.
Man kunne også have 691200 hændelser, der divideres med 28800 = 24
... så kender vi tallene lidt bedre, for der er tale om et ur, der har "afleveret" 691200 hændelser, der divideret med 28800 svingninger/time giver 24 timer.
Fra figuren citeres:
En frekvenskilde + En tælle mekanisme = Et ur (klokke).
Urets frekvens, og kvaliteten hvormed uret holder frekvensen - er altså afgørende for urets nøjagtighed.
Nedenstående figur viser forskellige typer af frekvens fejl.
På figuren er reference frekvensen fr (den korrekte) tegnet med sort streg. - Med rød streg ses forskellige afvigelser.
På
figurens øverste halvdel ses eksempler på konstant frekvens, henholdsvis større og mindre end den korrekte frekvens.
Ved for høj frekvens er konsekvensen, at uret vinder (time error) og i det andet at uret taber.
På
figurens nederste halvdel ses eksempler på frekvens, der er jævnt stigende eller faldende.
Tidsfejlen er til at begynde med, at uret taber - og når frekvenskurven har skåret den korrekte frekvens, begynder uret at vinde.
Er der tale om et jævnt faldende frekvensforløb, er tidsfejlen spejlvendt.
Man kan sige, at figurens nederste halvdel er (forholdsvis) karakteristisk for mekaniske ure; mens øverste halvdel er (mest) karakteristisk for quartzure.
Quartzurene har en større evne til at holde frekvensen konstant; men ikke nødvendigvis den korrekte frekvens. Altså at de konstant taber eller vinder.
De mekaniske ures evne til at holde frekvensen konstant er mere varierende, således at de til tider vinder og til tider taber.
Har man således at gøre med et mekanisk ur, hvis døgnrytme svinger omkring den korrekte frekvens, vil uret altså over længere tid gå uhyre nøjagtigt.
Sammenlignes dette med et quartzur, der har en langt større tendens til at holde frekvensen konstant, kan dette altså medføre, at det mekaniske ur i sidste ende er mest nøjagtigt.
... altså denne vidunderlige tvekamp mellem præcision og nøjagtighed.
I eksemplet går quartzuret med den største præcision (det går mest ensartet), mens det upræcise mekaniske urs variation omkring den korrekte frekvens, med tiden ophæver vinding / tab og resulterer i stor nøjagtighed.
I denne tråd om regulering og nøjagtighed, er præcisionskravet til det mekaniske ur "strammet maksimalt", således at vi ligger tæt på, at en regulering ikke kan opveje urets tilfældige fejl.
Ønsker man
meget høj præcision, er der næppe nogen vej udenom quartzurene ... så støder man jo på holdningerne om hvilken urtype, der betager en mest, eller "har mest sjæl".
For mig personligt, har et manuelt optrukket mekanisk ur "mest sjæl".
- Mellem mig og uret er der (en daglig) "kontrakt", at jeg tilfører uret noget energi, og uret lover, "at holde godt øje med tiden".
Men selv de (af nogle betragtet) sjælløse quartzure, kan have behov for en "kontrakt".
Da Ω i 1974 introducerede "verdens mest nøjagtige armbåndsur" med max. ±1 sek/måned, måtte man "ty til både rygsvømning og bortforklaringer".
Det smukke Ω Marine Chronometer blev naturligvis udstillet i landets urmagerforretninger, ofte med stor soleksponering og i hvert fald med masser af spotlys på uret.
... kort efter indløb rapporter om, at uret ikke gik nøjagtigt. Og det tror da fanden
Marine Chronometer er ikke termokompenseret. Det er kun termostabiliseret.
Det stakkels ur lå altså i det solbeskinnede forretningsvindue og måske oven i købet med spotlys på næsten i døgndrift. - Urene fik det for varmt og begyndte at gå for hurtigt.
Ω måtte krybe til korset, og meddele nogle
forudsætninger for "verdens mest nøjagtige armbåndsur", nemlig at det blev båret mindst 8 timer hver dag.
Vore dages high end quartz ure har lært af denne fejltagelse.
Urene med de "hysteriske" nøjagtigheder på mindre end ±20 sek/år har alle laaaangt nede i brugermanualet forudsætningen om, at uret skal bæres et vist antal timer pr. døgn.
Det skyldes altså, at urene er designede til små variationer omkring håndledstemperaturen på 28° C, og altså ikke ligge og "svede" i et udstillingsvindue, eller "fryse" i et koldt soveværelse.
På den måde har de forskellige urtyper en "fordring" på brugeren, eller man må acceptere en "kontrakt".
- For det manuelle mekaniske ur er "kontrakten", at du dagligt tilfører fjederen energi.
- For det automatic mekaniske ur er "kontrakten", at du bevæger dig nok til at uret kan holde gangreserven.
- High end quartz uret har brug for ensartet temperatur, og "kontrakten" drejer sig altså om din stabile kropsvarme et vist (mindste) antal timer pr. dag.
Om man synes at en fjeder som kraftkilde "giver mest sjæl", eller om man også kan acceptere et batteri, er jo en personlig sag.
Personligt kan jeg både beundre horologiens gamle mestre og traditionelle koryfæer
samt udviklerne af højtydende quartzure.
I begge lejre er der tale om fantastisk genie og talent; men for de sidstnævnte ure måtte urmageren altså gå i samarbejde med fremragende hjerner indenfor matematik og elektronik.
... det kan jeg (egentligt) også godt beundre.
Med venlig hilsen - Geodoc