22-08-2010, 02:13 PM
Hvorfor popcorn? – jo for denne tråd vil sandsynligvis resultere i længere diskussion om hvorvidt Mitch fra Ocean7 har overtrådt etiske grænser med lanceringen af LM-7’eren, som ”læner sig op af” Omegas fantastiske ikon ”Ploprof’en”.
Men inden kampen går løs, tænker jeg at en forklaring om LM-7’erens fødsel er på sin plads, efterfulgt af mine egne observationer og billeder
Ideen om LM-7’eren opstod på det officielle Ocean7-forum på WUS. Som flere af disse ”ur-mikro-bryggerier”, havde også Ocean7 tradition for at lytte til sine ”fans”, og her var stor opbakning til en nutidig Ploprof.
LM-7's fødsel på WUS => http://forums.watchuseek.com/f133/lm-7-p...65007.html

Jeg synes det er vigtigt at understrege at selvom der går mere end et år fra idé til skabelse, så kommer LM-7’eren på markedet god tid før (ultimo ’08) at Omega vælger at offentliggøre deres egen efterfølger, 1200m Ploprof => http://www.omegawatches.com/press/press-kit-text/1119

(Billede lånt fra nettet...)
Flere har med rette spekuleret om Omega selv vælger at relancere Ploprof’en, netop pga. LM-7’eren. Der er ingen officiel holdning til dette, men Omega har dog skriftligt givet accept for LM-7’eren, og bekræfter at trods det lignende design, er de ikke tale om ”ulovligheder”. Omega skriver:
Since the original watch was produced more than 25 years ago, its design is no longer protected. Accordingly, we are not in a position to take legal action against this company. On the other hand, we are proud to know that one of our most famous products has inspired such a copy (imitation is the sincerest form of flattery).
I øvrigt et pænt og sobert svar fra Omega synes jeg. Og hvis teorien om at LM-7’eren er skyld i Omegas nye 1200m Ploprof er sand, kan man vel i bedste tilfælde sige at LM-7’eren kun har gjort det muligt for Omega at sælge flere ure (da LM-7’eren næppe stjæler købere fra Omega).
Således kan man altså drage sine egne konklusioner om det etiske aspekt i LM-7’eren.
For mig er det klart, at når det kommer til "hommages", så må man skelne mellem "ond vs. god tro". Og idet den originale Ploprof for længst var udgået fra markedet, og efterfølgeren ikke annonceret, er der for mig tale om "god tro".
Det er derfor ”100% i orden” at Mitch i samarbejde med en trofast skare af ur-entusiaster designer og skaber LM-7’eren. Således en ”værdig hommage” (for én gang skyld).
Hvordan er det så?
Her er de officielle specs fra Ocean7 => http://www.ocean7watchco.com/cs2/index.p...duct_id=69
Det unikke udseende tiltaler mig i høj grad. For det første er det ”kompromisløst” (funktion over form, eller hvad man siger), som jeg altid falder for, og for det andet, så har det nogle dimensioner som gør det overraskende lækkert at bære - på trods af sit klodsede udseende føles det nemlig ikke ret stort.
Komforten skyldes 3 ting:
1. at kassen er relativt lav ”kort” (ingen horn)
2. at kronen sidder til venstre så den ikke er i vejen
3. at den brede kasse har en ergonomisk bund, som sikrer at kassen ikke rammer håndryggen
Herudover er den medfølgende gummirem virkelig lækker – blandt de allerbedste jeg har prøvet! Remmen er robust og hårdfør, med store ”udluftningshuller”, og så fnugger den slet ikke (som man kender det fra remme med silikone i). Remskifte er nemt pga. hullerne i kassen. Lug-bredden er i øvrigt 24mm, så der er rigeligt med aftermarket remme og lænker at gå til. Jeg har selv en mesh på vej
LM-7’eren har tykt antirefleksbehandlet safirglas, som er skruet ned i kassen (igen kompromisløst), ligesom lynetten også er af safirglas. Begge ting er i øvrigt en klar forbedring i forhold til originalen. Apropos lynetten, så er det også her den røde knap kommer i spil. Kun når den holdes nede kan lynetten drejes 60 klik (i begge retninger i øvrigt). Endnu en kompromisløs sikkerhedsfeature, men jeg er i tvivl om hvor godt den benyttes i praksis. På den anden side er den originale Omega Ploprof udarbejdet i samarbejde med dykkerlegenden Jacques-Yves Cousteau og hans team, og de må om nogen vide hvad er bedst. Jeg skal selv først på næste dykkerferie i december, så min konklusion om denne feature må vente
Lidt billeder af Cousteaus team og deres ure her => http://www.lesmala.net/plongee/cousteau.htm
Kronen er mærket ”O7”, og sidder – i modsætning til originalen – traditionelt skruet ind i kassen. Den er dog af betragtelig størrelse og godt beskyttet af kassen. Den er nem at skrue ind/ud, og fungerer med trofaste klik. Kronen fører i øvrigt ind i et helt traditionelt ETA 2824, uden chronometer-certificering.
Skiven, som er i changerende dybblå fremstår clean udover ”Ocean7”-påskriften - alle relevante oplysninger fremgår af bagkassen. Den væsentligste specifikation vil for de fleste nok være dybdeangivelsen på 1000m. I øvrigt bliver hvert eneste ur tryktestet til 120atm som en del af Mitch’s ”Quality Control”.
Lumen er det bedste jeg har haft til dato! Bedre end Seiko Monster, bedre end Planet Ocean, bedre end Lüm-Tec, bedre end noget andet jeg har været i nærheden af. Den er fænomenal!
Kort sagt er jeg meget meget imponeret over dette ur. Jeg vil faktisk gå så langt og sige at blandt de cirka 40 ure, som jeg efterhånden har ejet (herunder adskillige Rolex, Omega, JLC, mv.) så er dette det, som har overrasket mig mest positivt. Bevares det har ikke helt samme kvalitetsfornemmelse som en Rolex GMT IIc, men omvendt så koster LM-7’eren også 90% mindre.
En "pris vs. kvalitets"-refleksion her før billederne omkring nyprisen på de 1000$. Os ur-entusiaster anser det jo ikke som en ”høj pris”. Men det er alligevel værd at bemærke at 1000$ er mange penge for en amerikaner (Mitch’s primære kunder), så omvendt skal et ur til den pris selvfølgelig også tilbyde ejeren en ordentlig kvalitetsfornemmelse - og det må man i den grad sige lykkes her. Lad billederne tale for sig selv:

Og til sidst på mit 16cm håndled

![[-]](https://urdebatten.dk/images/collapse.png)