Dyr kopi på DBA.
#31
Jeg har med interesse fulgt denne tråd, og vil tilslutte mig Claus_K's udtalte "Respekt Icon_e_biggrin "

Dette forums medlemmer er altid opmærksomme og kritiske på, hvor, hvilke og hvordan ure faldbydes til salg/auktion.
Under udfoldelse af denne interesse, sker det (ofte), at forumets medlemmer falder over annoncer, der indeholder fejl, vilde overdrivelser og deciderede bedrageriske beskrivelser.
Sådanne opdagelser medfører ofte en oprettelse af en tråd, hvor den faldbudte vare vurderes med kritiske og sagkyndige øjne.
Auktions- og annoncehuses reaktion på medlemmernes henvendelse spænder vidt.

I en tråd om "De Ville Automatic", på Lauritz diskuteredes beskrivelsen af den faldbudte vare livligt, både håndfast og indigneret.

Søndag d. 23/5 kl. 12:30 sendte jeg Lauritz.com denne mail:
İmage

Tirsdag d. 25/5, ud på eftermiddagen (få timer før auktionsudløb) ændrede Lauritz sin auktion til:
İmage

.... og det var så hvad vi konstaterede af reaktion fra auktionshuset.
I andre tilfælde har forummedlemmer rettet (sagkyndig) henvendelse til Lauritz om en annonce, der var "i skoven", fejlagtig eller direkte løgnagtig - og modtaget et autogenereret svar:
"Tak for Deres henvendelse. Vi vil lade en af vore eksperter se på sagen" - og det er vel at mærke en af de eksperter, der har skrevet at batteriet trænger til at blive skiftet i et mekanisk ur.

Til trods for at Micki har kunnet bidrage med, at DBA's responstid kan være (utilfredsstillende) lang, går min respekt på, at "Support DBA" overhovedet ulejliger sig med en forum oprettelse, og at respondere offentligt.

Forskellen mellem de to handelssteders reaktion er markant.
# Auktionshuset med egne eksperter, der er ansvarlige for varens korrekte beskrivelse - reagerer med en autogenereret ligegyldighed; om overhovedet.
# Salgssiden, hvor annoncører selv forfatter annoncen, og hvor firmaets væsentligste forpligtelse er at undgå at medvirke til kriminalitet - har reageret personligt med åbenhed.

Det er både fikst, behændigt og klogt af DBA, at reagere med åbenhed i.fb.m. vore forummedlemmers henvendelser.
Man kunne fristes til at sige: Det er da for dumt ikke at reagere på henvendelser fra specialister/eksperter; hvis viden man ellers skulle betale i tusindvis af kroner for.

Jo flere fup, kopi og svindel-ure DBA stopper på sin annonceside - jo mere vil der brede sig en generel opfattelse: "Det er altså ikke alt, der går på DBA".
Hånd i hånd med dette, plejer DBA også sin troværdighed - og det er faktisk godt købmandsskab; navnlig i betragtning af, at den udfoldede ekspertbistand, "har kostet DBA gratis".

Med venlig hilsen - Geodoc
İmage
Svar
#32
Support dba.dk Skrev:Hej Micki,

Jeg beklager meget hvis der i nogen tilfælde er gået længere tid. Vi behandler dog altid anmeldelserne inden 5 dage - Dog vil de meget alvorlige anmeldelser, som f.eks. annoncer vedr. svindel, have højest prioritet og blive behandlet straks.

I anmeldelsen må I desuden gerne begrunde hvorfor I mener der er tale om en kopivare - Dette hjælper os meget i vores tjek af annoncen. På forhånd tak Icon_e_smile

Med venlig hilsen

Lene Kristensen
Support dba.dk

Hej Lene

Du skal ikke beklage, ved det kan tag tid, og i driver en forretning som så mange andre. Man føler sig bare en smule dum når man sidder og kikker på billederne og finder fejl på et ur og så bruger tid på at skrive ind, og der så går op til 14 dage. I min optik er 5 dage også ALT for langt tid, for uret kan være solgt 10 gange på den tid.

Som jeg ser det, så går de billige kopi ure som varmt bød på jeres side. Det ser ud til der er en del der skriver på et kopi Rolex til eks 500-1000 kr, og inden i skrider ind, så er uret for længst solgt.

Det er måske fordi vi er urtosser her inde, så det er det vi går op i, i har sikkert problemer med designermøbler mm..
Mvh. Micki - DREAMWATCH
Svar
#33
Jeg er dog interesseret i at vide om DBA foretager sig yderligt. Bliver den givne bruger slettet fra siden, eller får han en skriftlig advarsel?

Hvis det bare er "gratis" gøre forsøget så hjælper det jo ikke meget på lang sigt.
Svar
#34
@Micki Jensen Ofte bliver anmeldelserne behandlet inden 5 dage - Dette er dog vores max. liggetid. Hvis du mod forventning oplever at din anmeldelse ikke er blevet behandlet inden 5 dage, må du meget gerne kontakte mig direkte på <!-- e --><a href="mailto:lene.kristensen@dba.dk">lene.kristensen@dba.dk</a><!-- e --> - Så undersøger jeg sagen.

Vi ønsker bestemt ikke disse kopi ure på sitet og sætter derfor meget stor pris på din hjælp - Bliv endelig ved med det.

@Geodoc Tusind tak for roserne – Dette er virkelig dejligt at høre!

@Stinger Når der indrykkes annoncer som overtræder vores annonceringsregler (heriblandt salg af kopivarer), vil annoncen blive fjernet og sælger vil blive informeret omkring vores regler. Sker dette gentagende gange, vil det medføre en lukning af profilen og man vil som sælger ikke kunne indrykke annoncer på dba.dk

Håber dette var svar på spørgsmålene - Ellers er I altid velkommen til at kontakte mig på <!-- e --><a href="mailto:support@dba.dk">support@dba.dk</a><!-- e --> - att. Lene

Med venlig hilsen

Lene Kristensen
Support dba.dk
Svar
#35
Jeg tror at man som køber bør skelne mellem dba og et auktionshus som Lauritz, kaplans o.s.v.

I princippet er der nok ikke den store forskel mellem dba og en opslagstavle nede i Netto! Det er muligt at annoncere en vare på dba omkostningsfrit, så i princippet er dba blot en central som formidler en kontakt mellem en sælger og en køber. Det bør man som køber naturligvis have sig for øje og selv sørge for at skabe kontakt til en instans som kan verificere varens ægthed, funktionalitet osv. Så i den henseende er dba et reelt produkt, der gives ingen falske løfter! Handler du på dba må du selv sørge for at sikre dig at du køber et produkt som svarer til den beskrivelse det annonceres under, - plain and simple!

I tillæg er der mulighed for (men det burde nok ændres til kravmæssigt for i hvertfald privatannoncer) en spørg/svar funktion, som giver dig mulighed for at spørge ind til annoncen, eller som i dette tilfælde giver årvågne brugere mulighed for at kommentere på varens beskrivelse, bl.a. omkring ægthed.

for et års tid siden var der en sælger som annoncerede et ægte vacheron med kaliber 1121 på dba. På daværende tidspunkt var det ikke muligt at vælge VC under "mærke", så sælgeren havde valgt at rubricere det under patek philippe, men gjorde stor umage i beskrivelsen at forklare at det ikke var et PP, men af tilsvarende kvalitet og forklarede ligeledes hvorfor han havde rubriceret som han havde. Der var vedlagte fotos af både ur og værk som dokumentation. Alligevel var der en klaphat som hverken havde første hånds begreb om VC eller PP, som fandt trang til at kommentere annoncen med bl.a. følgende afsluttende kommentar "...så har det jo ikke en skid med patek philippe at gøre...". Det har næppe begunstiget sælgerens muligheder for at sælge uret, så denne funktion kan selvfølgelig også misbruges!! Oftest bruges den bare til at prutte om prisen

Et auktionshus indtager i min optik en helt anden rolle og autoritet. med floskler som "vores eksperter har besigtiget varen...", vildledes en potentiel køber til at tro at det er fagfolk som har sagt god for varen, og at fagfolkene må have en vis kredibilitet i og med at det er, i forhold til dba, et afgrænset sortiment som udbydes på auktion. Oveni i dette tager de komission, som bl.a. burde dække udgifter til faglig vurdering af auktionsvaren.
Svar
#36
Synes også autkionshuse har et langt større ansvar end DBA, og RESPEKT også fra mig for DBA's reaktion, klart højnet anseelse. Også godt at kommentere her på dette fora i det specifikke fald. Tak DBA
vh
Mvh. John  - Glad for ure og frisk på lidt iværksætterråd.
Besøg min blog med gode råd til iværksættere!
Besøg min blog om ure!
Svar
#37
Heller ikke andet end respekt herfra.

DBA fremstår meget profesionelle, ved Deres indlæg her.
Selvfølgelig vil der komme kopi varer til salg på siden, men den opfølgning vi har set her, vidner dog om en vilje til at "bekæmpe" det.

Så, thumps up Icon_e_biggrin
Svar
#38
Også respekt her fra Icon_smil
må sige at DBA gør da noget da ligefrem oprette en bruger her inde respekt til det.
kan kun sige at når jeg har skrevet til dem får jeg gerne svar inde for 24 timer !
Svar




Brugere der kigge i denne tråd: 2 gæst(er)