datering af urinteresse og første seriøse ur
#11
Hardy Jensen Skrev:tja ---- hvordan og hvornår startede jeg på at samle ure. for ca to år siden gik jeg på efterløn og søgte efter en ny interesse, efter at have samlet frimærker i 50 år.ja sådan startede det og dette er hvad det er blevet til Icon_e_biggrin Icon_e_biggrin
Himmel dog - jeg er ikke ene om at ha en masse - og en del fra min første tid som alle andre vil kalde skrammel (det ER skrammel til en vis grad) - men du har - ved vi jo - også herlige ting imellem.
vh
Mvh. John  - Glad for ure og frisk på lidt iværksætterråd.
Besøg min blog med gode råd til iværksættere!
Besøg min blog om ure!
Svar
#12
Milde himmel.
Om yderligere 2½ år er du igang med enten at flytte til en større lejlighed, - eller udvide huset med en fløj mere, med den fart du har på.
Du har ret, ure kan tyrannisere een Icon_rolleyes

tillykke med din nye hobby, som du deler med os andre herinde.
Et los i røven kan til tider få verden til at se lysere ud
Svar
#13
Det er efter min mening bestemt ikke skrammel.

Et ok ur fra 50. 60 og 70'erne er underalle omstændigheder oftest en ganske nydelig ting, som også på dette tidspunkt har kostet en pæn sum penge... måske 2-300 kr i 65 hvilket vel svarer til 2-3000 kr idag.

De er oftest ordentligt lavet og i ganske nydelig finish.

Selvfølgelig blev der også laver skrammel dengang, men der er meget stor forskel på et "no name ur" og skrammel.

Jeg husker de ure jeg har ejet som barn og som ung. Hvert enkelt husker jeg ganske klart lige fra det første skoleur jeg fik som 7 årig. Det næste, som jeg selvkøbte som 11 årig og det smukke Certina jeg fik i konfirmationsgave af farmor og farfar og som jeg brugte som sej teenager. Disse var selvfølgelig alle mekaniske.

Som voksen købte jeg et Seiko ur i 1980. Jeg havde haft lidt overarbejde og ville endelig have et af disse quartsure, som bare altid "passede".

Jeg var glad for det ur og viste det ved en senere lejlighed til min svigerfar. Han beundrede det behørigt, men det undrede mig at han ikke kunne se det fantastiske i et quarts ur!

Han havde et Omega Automatic Calendar i guld - og det var han fint tilfreds med. Gammeldags med mekanik syntes jeg, men alligevel dragende.

På et senere tidspunkt, vel i 95, faldt han med uret på og det blev ridtet og glasset blev slået i stykker! Jeg tænkte: Nu køber han sig vel et moderne ur!

Det gjorde han ikke. Tværtimod kunne urmageren fortælle, at det var et fint og kostbart ur, som nemt kunne sættes i stand igen. Og det blev det selvfølgelig! Jeg tror det var ved denne lejlighed jeg begyndte at få øje på uret og ikke mindst respekt for uret.

Jeg anede intet om Omega, men svigerfar havde haft uret længe før jeg kom ind i billedet (1973) – og uret havde altid siddet på hans arm, undtagen når der blev arbejdet med bilen, olie og snavs. Men ellers – og urmageren sagde: Der er masser af år tilbage i det ur!

I 2003 var mit Seiko udtjent og der skulle noget nyt til. Jeg kiggede på nye Seiko, men da jeg faldt over hjemmesiden Vintageure.dk og begyndte at kigge på gamle Omegaer var jeg solgt. Sådan en måtte det blive.

Jeg kiggede længe og printede billeder ud som blev hængt på køleskabslågen. Conni blev mere eller mindre ufrivilligt involveret: Hvad er smukkest?

Jeg havde et budget på 4 K, hvilket i min optik var vanvittig meget for et ur. Fuldstændig tosset, men nu ville jeg altså have et Omega.

Jeg tog turen til Mads Lair (Kbh)… og kom hjem med dette:

İmage

Og det er altså ikke Vintage…. Men jeg faldt pladask for det og sprængte budgettet. Det kostede 7200,00 kr og det var alle pengene værd.

Det ur sad konstant på armen i 2003 og 2004, men jeg kunne ikke glemme de fine gamle Vintage Omegaer, så jeg måtte eje sådan et også….. og helst fra 1957…. Det blev dette:

İmage

Det blev solgt til mig som værende fra 1957, men det er det nu ikke, for der tikker et cal 590 i det og det kom først på markedet i 1960!

Nå men det var jo svigerfars guldur der havde startet miseren, så jeg måtte også have et i guld – dette blev købt af krognos:

İmage

….. Så havde jeg Seamaster og Genève – og jeg måtte have et Constellation – i stål og et i guld og…. Det blev ved – og det kører stadig.

Jeg kan faktisk rekonstruere hele rækkefølgen af hvornår hver enkelt Omega jeg har, er kommet ind i samlingen og jeg ved også hvorfor det har sin plads der. Det er længe siden jeg kun købte ure til at bruge på armen. Samlingen har fået helt andre dimensioner end blot et udvalg af ure til at bruge. Det er ønsket om at eje netop lige dette ur også, der trigger. Det er der vist mange som ikke kan forstå, men verden over er der rigtig, rigtig, rigtig mange der er inficeret af den samme Omega bacille, så helt alene er jeg ikke.

Her er svigerfars ur, som altså bærer et stort ansvar for alle de penge jeg bruger på ure. Det skaffede Conni mig efter lidt forhandling i familien og Peter Halse har hjulpet med at få det til at fremstå perfekt igen. Det er fra 1953 og har været brugt dagligt frem til svigerfars død i 1998… det har det da klaret ret pænt, ikke?

Nu bruges det til familie begivenheder, hvor jeg synes Leo (min svigerfar) skal være lidt med. Sidst da vi fejrede min yngste søns færdiguddannelse indenfor Finans sektoren.

İmage


Vh Baun
Svar
#14
En interresant og belærende artikel Baun, og garneret med meget smukke ure af moden årgang.
Et los i røven kan til tider få verden til at se lysere ud
Svar
#15
Rigtig flotte ure Baun. Har du et bestemt mål med samlingen, f eks beskrive et eller andet omkring Omega, det kan være tidperiode eller værker eller noget helt andet.
Hos frimærkesamlere er der mange som blot samler et bestemt land men en komplet samling får ingen, så man kan samle en bestemt periode eller beskrive et forløb f eks portotakster eller et andet postalt område, f eks censur post 1940 til 1945.
Jeg synes det kan være svært med ure og derfor har jeg blot ”skrabet” til mig for at se hvad der dukkede op, der er da også mange som jeg aldrig bruger. Værdien af min samling er sikkert meget begrænset men jeg tror da er der med tiden kan laves en eller anden samling som kan beskrive et eller andet, og der er da nogen imellem som trods alderen stadig er pæne og velfungerende.

Nå ja jeg ville blot spørge om du og andre har er bestemt sigte med samleriet.
mvh
og husk at et gammelt ur bare er nyt ur der er blevet ældre
Svar
#16
Jeg har vist beskrevet det et pargange, men her er min beskrivelse af hvordan jeg samler:


Min Omega samling

Kernen i samlingen er Omega Dress ure fra ca 1950 – 1970 – altså Omegas storhedstid, hvor Omega selv producerede værkerne og var verdens førende producent af høj kvalitets og luksus ure!

Jeg prøver at få både bredde, dybde og perspektiv i samlingen.

Bredden ved at sikre at der er en god repræsentation af forskellige ure inden for hver modelserie. Fx Seamastere i stål og guld, tidlige og senere modeller. Manuelle og automatiske – og i forskelligt design.

Dybden søger jeg ved at have alle værkserier repræsenteret 34x, 35x, 50x, 56x, 75x, 26x, 28x, 6xx osv.

Perspektivet søger dækket ved at finde ure som sætter samlingen i relief. Fx ure, som er optakten til Seamasterne – også selvom de så er tidligere end 1950, ure der er sports eller tool ure men som jo også er en del af Samaster serien og måske lidt nyere ure for at se udviklingen efter ”kerne-perioden”.

Jeg opdeler samlingen i:

Seamaster
Constellation
Genéve
Øvrige Omegaer (Uden modelserie, Dynamic, De Ville, Speedmaster)

Og prøver inden for hver serie at have en Dress kerne med bredde og dybde og lidt andet for at give perspektiv.
Svar
#17
Det er da spaendende. Mit foerste serioese ur (hvad er det egentlig) var en Tissot Twotimer, som jeg fik til konfirmation. Den har jeg selvfoelgeligvis ikke mere. Men denne Tissot fra min far havde jo allerede vaekket mit interesse da jeg var megt yngre:

İmage

Den kan sagtens kaldes mit foerste vintage ur, siden jeg fik den repareret en gang da jeg blev 19. Min far ville dog gerne have den tilbage alligevel, efter den havde faaet nyt glas og det hele (min bror havde "brugt" den en tid), og det fik han saa. Men jeg taenkte altid paa denne Tissot og da jeg startede med en internet recherche i 2005 (17 aar senere), fandt jeg ud at de hedder "PR 516" og saa koebte jeg denne her:

İmage

Ja, og siden er jeg altsaa inficeret, men for alvor fra April 2008 da jeg begyndte at laese og skrive paa et ureforum. Det skulle jeg bedre ikke have gjort. <!-- s:lol: --><img src="{SMILIES_PATH}/icon_lol.gif" alt=":lol:" title="Laughing" /><!-- s:lol: -->
Skift ur, når du står op!
Svar
#18
Hej Olof

Står der ikke GL nederst på skiven, det har jeg aldrig set før. Icon_question

MVH Peter
İmage
Svar
#19
Google bringer en del Tissot seastar pr 516 frem og de har det der GL (Grand Luxe ? Icon_e_smile ) på skiven. De sælger/er solgt omkring 225-275 $ fra forhandler "typer"

vh
Mvh. John  - Glad for ure og frisk på lidt iværksætterråd.
Besøg min blog med gode råd til iværksættere!
Besøg min blog om ure!
Svar
#20
det er imponerende Baun, jeg kan se at det kræver stor indsigt og nok også en vis økonomisk formåen, men som ved andre samlerområder er det vel sådan at dem der er kvalitetsbevidste altid kan få penge ud af det igen. men hvis det kun er spekulation og ikke samler glæde var det vel nemmere at beholde pengene i banken.

mvh
og husk at et gammelt ur bare er nyt ur der er blevet ældre
Svar




Brugere der kigge i denne tråd: