Glashütte Original - justering...???

[BobT]

Faldt over dette billede i tråden omkring GO's museum hvor der var et link omkring et besøg.



Er der noget dette kende denne måde at regulere et værk på? For mig er det nyt med to svanehalse. De må jo givetvis kunne justeres uafhængigt af hinanden, men med en fælles påvirkning af præcisionen.

(Skulle man have lyst til at læse mere og måske deltage med input omkring justering at et JLC Ados har jeg startet en tråd under "Off Topic" )
http://www.urforum.dk/forum/viewtopic.php?f=8&t=12552

[hannover_dk]

Jeg TROR at huske, at det giver mulighed for individuel regulering af hastighed og udsving (rate and beat mener jeg på engelsk)?
Hastigheden er jo den normale - slow/fast - metode - men den i sig selv giver jo blot at uret går præcisere under en bestemt omstændighed - ikke at det går mere præcist hvis det står på hovedet eller får ekstrem varme og kulde - der kræves finere reguleringer - helt ned til balance skruer osv.

Om den ekstra regulering i Glashütte så giver så meget ved jeg ikke - Ideelt set skal det jo holde rytmen perfekt - så uret i hvile (fjederen udløbet) står i perfekt balance - og der bliver lige langt mellem tik - tak, men jeg synes at bare det at man hælder uret, gør en så fin justering som en svanehals tilbyder, lidt af et overkill til den justering?
Følger med spænding om der er bedre svar. Bedre formuleret og mere professionelt forklaret må det i alle fald nemt kunne blive
vh

[Magnum]

Den ene er til at regulere rokkeren (præcisionen) og den anden er til at regulere pløkken (haltning dvs. at få ankeret præcist i midten).

Fedt ur i øvrigt, overvejer den selv meget

[hannover_dk]

Magnum Skrev:Den ene er til at regulere rokkeren (præcisionen) og den anden er til at regulere pløkken (haltning dvs. at få ankeret præcist i midten).

Fedt ur i øvrigt, overvejer den selv meget

Hvor vigtigt mener du det er med svanehals til regulering af pløkken (se der var jo ordet ) er. Klart det må være godt, men er det nødvendigt med en sådan præcision. Helt enig - det ser svinegodt ud - og nogen nytte gør det vel

[BobT]

Magnum Skrev:Den ene er til at regulere rokkeren (præcisionen) og den anden er til at regulere pløkken (haltning dvs. at få ankeret præcist i midten).

Fedt ur i øvrigt, overvejer den selv meget

Kan du uddybe lidt omkring haltningens betydning og hvordan den påvirker urets gang og dermed vel også præcisionen?

Ja det er et vildt lækkert ur, ved du hvad det koster?
Jeg har ikke kunne finde en DK forhandler. Kan de fået i Kbh.

[hannover_dk]

Jeg leger bare med for at se om jeg har fattet noget af det Magnum - så du kommer endeligt med det korrekte - men

Man laver en række basis justeringer først - det omfatter den valgte balance - og evt indstilling af dennes skruer hvis det skal være meget fornemt. En af disse justeringer, som jeg kalder basis justeringer er, at man skal ha balancen til at gå i korrekt rytme - i princippet således, at tiden mellem den impuls som impulsgiveren fra selve ur fjederen aktiverer en gaffel (fork) så den flytter sig i den ene retning, svarer til den tid det tager for impulsgiveren, at gå tilbage igen - og det gøres ved at man justerer med den der anden svanehals i Glashutte eksemplet - eller på anden simplere vis, således, at når balancen står stille (uret har brugt sin fjederenergi og er gået i stå), så står impuls giveren (impulse pin?) centreret ved galfen? (i hvor jeg mangler udtryk, men mon der er fattet noget?
Kommer den til at stå helt skævt, kan uret formentlig ikke gå i gang fra hvilestillling, og vil gå elendigt i alle fald. En lille skævhed vil derimod så vidt jeg ved, ikke ha den store betydning for præcisionen i sig selv (men vel kunne påvirke gangreserve måske??)

Jeg mener normalt man vil se en amplitude på 270 grader i svinget og altså med ankeret placeret lige i midten for derefter at kunne foretage selve tidsjusteringen

Selve justeringen, for at uret skal gå præcist gøres, når al basis er korrekt - bare ved hjælp af regulatoren - som jo helt enkelt "forlænger" eller "forkorter" (primitivt beskrevet) balancefjederen. Små justeringer laves langt finest ved f.eks. en svanehals.
Store justeringer kan påvirke gaflens position. Jeg mener at have læst at der er regulatorer som faktisk modvirker dette på en eller anden måde i øvrigt??

Nå nu ved jeg jo godt at det kunne besvares bedre, men det er lidt sjovt at se om man har fattet noget af det eller om det er lidt ude i skoven.
Over to Magnum

[Magnum]

BobT Skrev:Kan du uddybe lidt omkring haltningens betydning og hvordan den påvirker urets gang og dermed vel også præcisionen?

Ja det er et vildt lækkert ur, ved du hvad det koster?
Jeg har ikke kunne finde en DK forhandler. Kan de fået i Kbh.

Glashütte findes ikke i DK, der skal man f.eks. til Tyskland. Service kan Stenstrup (København) dog klare, da de kan sende det ned på fabrikken.

PanoMaticLunar koster som nyt ca 70k, brugt cirka det halve alt efter stand.

Haltningen kommer under

hannover_dk Skrev:Jeg leger bare med for at se om jeg har fattet noget af det Magnum - så du kommer endeligt med det korrekte - men

Man laver en række basis justeringer først - det omfatter den valgte balance - og evt indstilling af dennes skruer hvis det skal være meget fornemt. En af disse justeringer, som jeg kalder basis justeringer er, at man skal ha balancen til at gå i korrekt rytme - i princippet således, at tiden mellem den impuls som impulsgiveren fra selve ur fjederen aktiverer en gaffel (fork) så den flytter sig i den ene retning, svarer til den tid det tager for impulsgiveren, at gå tilbage igen - og det gøres ved at man justerer med den der anden svanehals i Glashutte eksemplet - eller på anden simplere vis, således, at når balancen står stille (uret har brugt sin fjederenergi og er gået i stå), så står impuls giveren (impulse pin?) centreret ved galfen? (i hvor jeg mangler udtryk, men mon der er fattet noget?
Kommer den til at stå helt skævt, kan uret formentlig ikke gå i gang fra hvilestillling, og vil gå elendigt i alle fald. En lille skævhed vil derimod så vidt jeg ved, ikke ha den store betydning for præcisionen i sig selv (men vel kunne påvirke gangreserve måske??)

Jeg mener normalt man vil se en amplitude på 270 grader i svinget og altså med ankeret placeret lige i midten for derefter at kunne foretage selve tidsjusteringen

Selve justeringen, for at uret skal gå præcist gøres, når al basis er korrekt - bare ved hjælp af regulatoren - som jo helt enkelt "forlænger" eller "forkorter" (primitivt beskrevet) balancefjederen. Små justeringer laves langt finest ved f.eks. en svanehals.
Store justeringer kan påvirke gaflens position. Jeg mener at have læst at der er regulatorer som faktisk modvirker dette på en eller anden måde i øvrigt??

Nå nu ved jeg jo godt at det kunne besvares bedre, men det er lidt sjovt at se om man har fattet noget af det eller om det er lidt ude i skoven.
Over to Magnum

Det er ikke helt skidt Hannover, vi lægger os ned i støvet
At lave en svanehals til pløkken er mest lir, men dog meget brugbar. Svanehals gør det nemmere at justere haltningen. Det er ikke unormalt at der skal rettes på det ved et service, da pløkken også påvirkes af stød og slag. Rokkeren er mere påvirkelig da den typisk har en lang arm, pløkkens er meget kort. I gamle dage der havde man ikke flytbare pløkker, der siddder pløkken skruet fast på balancebroen. Her skal man ind og dreje på spiralens placering. Det er ret besværgligt, og der skal typisk flere forsøg til for den er korrekt.

Et anker har 2 anslagsstifter (på nyere værker er det typisk ankerbroen) som stopper ankeret når det går fra side til side. Ankeret skal stå præcist midt imellem. Det tjekker man ved at sætte ankeret på platinen med bro, og uden tandhjul (dvs ingen energi og intet ganghjul der påvirker) og med påsat balancebro med komplet spiral.
Med moderne regulerings udstyr kan man rette det, da man på skærmen/papirsstrimlen kan se om uret halter. Hvis der er 2 parallele streger så er der haltning, der skal helst kun være en streg. Man kan med smadrede værker være nød til at gøre det på den gammeldaws måde, og bagefter sætte det på maskinen for at give det den sidste finjustering.

Et ur kan godt klare en svag haltning, faktisk har langt de fleste det, og det påvirker ikke gangen nævneværdigt. Har et ur meget haltning, så vil det gå ekstremt upræcist eller helt stoppe.
Mange kender nok haltning fra væg/stueure med pendul. De skal sige tik-----tak med ens rytme. Kommer man til at sætte uret på skrå eller pille ved pendulet, så vil tik--tak blive en uens rytme.

[BobT]

Meget spændende, interessant og især lærerig læsning fra begge de herre

Måske kan I også opklare for mig hvilken påvirkning løfte vinklen har på værkets præcision. Jeg har erfaret at løfte vinklen skal kendes for at beregne den korrekte amplitude.

Fra Geodoc har jeg følgende tese:

Citat:Her er uret målt med korrekt indstillet lift angle=52
(Billede mangler)

Her er uret målt med liftangle=55 – hvilket er 3 grader for højt.
(Billede mangler)

Jeg forsøgte at måle med 56 grader, således at der var samme forskel som på dit ur. Men så kunne vibrografen ikke finde ud af amplituden, og viste blot blankt felt.

Forskellen er at for høj løftevinkel giver lavere tids afvigelse og højere amplitude.

For mig at se, er det væsentligt at kende løftevinklen for at kunne måle tilfredsstillende.
Indtil videre har jeg forklaret mig selv, at løftevinklen er en maskinafhængig parameter.
– lidt i retning af forvinkel på tænding af en benzinmotor, der heller ikke vil kunne måles korrekt ved forkert indstillet parameter.

Sætte stor pris på at kunne trække på jeres viden
BobT

[Magnum]

BobT Skrev:Måske kan I også opklare for mig hvilken påvirkning løfte vinklen har på værkets præcision. Jeg har erfaret at løfte vinklen skal kendes for at beregne den korrekte amplitude.
BobT

Vinklen har som sådan ikke nogen indflydelse på præcisonen, da den er konstant hele tiden.
Når man konstruerer et værk så bestemmer designerne sig for hvilken vinkel der skal være mellem ankerets flader og ganghjulets tænder.

På moderne regulerings apparater som har digital visning, der kan man indtaste vinklen, hvilket vil give et mere præcist billede af værkets gang. Hvis den indtastede vinkel er et par grader forkert, så gør det mange gange ikke det helt store. Jeg mener at de fleste værker ligger mellem 51-57 grader. Geodoc har nok bare leget lidt med apperatet.

[Geodoc]

Magnum Skrev:

BobT Skrev:Måske kan I også opklare for mig hvilken påvirkning løfte vinklen har på værkets præcision. Jeg har erfaret at løfte vinklen skal kendes for at beregne den korrekte amplitude.
BobT

Vinklen har som sådan ikke nogen indflydelse på præcisonen, da den er konstant hele tiden.
Når man konstruerer et værk så bestemmer designerne sig for hvilken vinkel der skal være mellem ankerets flader og ganghjulets tænder.

På moderne regulerings apparater som har digital visning, der kan man indtaste vinklen, hvilket vil give et mere præcist billede af værkets gang. Hvis den indtastede vinkel er et par grader forkert, så gør det mange gange ikke det helt store.
Jeg mener at de fleste værker ligger mellem 51-57 grader. Geodoc har nok bare leget lidt med apperatet.

... nemli' ja - citatet stammer netop fra et eksperiment, hvor vi ville se konsekvenserne på vibrografen, af (bevidst) fejlagtig indstillet løftevinkel.
Problemet har været, at alle forklaringer på nettet (også) har været af fabulerende/gættende art om hva' hulen den løftevinkel er for noget.
Nu kom der endeligt en forklaring med "smæk for skillingen" TAK

Med venlig hilsen - Geodoc