Mit nye Bullhorn - holdt ikke længe
#1
Hej
Blev lige grebet af en stemning en dag jeg sad og surfede på ur-sider, hvor jeg endte op med at købe denne:
İmage
Jeg har ikke andre tanker med det end at det er et anderledes ur og ser godt ud på armen, som en afveksling til de mere traditionelle ure.
Svar
#2
Til lykke med klokken Icon_e_wink

Seiko Bullhead er en lækker model Icon_cool

Den har været efterspurgt i lange tider, men har så oplevet en lidt "nedadgående efterspørgselskurve". Dette skyldes, at der er mange eksemplarer med aftermarket dele i omløb.

Har man lyst til at kaste sig ud i et Seiko Bullhead køb, så er her en god "how to buy" guide på Thewatchsite:

[url]"http://www.thewatchsite.com/index.php?topic=236.0" onclick="window.open(this.href);return false;">http://www.thewatchsite.com/index.php?topic=236.0[/url]
De venligste hilsner, John
Svar
#3
Denne artikel havde jeg ikke fundet. Jeg kan se, at der som minimum er lavet replacement af sweep sekundviseren og at lænken ikke nødvendigvis er den uret blev født med.
Det gør heldigvis ikke det helt store, da jeg adskiller mig lidt fra mængden herinde og ikke går så højt op i at alle dele nødvendigvis er 100% autentiske, da dette ur ikke for mig er et samlerobjekt, men et brugsur, der skal se godt ud og gå rimeligt præcist, hvilket det heldigvis gør Icon_e_biggrin
Umiddelbart ser det dog ud til at jeg på sigt skal have fundet en original lænke, da den er pænere og ser ud til at være bedre kvalitet end den der sidder på.
Svar
#4
Der kan købes en aftermarket lænke i en god kvalitet. Prøv at søge efter "Fishbone" på Thewatchsite eller WUS - så dukker der nok noget op Icon_e_wink
De venligste hilsner, John
Svar
#5
Det var en kort fornøjelse. Da jeg skulle sætte kronografen i gang, var der noget i værket der "sprang" og sweep sekund viseren gik løs og hang bare slapt ned og dinglede lidt.
Retur til sælger og pengene tilbage. Øv. Icon_e_sad
Det gør desværre nok at der går lidt tid inden jeg prøver vintage Seiko igen.
Svar
#6
Der er desværre ingen pæn måde at sige det på, så jeg håber du tager det som det er ment, nemlig en konklusion på emnet "vintage Seiko", efter at have haft kendskab til det i nogen tid:

Der findes SÅ mange pyntede lig på diverse salgssider. Man er NØDT til at sætte sig meget grundigt ind i sine vintage køb, inden man trykker på aftrækkeren. Mange gamle Seiko ure opkøbes i hobetal af folk i Østen, og så sidder der uuddannede folk, som så sætter tingene sammen, efter at have skilt utallige ure ad først. Det siger lidt sig selv, at det ofte går galt med sådanne ure ... Icon_e_confused

Hvis du kan få byttet dit ur, og få pengene tilbage, så virker det som om, at sælger er reel. Vær du glad for det, for jeg har hørt mange købere, som aldrig ser en krone igen ... Icon_e_confused

Mit råd til dig ville være, at såfremt du er faldet for vintage Seiko, så køb af folk, som er "godkendt" på diverse entusiast-sider inden for urmærket. For Seikos vedkommende, så check SCWF/Thewatchsite og WUS Seiko forum Icon_e_wink

Når ovenstående er sagt, så kan du dog sagtens gøre et godt køb på f.eks. ebay. Det kræver dog, at du når du ser tilbudet, så undersøger tingene meget grundigt, inden du køber: Bagkassenumre, skive, visere, lynetteindlæg, værk osv. I tilgift, så kan du ved tvivlsspørgsmål spørge evt. på diverse sider - her, eller på internationale fora Icon_e_wink
De venligste hilsner, John
Svar
#7
Jeg er sikker på at jeg tager din kommentar i den ånd hvori den er givet. Jeg takker for både råd og tips.
Jeg kan jo kun være enig. Når man som mig ikke har den store forstand på vintage, så må jeg tilbage til den gamle strategi: Købe disse hos en urmager / handler jeg stoler på.
Denne gang tog jeg dog chanchen hos en handler jeg ikke kendte på Ebay, med mange tusinde karakterer og en 100% rating. Men det er jo ikke nogen garanti for at uret er skrøbeligt eller dårligt istandsat.
Svar
#8
Det har du ret i. Jeg har endda set "pyntede lig", som er udbudt til salg af sælgere på både ebay.de og ebay.co.uk - begge steder af nogle, som havde god feed-back Icon_e_sad De har garanteret selv "importeret" urene, og har så bare håbet på det bedste ... SÅ er det altså svært at have med at gøre, synes jeg Icon_e_confused

Jeg har flere gange hevet vintage Seiko hjem, som har vist sig at være gode køb, så det kan altså godt lade sig gøre. Op på hesten igen Icon_e_wink Icon_e_smile
De venligste hilsner, John
Svar




Brugere der kigge i denne tråd: 1 gæst(er)