14-07-2010, 09:36 PM
Nedenfor følger min dybt subjektive sammenligning af tre divere: Seiko Sumo, Omega PO og Seiko MM. Jeg blev nødt til at smide to Seikøer ind i sammenligningen med Omegaen, da den ”lander” lidt imellem begge de to Seikøer, synes jeg (på forhånd) … Nedenstående er IKKE skrevet for at kåre en vinder eller for at sætte det ene mærke frem for det andet, men snarere for at videregive mine erfaringer med urene.
Jeg har inddelt urene i 10 ”kategorier”. Der kunne sikkert have været færre eller flere, men de 10 var altså de, som jeg valgte … Jeg længes tilbage til 13-skalaen, så det er dén, som jeg har valgt at give karakterer ud fra – hårdt og kritisk, skal jeg lige tilføje.
Inden vi begynder, så må vi hellere få lidt priser på banen:
Sumo som ny: 4K inkl. told/moms betalt. Kan findes nylignende brugt for 3K
Omega PO som ny: 22K. Cirka 14K brugt.
Seiko MM som ny: 17K. Med lidt held kan uret landes for ca. 10K brugt.
Skive:
Sumo´ens skive er harmonisk at betragte, og så er skive, markeringer og visere velforarbejdede. Hvid datobaggrund trækker ned, ligesom der heller ikke er plusser for ”tryk” frem for ”hævet” logo. Et 7 tal til Sumo´ens skive.
PO´en Har en smuk, harmonisk og velforarbejdet skive. Hævet Omega logo trækker op, ligesom sort datobaggrund også gør det. Jeg kan godt lide det historiske ”hint” i tal, visere og markeringer, hvorfor det naturligvis også trækker op. Vi når dog ikke højere end et 9 tal, og det skyldes den megen tekst og det manglende ”ekstra” ved visernes finish.
MM´ens skive er jeg helt vild med – især de børstede visere og stål-dato-baggrunden udtrykker kvalitet. Markeringerne er hånd-påsatte, og dermed ikke helt ”dead-on”. En kende for megen tekst efter min smag, men dog i smukke typer. Et 9-tal lander MM på. Vi kommer ikke op på 10, fordi Seiko insisterer på at anvende plastic chapter ring.
Glas:
Et 6 tal til Sumo, fordi Hardlex er i orden – og ligefrem fornuftigt til en diver – men så heller ikke mere.
PO´en får et 8 tal, fordi der er valgt et smukt let domed safirglas. Tykkelsen er dog ikke noget at prale af, ligesom skæv betragtningsvinkel virkelig ikke gør markeringerne ære … så ”overlæreren” er ikke super imponeret – dog tilfreds.
Seiko holder på MM fast ved Hardlex glasset, og selv om det er fornuftigt, bunder i historikken og at dette Hardlex glas er specialfremstillet til netop dette ur (kraftigere, let domed og mere ridsefast) så når vi ikke op over et 7 tal.
Lynette:
120 præcise, behagelige og let-betjente klik på Sumoen svinger den ind på et 8 tal. Lynettens fede fonts, plastic indlæg og ikke den HELT rette lyd trækker ned i bedømmelsen.
PO´en skuffer fælt med denne lynette – det må jeg ærligt sige. Selv om den er let at aflæse, pæn og gør hvad den skal, så er klisterindlæg og 120 halv-slørede klik (med en helt forkert høj lyd) altså ikke godt nok for et ur i denne prisklasse. Om igen, Omega ! Et 6 tal fra mig.
MM´ens lynette er den bedste, som jeg har prøvet endnu. Den er let-betjenelig, super velforarbejdet i ét stykke stål, laserindgraveret og ION plated. Lynetten klikker super præcist med den HELT rigtige lyd og feel. Jeg giver et 11 tal.
Krone:
Sumoens krone har logo, er let at få fat i, gør det den skal godt, og det er vel det ? Den kræsne ”overlærer” kunne godt tænke sig en anden konstruktion hos Seiko, da skruekronen hos producenten godt kunne være bedre ! 7 til Sumo´en.
PO´ens krone er lækker, let at få fat i, smukt logo og skruer godt ind med en god fornemmelse. Den sidder imidlertid kl. 3, er en tand til den lille side og helt super er den alligevel ikke. 9 til PO-kronen.
MM-kronen er nøjagtig ligesom dens historiske forgængere – og dén tribut kan jeg godt lide. Den rammer ind i kassen når den skrues ind, er let at få fat i og betjene, og så er den no nonsens – ingen logo her. Det samme angående konstruktionen kan siges her, som ved Sumo´en, så 8 til MM for kronen.
Kasse:
Det burde ikke kunne lade sig gøre, at fremstille så smuk en kasse til de penge, som Seiko tilbyder med Sumo´en. Lidt skarpe kanter hæmmer det helt store sus, så et 8 tal for kassen.
PO´en er bare lækker – men den er dog blot en forvokset Seamaster, så 9 for dét.
MM har monocoque kasse i god og kraftig forarbejdning. Indersiden af kassen er lige så smuk og veludført som ydersiden, så super god kvalitet i dén kasse. 10 til MM.
Bagkasse:
Enkelt, informativt og let dekoreret. Det honoreres med et 7 tal til Sumo´en.
Smukt, lækkert, velforarbejdet kasse på PO´en. Det bliver vel næppe bedre – men også en tand ”pyntet”, så 10 for det.
Samme attributter som hos Sumo, men dog på en monocoque urkasse, så 8 til MM.
Lume:
Sumo´en er bare en af Seikos bedste, så derfor 10.
PO´en er smuk, men hverken lyser så kraftigt som Seiko, eller holder ikke lige så længe. 8 må det blive til.
MM lumen lander midt imellem Sumo og PO, da det er her den hører hjemme: Et 9 tal.
Lænke:
For smal, for tynd og lidt for meget ”skin”. Til gengæld bærer den uret super godt, så helheden er komfortabelt på håndleddet, der er mikro justering og diver ekstension. Alt i alt et 7 tal.
PO lænken er super velforarbejdet, blød, rund og dejlig. Der er dog ingen mikrojustering, og vægten af både ur og lænke gør, at det skal sidde tæt om armen for ikke at ”skøjte rundt”. Et 9 tal til PO´en.
MM lænken gør hvad den skal, men er lidt tynd og ranglet i det. Blanke dele på leddene er heller ikke min kop te, men når det er sagt, så bærer lænken uret LIGE som den skal og den har et genialt diver ekstension system. Godt og gedigent, uden at være prangende giver karakteren 8.
Værk:
6R15 værket i Sumo´en er præcist, let dekoreret, har 50 timers gangreserve, hack and wind … og hvad vil man egentlig mere ? I sammenligning med de to øvrige, der HAR vi dog med et lidt mere middelmådigt værk at gøre. 7 for dét.
I PO´en tikker der et cal. 2500. ”Grund-værket” er baseret på ETA 2892, som så er modificeret med co-axial escapement og ”neddroslet”, så det slår med 7 slag i sekundet, frem for de oprindelige 8. I brug er værket godt, præcist og med viserne smukt glidende hen over skiven. Mange af værkerne har imidlertid været til service inden for de første tre år, og dét burde ikke være nødvendigt. Innovativt og velkonstureret værk – med lidt ”mangler” giver PO´en et 9 tal.
I MM ligger et udekoreret 9S55 værk fra Grand Seiko serien. I MM hedder værket 8L35, da det er justeret i lidt færre positioner end GS-værket, og ikke er justeret for temperatur. Værket er dog noget af det bedste, som Seiko producerer inden for automatik, og den glidende sekundvisers gang henover skiven overgås kun af Springdrive værkerne. 10 til MM.
Helhedsindtryk:
Her kan prisen indregnes som faktor, synes jeg, og for de penge, som man betaler for en Sumo, der kan det simpelthen ikke gøres bedre, når alle ovenstående ting lægges sammen og holdes overfor prisen. Imponerende, men dog med plads til lidt forbedringer sikrer et 9 tal til Sumo´en.
PO´en oser af kvalitet, synes jeg, både når man står med det i hånden, når man bruger det hver dag og når det sammenlignes med andre ure. Ikke helt perfekt men super godt og velbygget sikrer PO´en et 10 tal.
MM er Seikos automatiske diver-flagskib, og dét kan man konstatere første gang man holder uret i hånden. Ved daglig brug kommer det også frem, at komfort, holdbarhed, ringe servicebehov og kvalitetsfornemmelse vægtes højt hos denne diver. 10 for lige at have det hele lidt ekstra, men også for at ”underspille” lidt ved første øjekast.
Urene har mulighed for at score 130 point i min lille ”test”. Her er resultatet:
Seiko Sumo: 79 point
Omega PO: 87 point
Seiko MM: 90 point
Da denne lille ”skrivelse” ikke har været tænkt som en egentlig test, så kommer jeg ikke med nogen konklusion. Et par ord med på vejen skal resultatet dog have:
Jeg er lidt overrasket over, at Sumo´en kommer så tæt på de øvrige to ure. På den ene side synes jeg at det er berettiget, da uret virkelig ER velkonstrueret. På den anden side, så mener jeg ikke, at modellen kommer helt så tæt på de to øvrige ure i denne ”test”, som scoren antyder, da der ER store og væsentlige kvalitetsforskelle på Sumo´en og de to øvrige ure.
Inden jeg startede ud, der havde jeg faktisk regnet med at MM ville slå PO med en større margin end resultatet viser … Når jeg nu efterrationaliserer lidt, så kan jeg godt se, at det ikke kan blive tilfældet. Det skyldes simpelthen, at PO´en er meget gennemført – (næsten) HELE vejen igennem, hvilket da også kan ses på de nogenlunde ensartede høje karakterer ”testen” igennem. MM derimod, svinger lidt mere, og så må scoren som konsekvens ligge tæt på PO´ens, da MM gør nogle ting super godt, og andre ting noget mindre godt.
Til slut vil jeg lige sige, at andre helt givet ville være nået frem til helt andre resultater end jeg – og det har jeg det fint med *wink*
Jeg har inddelt urene i 10 ”kategorier”. Der kunne sikkert have været færre eller flere, men de 10 var altså de, som jeg valgte … Jeg længes tilbage til 13-skalaen, så det er dén, som jeg har valgt at give karakterer ud fra – hårdt og kritisk, skal jeg lige tilføje.
Inden vi begynder, så må vi hellere få lidt priser på banen:
Sumo som ny: 4K inkl. told/moms betalt. Kan findes nylignende brugt for 3K
Omega PO som ny: 22K. Cirka 14K brugt.
Seiko MM som ny: 17K. Med lidt held kan uret landes for ca. 10K brugt.
Skive:
Sumo´ens skive er harmonisk at betragte, og så er skive, markeringer og visere velforarbejdede. Hvid datobaggrund trækker ned, ligesom der heller ikke er plusser for ”tryk” frem for ”hævet” logo. Et 7 tal til Sumo´ens skive.
PO´en Har en smuk, harmonisk og velforarbejdet skive. Hævet Omega logo trækker op, ligesom sort datobaggrund også gør det. Jeg kan godt lide det historiske ”hint” i tal, visere og markeringer, hvorfor det naturligvis også trækker op. Vi når dog ikke højere end et 9 tal, og det skyldes den megen tekst og det manglende ”ekstra” ved visernes finish.
MM´ens skive er jeg helt vild med – især de børstede visere og stål-dato-baggrunden udtrykker kvalitet. Markeringerne er hånd-påsatte, og dermed ikke helt ”dead-on”. En kende for megen tekst efter min smag, men dog i smukke typer. Et 9-tal lander MM på. Vi kommer ikke op på 10, fordi Seiko insisterer på at anvende plastic chapter ring.
Glas:
Et 6 tal til Sumo, fordi Hardlex er i orden – og ligefrem fornuftigt til en diver – men så heller ikke mere.
PO´en får et 8 tal, fordi der er valgt et smukt let domed safirglas. Tykkelsen er dog ikke noget at prale af, ligesom skæv betragtningsvinkel virkelig ikke gør markeringerne ære … så ”overlæreren” er ikke super imponeret – dog tilfreds.
Seiko holder på MM fast ved Hardlex glasset, og selv om det er fornuftigt, bunder i historikken og at dette Hardlex glas er specialfremstillet til netop dette ur (kraftigere, let domed og mere ridsefast) så når vi ikke op over et 7 tal.
Lynette:
120 præcise, behagelige og let-betjente klik på Sumoen svinger den ind på et 8 tal. Lynettens fede fonts, plastic indlæg og ikke den HELT rette lyd trækker ned i bedømmelsen.
PO´en skuffer fælt med denne lynette – det må jeg ærligt sige. Selv om den er let at aflæse, pæn og gør hvad den skal, så er klisterindlæg og 120 halv-slørede klik (med en helt forkert høj lyd) altså ikke godt nok for et ur i denne prisklasse. Om igen, Omega ! Et 6 tal fra mig.
MM´ens lynette er den bedste, som jeg har prøvet endnu. Den er let-betjenelig, super velforarbejdet i ét stykke stål, laserindgraveret og ION plated. Lynetten klikker super præcist med den HELT rigtige lyd og feel. Jeg giver et 11 tal.
Krone:
Sumoens krone har logo, er let at få fat i, gør det den skal godt, og det er vel det ? Den kræsne ”overlærer” kunne godt tænke sig en anden konstruktion hos Seiko, da skruekronen hos producenten godt kunne være bedre ! 7 til Sumo´en.
PO´ens krone er lækker, let at få fat i, smukt logo og skruer godt ind med en god fornemmelse. Den sidder imidlertid kl. 3, er en tand til den lille side og helt super er den alligevel ikke. 9 til PO-kronen.
MM-kronen er nøjagtig ligesom dens historiske forgængere – og dén tribut kan jeg godt lide. Den rammer ind i kassen når den skrues ind, er let at få fat i og betjene, og så er den no nonsens – ingen logo her. Det samme angående konstruktionen kan siges her, som ved Sumo´en, så 8 til MM for kronen.
Kasse:
Det burde ikke kunne lade sig gøre, at fremstille så smuk en kasse til de penge, som Seiko tilbyder med Sumo´en. Lidt skarpe kanter hæmmer det helt store sus, så et 8 tal for kassen.
PO´en er bare lækker – men den er dog blot en forvokset Seamaster, så 9 for dét.
MM har monocoque kasse i god og kraftig forarbejdning. Indersiden af kassen er lige så smuk og veludført som ydersiden, så super god kvalitet i dén kasse. 10 til MM.
Bagkasse:
Enkelt, informativt og let dekoreret. Det honoreres med et 7 tal til Sumo´en.
Smukt, lækkert, velforarbejdet kasse på PO´en. Det bliver vel næppe bedre – men også en tand ”pyntet”, så 10 for det.
Samme attributter som hos Sumo, men dog på en monocoque urkasse, så 8 til MM.
Lume:
Sumo´en er bare en af Seikos bedste, så derfor 10.
PO´en er smuk, men hverken lyser så kraftigt som Seiko, eller holder ikke lige så længe. 8 må det blive til.
MM lumen lander midt imellem Sumo og PO, da det er her den hører hjemme: Et 9 tal.
Lænke:
For smal, for tynd og lidt for meget ”skin”. Til gengæld bærer den uret super godt, så helheden er komfortabelt på håndleddet, der er mikro justering og diver ekstension. Alt i alt et 7 tal.
PO lænken er super velforarbejdet, blød, rund og dejlig. Der er dog ingen mikrojustering, og vægten af både ur og lænke gør, at det skal sidde tæt om armen for ikke at ”skøjte rundt”. Et 9 tal til PO´en.
MM lænken gør hvad den skal, men er lidt tynd og ranglet i det. Blanke dele på leddene er heller ikke min kop te, men når det er sagt, så bærer lænken uret LIGE som den skal og den har et genialt diver ekstension system. Godt og gedigent, uden at være prangende giver karakteren 8.
Værk:
6R15 værket i Sumo´en er præcist, let dekoreret, har 50 timers gangreserve, hack and wind … og hvad vil man egentlig mere ? I sammenligning med de to øvrige, der HAR vi dog med et lidt mere middelmådigt værk at gøre. 7 for dét.
I PO´en tikker der et cal. 2500. ”Grund-værket” er baseret på ETA 2892, som så er modificeret med co-axial escapement og ”neddroslet”, så det slår med 7 slag i sekundet, frem for de oprindelige 8. I brug er værket godt, præcist og med viserne smukt glidende hen over skiven. Mange af værkerne har imidlertid været til service inden for de første tre år, og dét burde ikke være nødvendigt. Innovativt og velkonstureret værk – med lidt ”mangler” giver PO´en et 9 tal.
I MM ligger et udekoreret 9S55 værk fra Grand Seiko serien. I MM hedder værket 8L35, da det er justeret i lidt færre positioner end GS-værket, og ikke er justeret for temperatur. Værket er dog noget af det bedste, som Seiko producerer inden for automatik, og den glidende sekundvisers gang henover skiven overgås kun af Springdrive værkerne. 10 til MM.
Helhedsindtryk:
Her kan prisen indregnes som faktor, synes jeg, og for de penge, som man betaler for en Sumo, der kan det simpelthen ikke gøres bedre, når alle ovenstående ting lægges sammen og holdes overfor prisen. Imponerende, men dog med plads til lidt forbedringer sikrer et 9 tal til Sumo´en.
PO´en oser af kvalitet, synes jeg, både når man står med det i hånden, når man bruger det hver dag og når det sammenlignes med andre ure. Ikke helt perfekt men super godt og velbygget sikrer PO´en et 10 tal.
MM er Seikos automatiske diver-flagskib, og dét kan man konstatere første gang man holder uret i hånden. Ved daglig brug kommer det også frem, at komfort, holdbarhed, ringe servicebehov og kvalitetsfornemmelse vægtes højt hos denne diver. 10 for lige at have det hele lidt ekstra, men også for at ”underspille” lidt ved første øjekast.
Urene har mulighed for at score 130 point i min lille ”test”. Her er resultatet:
Seiko Sumo: 79 point
Omega PO: 87 point
Seiko MM: 90 point
Da denne lille ”skrivelse” ikke har været tænkt som en egentlig test, så kommer jeg ikke med nogen konklusion. Et par ord med på vejen skal resultatet dog have:
Jeg er lidt overrasket over, at Sumo´en kommer så tæt på de øvrige to ure. På den ene side synes jeg at det er berettiget, da uret virkelig ER velkonstrueret. På den anden side, så mener jeg ikke, at modellen kommer helt så tæt på de to øvrige ure i denne ”test”, som scoren antyder, da der ER store og væsentlige kvalitetsforskelle på Sumo´en og de to øvrige ure.
Inden jeg startede ud, der havde jeg faktisk regnet med at MM ville slå PO med en større margin end resultatet viser … Når jeg nu efterrationaliserer lidt, så kan jeg godt se, at det ikke kan blive tilfældet. Det skyldes simpelthen, at PO´en er meget gennemført – (næsten) HELE vejen igennem, hvilket da også kan ses på de nogenlunde ensartede høje karakterer ”testen” igennem. MM derimod, svinger lidt mere, og så må scoren som konsekvens ligge tæt på PO´ens, da MM gør nogle ting super godt, og andre ting noget mindre godt.
Til slut vil jeg lige sige, at andre helt givet ville være nået frem til helt andre resultater end jeg – og det har jeg det fint med *wink*
De venligste hilsner, John
![[-]](https://urdebatten.dk/images/collapse.png)
Jeg holder meget af denne type, lidt mere dybdegående, anmeldelser.
